Alt det jeg ikke ved

Afsnit 25: Han skriver krimien uden en plan – og det virker – med Tom Peder Olsen | Særafsnit 3/3 fra Krimimessen

😲221 min · 27. april 2026
episode Afsnit 25: Han skriver krimien uden en plan – og det virker – med Tom Peder Olsen | Særafsnit 3/3 fra Krimimessen cover

Beskrivelse

Kan du skrive en krimi uden en plan – og få det til at fungere? I dette særafsnit fra Krimimessen i Fængslet i Horsens møder du Tom Peder Olsen. Han gør det stik modsatte af mange andre krimiforfattere: Ingen detaljeret synopsis. Ingen fastlagt plot. Han starter med en idé – og skriver sig frem. Vi taler om: – hvordan en enkelt scene kan sætte en hel krimi i gang – hvorfor han bevidst undgår at planlægge for meget – og hvordan han skriver sig ud af problemer undervejs i historien Og så får du også et indblik i: Hvordan hans hovedperson Magnus Rohde balancerer mellem brutale sager og et liv fyldt med vin, kvinder og lethed – og hvorfor den kontrast er afgørende. 🎧 Lyt med – og oplev en helt anderledes måde at skrive krimi på Dette er tredje og sidste særafsnit optaget live på Krimimessen i Horsens, hvor jeg interviewer forfattere foran et levende publikum.

Kommentarer

0

Vær den første til å kommentere

Registrer deg nå og bli medlem av Alt det jeg ikke ved sitt community!

Prøv gratis

Prøv gratis i 14 dager

99 kr / Måned etter prøveperioden. · Avslutt når som helst.

  • Eksklusive podkaster
  • 20 timer lydbøker i måneden
  • Gratis podkaster

Alle episoder

37 Episoder

episode Afsnit 36: Hun er blevet mobbet hele livet, var tæt på at dø – og fandt modet hos sin puddel - Med Marie Carmen Koppel cover

Afsnit 36: Hun er blevet mobbet hele livet, var tæt på at dø – og fandt modet hos sin puddel - Med Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel har stået på scenen i 35 år. Uden pladekontrakt. Uden at nogen nogensinde har båret hendes gear. For hun kunne ikke få en pladekontrakt. Hun sang for meget. For kraftigt. Og så var alt andet også i vejen. I dag er hun aktuel med selvbiografien Mit glitrende kludetæppe — og med et helt nyt dansksproget album. Vi taler om: – mobningen, hun aldrig har talt med nogen om, ikke engang sine forældre, før hun skrev bogen – den udiagnosticerede diabetes, der næsten kostede hende livet – kærligheden til sin mand, som startede med en bakke hummus – modet hun finder hos sin lille puddelhund, Whitney Og så synger hun to sange live i det her afsnit, der er optaget på Word Festival. Medvirkende: Gæst: Marie Carmen Koppel Klaver og musikalsk partner: Steen Rasmussen Optaget live på Word Festival Sange: "Heal mig" – Marie Carmen Koppel & Steen Rasmussen "Puden" – Marie Carmen Koppel & Steen Rasmussen   Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.

6. juli 202654 min
episode Afsnit 35: Det gode liv venter ikke - med Sisse Fisker cover

Afsnit 35: Det gode liv venter ikke - med Sisse Fisker

Sisse Fisker sagde op. Fra et af Danmarks mest eftertragtede tv-jobs. Uden en plan. Uden et gyldent håndtryk. For hvad? For det gode liv. Du kender hende fra Aftenshowet, Danmarks Indsamlingen eller måske fra Vild med dans. I dag vandrer hun i Italiens vinmarker, arbejder i flere bestyrelser og har stiftet Smilfonden — og forladt den igen, da det føltes rigtigt. Vi taler om: – hvorfor hun sagde farvel til den røde løber, da karrieren var på toppen – hvad der sker indeni, når man siger op uden at vide, hvad der kommer efter – hvordan man finder ud af, hvad hjertet egentlig siger — når Instagram råber højere – det gode liv og hvorfor det ikke kan vente til du er 70 – tapaskarriere - eller antipasti-karrieren: at leve af lidt af det hele frem for ét stort job Og så den sætning, en gammel biavler på en græsk ø sagde til hende, som hun stadig tænker på. Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.

💜😲729. juni 202655 min
episode Afsnit 34: Hun er ikke bange for at spilde sin tid – med Michelle Hviid (kapitel 2) cover

Afsnit 34: Hun er ikke bange for at spilde sin tid – med Michelle Hviid (kapitel 2)

Samtalen med Michelle Hviid fortsætter her i kapitel 2. (Start med kapitel 1 hvis du ikke har fået det hørt) I dette kapitel taler vi om det ene liv, vi har – og hvorfor så mange af os bruger så meget af det på at være bange for at vælge forkert. Michelle fortæller om, hvordan hun har skabt et liv med mere tid, færre kompromiser og plads til det, der betyder noget. Om hvorfor hun hellere vil have flere solmodne tomater, solnedgange og timer med dem, hun elsker – end ting, der signalerer status. Og om manden, der fik en slutdato tæt på – og brugte den klogt. Vi taler om: * hvorfor frygten ikke forsvinder, bare fordi man er modig – og hvad man gør med den i stedet * hvorfor Michelle ikke er bange for at bruge sin tid "forkert" * hvad vi kan lære af mennesker, der får en slutdato * hvorfor "næsten" er det værste hun ved * hvordan hun går all in – i kærlighed, arbejde og livet * hvorfor vi bruger alt for meget energi på at forsøge at passe ind * hvordan man finder sine egne mennesker – og tør forlade dem, der ikke passer * hvordan hun starter med målet og arbejder baglæns * og hvordan hun har bygget en forretning, der giver hende frihed frem for status Michelle Hviid er forfatter, foredragsholder og én af de mest direkte stemmer, jeg kender, når det gælder om at leve sit eget liv. En samtale om tid, mod og frihed – og om at huske, at vi ikke har uendeligt af den. Afsnittet er til dig, der kan mærke, at der er noget, du udskyder. Du bliver ikke klar. Men du kan godt gøre det alligevel. Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast. Din vært er som altid Julie Lindegaard, journalist og professionel moderator og vært.

💜🔥2422. juni 202648 min
episode Afsnit 33: Grådighed er fortidens forretningsmodel – med Anne Skare (kapitel 2) cover

Afsnit 33: Grådighed er fortidens forretningsmodel – med Anne Skare (kapitel 2)

Hvorfor taler vi stadig om et nyt arbejdsliv, som om det ligger ude i fremtiden? I andet kapitel af samtalen med futurist og fremtidsforsker Anne Skare taler Julie Lindegaard med hende om arbejdsliv, trivsel, pauser og de systemer, der halter efter det liv, mange længes efter. For vi har talt om fleksibilitet, livslang læring, freelancere, pauser og nye måder at arbejde på i årtier. Alligevel er meget stadig bygget op omkring en gammel model: uddannelse, arbejde, pension. Som om livet bevæger sig i én lige linje. Anne Skare kalder det pausesamfundet. Og måske findes det allerede. Bare i en version, vi ikke bryder os om: som stress, sygemeldinger, mistrivsel, unge udenfor systemet og mennesker, der ikke længere passer ind i rammerne. Samtalen handler om fremtidens arbejdsmarked, om hvorfor loyalitet ikke længere er en garanti, om kunstig intelligens, livslang læring, fællesskab og om at turde bygge et samfund, hvor trivsel ikke er pynt på toppen, men selve fundamentet. Og ja: også om hvorfor grådighed er fortidens forretningsmodel. Og hvorfor det kan være dårligt nyt for eksempelvis milliardær Lars Seier, som Anne Skare ikke er bleg for at kalde netop det...grådig! Julie Lindegaard er moderator og vært på Alt det jeg ikke ved. Find flere samtaler og skriv dig op til nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast.

💜415. juni 202651 min
episode Afsnit 32: Frygt ikke fremtiden – med Anne Skare (kapitel 1) cover

Afsnit 32: Frygt ikke fremtiden – med Anne Skare (kapitel 1)

Kan du se fremtiden? Ifølge futurist og fremtidsforsker Anne Skare er svaret ja. Ikke på den der krystalkugle-agtige måde. Men fordi vi alle sammen har en fremtidssans. En evne til at forestille os noget andet end det, vi står midt i. I denne første del af samtalen taler Julie Lindegaard med Anne Skare om mod, fremtidssans og om hvorfor så mange af os er blevet bange for det, der kommer. Om medier, der får verden til at føles som ét langt shitshow. Om vores svindende forestillingsevne. Om skam, ego og nødvendige opgør med den version af os selv, vi ikke længere kan stå inde for. Og så taler de om toiletpapir på offentlige toiletter, universets HR-chef, folkepensionister på Samsø og Annes helt ublu mål om at vinde Nobels Fredspris. Det er en samtale om at turde tænke større. Og om at opdage, at fremtiden ikke kun er noget, vi skal overleve. Den er også noget, vi selv er med til at bygge. Julie Lindegaard er moderator og vært på Alt det jeg ikke ved. Find flere samtaler og skriv dig op til nyhedsbrevet på julielindegaard.dk/podcast.

💜🔥715. juni 202637 min