Verden forsøgt forklaret
Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan. I dag kommer over halvdelen af verdens kalorier fra bare tre afgrøder. For at producere mere rydder vi skove og udvider markerne – og dermed forsvinder noget af det mest næringsrige mad fra det omgivende landskab. Vi er blevet ekstremt gode til at producere kalorier – men ikke nødvendigvis til at producere ernæringsrigtig mad eller passe på naturen. Laura Vang Rasmussen er lektor i fødevaresystemer og har forsket i alt fra majsmarker i Malawi til blåbærfarme i Canada. Hendes forskning peger på noget opsigtsvækkende: Der findes alternativer. Mere varierede landbrug og bedre samspil med det omgivende landskab kan styrke både biodiversitet og ernæring – uden nødvendigvis at koste på udbyttet. Men det kræver, at vi begynder at stille et spørgsmål, vi sjældent stiller: Hvornår er nok nok? Lyt med, når Laura Vand Rasmussen forklarer, hvorfor vores fødevaresystem producerer masser af kalorier – men ikke nok næring. Hvad vi mister, når vi kun kigger på marken og ikke landskabet. Og hvorfor Danmark også står midt i spørgsmålet om, hvad fremtidens landbrug skal producere – og hvad vi egentlig måler det på. LAURA VANG RASMUSSEN er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med JOHANNE PONTOPPIDAN TUXEN, journalist ved Dagbladet Information. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret [https://www.youtube.com/@fiolstraede] https://www.instagram.com/fiolstraede [https://www.instagram.com/fiolstraede] https://www.facebook.com/fiolstraede [https://www.facebook.com/fiolstraede] https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da [https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da] https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A [https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A] Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com [https://pcm.adswizz.com] for information about our collection and use of personal data for advertising.
63 afleveringen
Reacties
0Wees de eerste die een reactie plaatst
Meld je nu aan en word lid van de Verden forsøgt forklaret community!