Det meningsfulde arbejdsliv

Aktivisme fra toppen: Bestyrelseseffekten

Hvad vil det egentlig sige at være aktiv i bestyrelsesrummet? I dette sæsonafsnit af Aktivisme fra toppen har vi besøg af Tue Mantoni – en af dansk erhvervslivs mest erfarne og markante profiler, kendt fra blandt andet B&O, Joe & The Juice og Soundboks. Men samtalen handler mindre om titler og meritter og mere om, hvordan bestyrelsesarbejde skaber reel værdi i praksis. Afsnittet udkommer midt i generalforsamlingssæsonen og er særligt relevant for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – ejerskab, bestyrelsesansvar og samspillet mellem bestyrelse og direktion. Tue deler sine erfaringer med at afsnobbe og afmystificere bestyrelsesarbejdet. For ham opstår bestyrelseseffekt ikke gennem distance, ritualer eller store ord, men gennem nærhed, nysgerrighed og aktiv involvering. Når bestyrelse og direktion arbejder skulder ved skulder som ét ledelsesteam, ændrer det både dialogen, beslutningerne og tempoet i virksomheden. Samtalen kredser om: * hvordan bestyrelsesarbejde bliver forretningskritisk, når det bliver konkret * hvorfor aktivisme i bestyrelsen handler om handling i og mellem møderne * hvordan kultur, relationer og ansvar er afgørende for eksekvering * hvorfor flere virksomheder ville have gavn af en god bestyrelse (der ikke består af 4 hvide midaldrende mænd) og hvorfor bestyrelsen skal cirkuleres Afsnittet er en invitation til at se bestyrelsesrollen med nye øjne. Til at stille bedre spørgsmål. Til at engagere sig mere. Og til at tage ansvar for den effekt, bestyrelsen har – ikke kun på papiret, men i virkeligheden. Værter: Helle Ørsted & Louise SparfLyd: Emil Vogelius Bog: Bestyrelseseffekten. Sådan realiseres potentialet i SMV'er fra 2025. -- I første sæson talte vi i øjenhøjde med den enkelte medarbejder og leder om de emner, der påvirker vores trivsel, nærvær og samhørighed i (arbejds-)livet. I sæson 2 bevæger vi os op i topledelsen, helt ind i bestyrelseslokalet, da det meningsfulde arbejdsliv kalder på aktivisme fra toppen. Aktivisme bliver ofte forbundet med et opgør – enten nedefra eller udefra – mod systemiske uretfærdigheder, ulighe og udnyttelse initieret af en grådig, kold og kynisk topleder. Men den type aktivisme, vi taler om her, fokuserer på at skabe ændringer mod det bedre fra toppen – at øge opmærksomhede på udfordringer og potentialer og bede om hjælp - og tage nye ledelsesgreb alvorlige. I stedet for at betragte det nye regenerative ledelsesparadigme som et udefrakommende krav, som virksomheder modstridende er forpligtede til at efterleve og indoptage, bør topledere betragte det som en naturlig del af en virksomheds stræben efter at få arbejdslivet til at lykkes for nutidens og for eftertidens generationer. Det handler om flere, diverse perspektiver og nye mærkbare data. Det handler om opgør med evig vækst og autokraterne. Det handler om bestyrelses-ledelse. Det handler om regenerative principper helt inde i bestyrelseslokalet. Det handler om nature-positive strategier og sund vækst. Det handler om aktivisme fra toppen.

Aktivisme fra toppen: Reinvention from the boardroom

Hvordan gentænker vi egentlig bestyrelsesrummet i en tid, hvor kravene til ledelse, ansvar og menneskelig forståelse forandrer sig hurtigere end nogensinde? I dette afsnit af Det meningsfulde arbejdsliv sætter Louise Sparf og Helle Ørsted spot på bestyrelsens rolle i fremtidens organisationer — og på, hvorfor vi har brug for aktivisme fra toppen. Gæst i studiet er Michael Trolle, tidligere volley landstræner og medforfatter til de anerkendte ledelsesbøger Dreams & Details og Reinvention from the Boardroom. Samtalen kredser om det mod, det kræver at lede på nye måder — og om nødvendigheden af at flytte fokus fra kontrol og governance til kultur, dømmekraft og menneskelig udvikling. Vi taler om bestyrelsen som et high performance team, der både kan præstere og forandre sig, og om hvorfor den største risiko i dag er at blive i det bagudskuende. Michael Trolle [https://www.linkedin.com/in/mikael-trolle-98b62a2/]deler tankevækkende perspektiver på: * hvorfor bestyrelser må genopfinde sig selv for at være relevante, * hvordan AI og data kan frigøre tid til det menneskelige, * hvordan diversitet og tillid bliver forudsætningen for bæredygtig forandring, * og hvorfor forandringer skal udspringe af et brændende ønske, ikke en brændende platform. Det er en samtale om at tage ansvar fra toppen — med mod, nysgerrighed og menneskelighed. For hvis vi virkelig vil skabe meningsfulde organisationer, skal aktivismen starte dér, hvor beslutningerne træffes. Lyt med til Aktivisme fra toppen - et afsnit om ledelse, fremtidens bestyrelsesrum og det fælles ansvar for at skabe bevægelse i en kompleks tid. Bøger: - Dreams & Details  (2018). - Reinvention from the Boardroom (2022). -- I første sæson talte vi i øjenhøjde med den enkelte medarbejder og leder om de emner, der påvirker vores trivsel, nærvær og samhørighed i (arbejds-)livet. I sæson 2 bevæger vi os op i topledelsen, helt ind i bestyrelseslokalet, da det meningsfulde arbejdsliv kalder på aktivisme fra toppen. Aktivisme bliver ofte forbundet med et opgør – enten nedefra eller udefra – mod systemiske uretfærdigheder, ulighe og udnyttelse initieret af en grådig, kold og kynisk topleder. Men den type aktivisme, vi taler om her, fokuserer på at skabe ændringer mod det bedre fra toppen – at øge opmærksomhede på udfordringer og potentialer og bede om hjælp - og tage nye ledelsesgreb alvorlige. I stedet for at betragte det nye regenerative ledelsesparadigme som et udefrakommende krav, som virksomheder modstridende er forpligtede til at efterleve og indoptage, bør topledere betragte det som en naturlig del af en virksomheds stræben efter at få arbejdslivet til at lykkes for nutidens og for eftertidens generationer. Det handler om flere, diverse perspektiver og nye mærkbare data. Det handler om opgør med evig vækst og autokraterne. Det handler om bestyrelses-ledelse. Det handler om regenerative principper helt inde i bestyrelseslokalet. Det handler om nature-positive strategier og sund vækst. Det handler om aktivisme fra toppen.

Aktivisme fra toppen: underrepræsentation

Da vi optog denne episode af Aktivisme i toppen, havde Donald Trump netop annonceret et dekret, der sigtede mod at forbyde DEI-initiativer (Diversity, Equity & Inclusion) i offentlige institutioner i USA. Et tiltag, der skabte rystelser langt ud over landets grænser og ind i de danske virksomheder. Hvordan ville det påvirke ligestillings- og mangfoldighedsarbejdet herhjemme? Vi havde besøg af Gine Maltha Kampmann, CEO i Tænketanken EQUALIS, talskvinde, debattør og klummeskribent, og i det hele taget en utroligt inspirerende stemme i den offentlige debat. Equalis var aktuel med både en landsdækkende undersøgelse, der dokumenterede kvinders markante underrepræsentation i danske bestyrelser (hver femte bestyrelse består udelukkende af mænd!), og med Tænketankens årlige Diversitetsbarometer, som afslørede en alarmerende tilbagegang i andelen af kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Samtalen med Gine er stadig højaktuel. Faktisk endnu mere i dag, hvor vi i lyset af den globale modbevægelse mod DEI - især i USA - ser en begyndende usikkerhed og stilstand også herhjemme. Hvad er næste skridt for mangfoldighedsarbejdet i Danmark? Og hvem tør tage det? Gine sluttede samtalen med en vigtig påmindelse: Der er håb. Men håb kræver handling - og aktivisme fra toppen. Dine værter er som altid Helle Ørsted & Louise Sparf. Og i teknikken Emil Vogelius -- I første sæson talte vi i øjenhøjde med den enkelte medarbejder og leder om de emner, der påvirker vores trivsel, nærvær og samhørighed i (arbejds-)livet. I sæson 2 bevæger vi os op i topledelsen, helt ind i bestyrelseslokalet, da det meningsfulde arbejdsliv kalder på aktivisme fra toppen. Aktivisme bliver ofte forbundet med et opgør – enten nedefra eller udefra – mod systemiske uretfærdigheder, ulighe og udnyttelse initieret af en grådig, kold og kynisk topleder. Men den type aktivisme, vi taler om her, fokuserer på at skabe ændringer mod det bedre fra toppen – at øge opmærksomhede på udfordringer og potentialer og bede om hjælp - og tage nye ledelsesgreb alvorlige. I stedet for at betragte det nye regenerative ledelsesparadigme som et udefrakommende krav, som virksomheder modstridende er forpligtede til at efterleve og indoptage, bør topledere betragte det som en naturlig del af en virksomheds stræben efter at få arbejdslivet til at lykkes for nutidens og for eftertidens generationer. Det handler om flere, diverse perspektiver og nye mærkbare data. Det handler om opgør med evig vækst og autokraterne. Det handler om bestyrelses-ledelse. Det handler om regenerative principper helt inde i bestyrelseslokalet. Det handler om nature-positive strategier og sund vækst. Det handler om aktivisme fra toppen.

Aktivisme fra toppen: EQ som strategisk prioritet

Så er vi tilbage med et nyt afsnit om aktivisme fra toppen. Og det bliver energifyldt, sjovt og insigtsfuldt. I studiet har vi besøg af bogaktuelle Mikkel Severin, som er mind control ekspert og arbejder med emotionel intelligens, som strategisk prioritet. Mikkel rådgiver topleder og virksomheder omkring afkodning af folk og emotionel intelligens inden for ledelse og forhandling med udgangspunkt i mind control tekniker. Mikkel studerer succes, og ser på, hvad det top 1% gør, uanset branche og niveau. Vi taler om, hvad EQ er, hvorfor EQ er en ALTafgørende kompetence i landets bestyrelser, hvordan EQ skaber exceptionelle resultater og hvordan manglen på EQ skaber dysfunktionelle bestyrelser. Virksomheder kan sagtens skabe top 1 procent resultater på afdelingsniveau, hvis lederen i afdelingen sætter EQ som strategisk prioritet. Men vi kommer ikke til at skabe top 1 procent resultater på virksomhedsniveau, før toplederen selv sætter agendaen. Og udfordringen i den sammenhæng er, at bestyrelsen vælger topdirektøren. Hvis bestyrelsen ikke har EQ som strategisk prioritet, så ansætter de med al sandsynlighed en topleder, der heller ikke har det. Og herfra skaleres dysfunktioner. Ødelæggene adfærd og menneskelig destruktion. Hver gang du ser en bestyrelse være overrasket over den reelle tilstand i envirksomhed (for eksempel når en direktør er blevet fyret offentligt pga.vedkommendes adfærd, som bestyrelsen øjensynligt slet ikke kendte til), så vær bevidst om, at årsagen til, at bestyrelsen er overrasket er, at bestyrelsen med al sandsynlighed ikke har EQ som strategisk prioritet.  Bestyrelsen har med al sandsynlighed ikke haft som det første punkt på agendaen at spørge: "hvordan har medarbejderne det egentligt?", "hvordan har lederne det egentligt?", "hvordan har menneskene det egentligt?".   Mens gennemsnittet af bestyrelser tror, at hårde krav og medarbejdere, der ideelt er lidt usikre og gerne har en smule blodsprængte øjne, er dem, der laver de bedste økonomiske resultater, så ved top 1 procent, hvordan de rent faktisk generer topresultater ved oprigtigt at sætte mennesket først. Dine værter er som altid Helle Ørsted & Louise Sparf. Og i teknikken Emil Vogelius -- I første sæson talte vi i øjenhøjde med den enkelte medarbejder og leder om de emner, der påvirker vores trivsel, nærvær og samhørighed i (arbejds-)livet. I sæson 2 bevæger vi os op i topledelsen, helt ind i bestyrelseslokalet, da det meningsfulde arbejdsliv kalder på aktivisme fra toppen. Aktivisme bliver ofte forbundet med et opgør – enten nedefra eller udefra – mod systemiske uretfærdigheder, ulighe og udnyttelse initieret af en grådig, kold og kynisk topleder. Men den type aktivisme, vi taler om her, fokuserer på at skabe ændringer mod det bedre fra toppen – at øge opmærksomhede på udfordringer og potentialer og bede om hjælp - og tage nye ledelsesgreb alvorlige. I stedet for at betragte det nye regenerative ledelsesparadigme som et udefrakommende krav, som virksomheder modstridende er forpligtede til at efterleve og indoptage, bør topledere betragte det som en naturlig del af en virksomheds stræben efter at få arbejdslivet til at lykkes for nutidens og for eftertidens generationer. Det handler om flere, diverse perspektiver og nye mærkbare data. Det handler om opgør med evig vækst og autokraterne. Det handler om bestyrelses-ledelse. Det handler om regenerative principper helt inde i bestyrelseslokalet. Det handler om nature-positive strategier og sund vækst. Det handler om aktivisme fra toppen.

Aktivisme fra toppen: At tænke naturen ind i bestyrelsesarbejdet

I denne episode af Det meningsfulde arbejdsliv: Aktivisme fra toppen sætter vi spot på, hvordan naturen tænkes ind i bestyrelsens arbejde. Med i studiet har vi Lone Hass [https://www.linkedin.com/company/80433689/admin/page-posts/published/?share=true#] som bl.a. er vicebestyrelsesleder i Andel og som arbejder målrettet på at få naturen ind i bestyrelseslokalet. Lone har en baggrund af 20 år i topledelse i store, komplekse internationale virksomheder og med tiden er det blevet mere og mere tydeligt for hende, at der er noget, der er større end klima- og bæredygtighedsrapporteringer, og det er naturen. Fordi klimakrisen jo opstår, fordi vi driver rov på naturen. Som Lone så rigtigt siger. Vi er ikke hævet over naturen. Vi er en del af den og vi må forvalte vores forhold til den ansvarligt. At tænke naturen ind i bestyrelsesarbejdet bør naturligvis være en del af bestyrelsesarbejdets pligt og virke. Det er god selskabsledelse. Vi kom ind på, hvordan bestyrelser må forholde sig aktivt og strategisk til, hvordan virksomhedens værdiskabelse på kort og langt sigt bliver påvirket af risici og muligheder relateret til biodiversitet og de planetære grænser. Og i den mere aktivistiske boldgade, hvordan man bringer emnet ind i lokalet. For Lone er aktivisme nemlig at talesætte, det der er lidt tabuiseret, eller det som vi ikke taler om i det gode selskab. Dine værter er som altid Helle Ørsted & Louise Sparf. Og i teknikken Emil Vogelius -- I første sæson talte vi i øjenhøjde med den enkelte medarbejder og leder om de emner, der påvirker vores trivsel, nærvær og samhørighed i (arbejds-)livet. I sæson 2 bevæger vi os op i topledelsen, helt ind i bestyrelseslokalet, da det meningsfulde arbejdsliv kalder på aktivisme fra toppen. Aktivisme bliver ofte forbundet med et opgør – enten nedefra eller udefra – mod systemiske uretfærdigheder, ulighe og udnyttelse initieret af en grådig, kold og kynisk topleder. Men den type aktivisme, vi taler om her, fokuserer på at skabe ændringer mod det bedre fra toppen – at øge opmærksomhede på udfordringer og potentialer og bede om hjælp - og tage nye ledelsesgreb alvorlige. I stedet for at betragte det nye regenerative ledelsesparadigme som et udefrakommende krav, som virksomheder modstridende er forpligtede til at efterleve og indoptage, bør topledere betragte det som en naturlig del af en virksomheds stræben efter at få arbejdslivet til at lykkes for nutidens og for eftertidens generationer. Det handler om flere, diverse perspektiver og nye mærkbare data. Det handler om opgør med evig vækst og autokraterne. Det handler om bestyrelses-ledelse. Det handler om regenerative principper helt inde i bestyrelseslokalet. Det handler om nature-positive strategier og sund vækst. Det handler om aktivisme fra toppen.