Det Kongelige Akademi

Hvordan kan man som arkitekt bære sig bedst af med ad skabe arkitektur, der arbejder med dagslyset og ikke mod det? Med udgangspunkt i Pavillonen Poetisk Dagslys undersøger podcasten sammen med dagslysforsker Louise Grønlund fra Det Kongelige Akademi, hvilke æstetiske, sanselige, poetiske og bæredygtige potentialer dagslyset rummer. I afsnittet hører vi arkitekt og designer Carlo Volf om hans syn på dagslysets sundhedsfremmende potentiale i arkitekturen. Louise Grønlund udfolder hans pointer om, hvordan dagslyset kan skabe trivsel. Pavillonen Poetisk Dagslys er udarbejdet sammen med flere forskere fra Det Kongelige Akademi, i samarbejde med CLAUS PRYDS ARKITEKTER, og i et tværfagligt team af partnere fra AAU BUILD Nanet Mathiasen & Anne Kathrine Frandsen, AAEN ENGINEERING, HOLST ENGINEERING, FRYD! og med støtte fra Dreyers Fond. Læs mere på Læs mere på Pavillonen Poetisk Dagslys på Det Kongelige Akademis hjemmeside [https://kglakademi.dk/poetiskdagslys] eller instagramprofilen Poeticdaylight [https://www.instagram.com/poeticdaylight/?utm_source=ig_embed&ig_rid=34428d50-2682-4072-b007-c32c72914153&ig_mid=E9918400-48E4-42A4-9E47-55DF0899FDDB] Medvirkende: Carlo Volf og Louise Grønlund. Tilrettelæggelse: Yasmin Kokseby, Louise Grønlund og Charlotte Kjærholm Pedersen. Lyd og teknik: Silas Emmery.

Hvordan kan man som arkitekt bære sig bedst ad med at skabe arkitektur, der arbejder med dagslyset og ikke mod det? Med udgangspunkt i Pavillonen Poetisk Dagslys undersøger podcasten sammen med dagslysforsker Louise Grønlund fra Det Kongelige Akademi, hvilke æstetiske, sanselige, poetiske og bæredygtige potentialer dagslyset rummer. I afsnittet hører vi bæredygtighedsingeniør Micki Aaens tilgang til dagslysets bæredygtige potentialer. Louise Grønlund udfolder hans pointer og sætte dem ind i en forståelse af, hvad dagslyset kan bidrage til i fremtidens bæredygtige arkitektur. Hvorfor bygge med gigantiske glasfacader, der ikke er bæredygtige i sig selv, men heller ikke skaber optimalt indeklima eller lader solens sunde stråler komme ind i bygningen? Pavillonen Poetisk Dagslys er udarbejdet sammen med flere forskere fra Det Kongelige Akademi, i samarbejde med CLAUS PRYDS ARKITEKTER, og i et tværfagligt team af partnere fra AAU BUILD Nanet Mathiasen & Anne Kathrine Frandsen, AAEN ENGINEERING, HOLST ENGINEERING, FRYD! og med støtte fra Dreyers Fond. Læs mere på Læs mere på Pavillonen Poetisk Dagslys på Det Kongelige Akademis hjemmeside [https://kglakademi.dk/poetiskdagslys] eller instagramprofilen Poeticdaylight [https://www.instagram.com/poeticdaylight/?utm_source=ig_embed&ig_rid=34428d50-2682-4072-b007-c32c72914153&ig_mid=E9918400-48E4-42A4-9E47-55DF0899FDDB] Medvirkende: Micki Aaen og Louise Grønlund. Tilrettelæggelse: Yasmin Kokseby, Louise Grønlund og Charlotte Kjærholm Pedersen. Lyd og teknik: Silas Emmery.

Papir – det vi skriver og tegner på, her hvor vi kan få indsigt i Søren Kirkegaards personlige kærlighed, her hvor vi kan læse Karen Blixens originale manuskripter – er en skrøbelig størrelse. Hvis ikke det bevares korrekt forgår det, og vigtige vidnesbyrd om vores historie kan gå tabt. Derfor er det godt, vi har konservatorer, der gennem viden om papirs alder og kvalitet kan regne ud, hvordan det vil reagere på ældning og lys. Hør Ingelise Nielsen, der er grafisk konservator og lektor på Det Kongelige Akademi – Institut for Konservering fortælle om de vigtige kulturskatte, som papiret indeholder, mens vi besøger Det Kongelige Biblioteks udstilling SKATTE [https://www.kb.dk/arrangementer/udstillinger/skatte-i-det-kgl-bibliotek]. Medvirkende: Ingelise Nielsen

Genstande på vores museer er skrøbelige. Særligt hvis de er meget gamle er det vigtigt at konservere dem. F.eks. som Hjortspringbåden [https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/aeldre-jernalder-500-fkr-400-ekr/haeren-fra-hjortspring-mose/hjortspringbaaden/], der stammer fra oldtiden. Den blev fundet i en mose, og man kendte til fundet et stykke tid inden, den blev fisket op. For i en mose sker der ingenting med træ, selvom det er ældgammelt. Langt værre forholder det sig, når træet bliver iltet – og så står konservatorerne klar. Den slags genstande er afgørende for at forstå vores fortid, for der findes ingen skriftlige kilder, der kan forklare om den dramatiske hændelse, som ofringen af Hjortspringbåden vidner om. Hør Nanna Bjerregaard Pedersen fortælle om, hvordan man har konserveret vores kulturhistoriske genstande – og om konserveret i takt med at man har tilegnet sig mere viden. Fotokreditering af båd: Lennart Larsen.

Hvad kan et isbjørnekranie fortælle om nutiden biodiversitet? En hel del, hvis du spørger naturhistorisk konservator, Kristian Murphy Gregersen. Det er nemlig ikke for hyggens skyld, at man bevarer vores naturhistoriske samlinger. Man gør det for at studere samlinger og se sammenhængen - hvordan har vi udviklet os evolutionært? Samtidig kan samlingerne også bruges i forskningsmæssigt sammenhæng til at kigge på, hvordan dyrs kranier ændrer sig over tid og menneskelig påvirkning. Isbjørnen er en apex predators - kongen af den arktiske fødekæde, og fordi vi har en stor samling af kranier af isbjørne helt tilbage fra 1800-tallet og frem til i dag, kan det fortælle os om naturens udvikling og menneskets påvirkning deraf. -Medvirkende: Kristian Myrphy Gregersen