Børsen investor

Ny aktie med aggressiv vækstcase - er den en investering værd?

1 h 1 min · 10. juni 2026
episode Ny aktie med aggressiv vækstcase - er den en investering værd? cover

Beskrivelse

Det danske børsmarked står klar til endnu en notering, når Installatørgruppen torsdag 11. juni går på den danske fondsbørs. Men er aktien værd at investere i? Det svarer Jakob Have, adm. direktør i Nordic Compound Invest, på, det samme gør Peter Garnry, adm. direktør i Gesda Capita og Lars Jørgen Rasmussen, adm. direktør i Formue- & Investeringsrådgivning. I dette afsnit runder vi også SpaceX, og om det giver mening på kort eller langt sigt at være investeret i nogle af de forbrugersegmenter, der kan få gavn af et fodbold VM. Det mener Lars Jørgen Rasmussen, der har købt Adidas.. Hør også, hvorfor Peter Garnry forventer meget af den kinesiske batteri-producent CATL. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje [https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje]

Kommentarer

0

Vær den første til å kommentere

Registrer deg nå og bli medlem av Børsen investor sitt community!

Prøv gratis

Prøv gratis i 14 dager

99 kr / Måned etter prøveperioden. · Avslutt når som helst.

  • Eksklusive podkaster
  • 20 timer lydbøker i måneden
  • Gratis podkaster

Alle episoder

156 Episoder

episode De bedste investeringer: Syv gæster fortæller om deres største gevinster cover

De bedste investeringer: Syv gæster fortæller om deres største gevinster

Drømmen om at blive rig gennem investeringer lever hos mange af os. Men vejen til de største gevinster kan se vidt forskellig ud. I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" har vi samlet nogle af de bedste fortællinger om investeringer, der ændrede vores gæsters økonomi – og i flere tilfælde deres liv. Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller, hvordan et enkelt frimærke blev begyndelsen på en milliardformue. Investor Ulla Brockenhuus-Schack købte Nvidia længe før resten af markedet for alvor fik øjnene op for selskabet og fik pengene 14-15 gange igen på fem år. Kunstsamler Jens Peter Brask købte et kunstværk med tyggegummi for 5.000 euro og solgte det mange år senere for et millionbeløb. Komiker Mick Øgendahl fortæller, hvordan et lille hus i Greve Landsby lagde fundamentet for familiens boligrejse, mens iværksætterne Louise Herping Ellegaard og Mads Peter Veiby peger på deres egne virksomheder som deres bedste investeringer. Investor Peter Garnry afslører, hvordan et hurtigt kig på en kollegas computerskærm førte til en aktie, der gav ham pengene mere end ti gange igen. Lyt med, når syv investorer og erhvervsfolk fortæller historierne bag deres bedste investeringer – og de beslutninger, der kom til at gøre den største forskel for deres formue. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

6. juli 202633 min
episode Her er de danske aktier, investorerne tror på i andet halvår cover

Her er de danske aktier, investorerne tror på i andet halvår

Første halvår er gået med masser af geopolitisk uro og massive investeringer i kunstig intelligens. Mens flere globale aktieindeks er steget, står det danske eliteaktieindeks C25 bomstille, men der er store udsving i enkeltaktierne. I Danske Bank har Esben Saxbeck Larsen, chef for danske aktier, købt Demant til porteføljen sidste år, aktien er den næstmest stigende C25-aktie i årets første seks måneder. Hør også, hvorfor aktiechefen fortsat holder fast i aktier som Netcompany og Vestas, mens Jesper Langmack, chef og partner i kapitalfonden Polaris Flexible Capital, udlægger den langsigtede trussel i svenske Ericsson og hans forventning til finans-aktierne. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen [https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen]

😂😲61. juli 20261 h 7 min
episode To investorer: Her er den AI-aktie, vi vil købe lige nu cover

To investorer: Her er den AI-aktie, vi vil købe lige nu

Investorer jagter alt, der lugter af AI. Men samtidig ser vi de første tegn på nervøsitet i markedet. Så hvordan investerer man egentlig i kunstig intelligens i dag? Og findes der også attraktive muligheder på det danske aktiemarked, hvor især tre C25-aktier spås høj vækst det næste årti? Det undersøger vi sammen med Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Victor Fabricius, senioranalytiker i Nordea.  Investorerne peger på de AI-aktier, de selv ville købe i dag, de danske aktier, de ser størst potentiale i lige nu, og de selskaber, der kan stå stærkt, selv hvis kunstig intelligens forandrer verden. Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen Producer: Frederik Præstiin

😂124. juni 202654 min