Episode 7: Oskar Fehlauer Nielsen – Floden

Episode 8: Ida Rud – På opdagelse i klitterne

Solen bager ned på Camillas krop. Hun er tæt på at døse hen under den varme sol. Veninderne Ulrikke og Thea sludrer i baggrunden, og deres stemmer blander sig med lyden af havet og legende børn nær ved. Vinden får det stive græs i klitterne til at suse og bølge, og insekterne summer dovent. Det var længe siden, hun har været så afslappet. Det er hun ikke længe endnu, fordi Frederik dukker op, og en døsig dag i sommersolen ender som en hed affære. Tekst: Ida Rud. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.

Episode 7: Oskar Fehlauer Nielsen – Floden

Det var sent på aftenen, da jeg så Dylan første gang. Solen var gået ned, den sidste orange stribe var gledet fra horisonten, og mørket havde lukket sig om landskabet. Der stod han, med en flaske i hånden og grinede. Krøllerne, de mørke øjne. Jeg havde aldrig set ham før, og jeg tænkte, at han strålede som en helgen. Vi snakkede ikke sammen den aften. Heller ikke den næste. Men vi stod der, ved floden og så på hinanden. Tekst: Oskar Fehlauer Nielsen. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann. Speak: Simon Munkholm.

Episode 6: Ida Holmegaard – Ved kysten

Vi kan begynde med et træ. Et kirsebærtræ. Et nyudsprunget kirsebærtræ, hvorfra enkelte blade drysser ned, fordi bladene altid drysser af et kirsebærtræ, så snart det er sprunget ud. Det forlader kort sagt sig selv fra begyndelsen. Træet står for enden af vejen. Under træet står F og venter, skubber brillerne længere op på næsen, har den anden hånd i lommen. F venter på Tilda, og se, der kommer Tilda allerede gående. Tekst: Ida Holmegaard. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.

Episode 5: Pia Busk – Brev fra Kenya

Jeg kan ikke sige det på andre måder, end at deres hud får én til at kigge. Man kigger ikke bare på dem, eller det gjorde jeg i hvert fald ikke. Jeg stirrede hypnotisk på ham, på samme måde som jeg kan være hypnotiseret af ild. Måske lyder det mærkeligt, men det er sandt. Masaier gløder som blå flammer. Det gør de alle, både dag og nat. Og det gjorde Olemeeli også. Tekst: Pia Busk. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.

Episode 4: Jakob Olrik – På lånt tid

Mikkel vågner som sædvanlig før Maya. Han elsker at ligge og se på hende, mens hun sover. Lyset falder i tynde stråler ind gennem gardinet og rammer sengen. Dynen aftegner konturerne af hendes krop. Efter Maya for en måned siden afslørede, hun er gravid, er han begyndt at føle en ny, ufattelig ømhed for hende. Jeg skal være far, mumler han for sig selv i håb om, at de følelser, der stormer rundt i ham falder til ro. Tekst: Jakob Olrik. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Kathrine Wismann.