
1.3K
dansk
Helse og personlig utvikling
Tidsbegrenset tilbud
Deretter 99 kr / MånedAvslutt når som helst.
Les mer Hyperfokus
Hyperfokus handler om at lære sig selv bedre at kende med fokus på psykisk sårbarhed, relationer, velvære og karriere. Hver anden mandag dykker Hyperfokus' vært, Adele Bennett-Larsen, ned i et emne sammen med en gæst eller faglig ekspert, der gør hende klogere på sig selv. Hvert afsnit afsluttes med en øvelse, som Adele efterfølgende tester på Instagram. Missionen med Hyperfokus er at skabe et trygt univers, hvor man kan lære sig selv bedre at kende, så man kan leve lige det liv, man ønsker. For som du vil finde ud af gennem Hyperfokus, så er en af hovednøglerne til et godt og sundt liv at have selvindsigt og selvforståelse. God fornøjelse og husk at følg Hyperfokus dér, hvor du lytter til podcast og på Instagram @hyperfokus_podcast, hvor du kan sende spørgsmål til eksperterne og følge med i øvelserne.
At fejle sig frem i livet med forfatter Vickie Westen
Hvordan håndterer du fejl og afvisninger? Giver du op, går i offerrolle eller holder du motivationen oppe og prøver igen? Dét og meget mere fortæller Vickie Westen om, som har skrevet bogen 'Fejl dig frem' (2025), der guider dig i at turde fejle på rejsen mod dine drømme, lære af dine fejl og balancere mellem din indre og ydre motivation. Og så lærer Vickie dig også, hvordan du trods gentagne fejl faktisk kan lykkes med dine mål - det er hun nemlig et levende eksempel på. Vi taler bl.a. om: -Hvordan man kan tage ejerskab over hændelserne i livet, i stedet for at være i offerrolle -Hvordan man kan håndtere sin frygt for at fejle/blive afvist -Hvordan Vickie brugte sin fars selvmord som motivation til at leve livet, imens man har det -At omskrive narrativet og sin selvfortælling -At bearbejde sine føler er essentielt for at lære af sine fejl -Selvregulering af følelser ved fejl og afvisninger -Hvor vigtigt det er at fokusere på processen mod sit mål frem for kun resultatet -Hvordan man kan holde motivationen oppe mod sit mål -Hvordan man som forældre kan håndterer børns fejl på en konstruktiv måde -Balancen mellem at motiveres af ydre faktorer fx løn og indre faktorer fx interesse -Ikke at slå sig selv i hovedet over fejl og afvisninger, men lære af dem. God fornøjelse, og husk at følge Hyperfokus på Instagram. Link til Vickie: https://www.instagram.com/vickie.westen/?hl=da [https://www.instagram.com/vickie.westen/?hl=da]
Personlige mål og værdier med coach og forfatter Sofia Manning
'Værdier' er ikke bare et buzzword indenfor selvudvikling og parforhold. Det er de underliggende grunde til alt, hvad vi gør i livet. Derfor er det enormt vigtigt, at vi er bevidste om, hvorvidt de værdier, der styrer vores liv, stadig skal være i vores liv. Eller om vi har nogle drømme og mål, vi kun kan opnå, hvis vi sætter de gamle værdier på pause og inviterer nogle nye værdier ind. En rejse, som coach og forfatter Sofia Manning tager dig med på i dette afsnit, hvor hun lærer dig alt om, hvordan du finder dine værdier, hvordan du gennem dine værdier kan opnå dine mål - også dem, der virker umulige, og hvordan du kan sætte grænser og sige fra. Vi taler bl.a. om: - Hvordan man kan opnå sine karrieremål - Hvordan man kan være i parforhold med én med andre værdier - At sige fra overfor bedsteforældre, der blander sig i børnenes opdragelse - At gøre op med nogle af de værdier, man har med fra barndommen - Når man studerer, men ikke ved, hvad man vil bagefter - Øvelse til at finde sine værdier lige nu og her - At være tro ved sine værdier i dating Lyt til afsnittet gratis i 30 dage på Podimo lige her: https://podimo.com/s/8rQTAFOs [https://podimo.com/s/8rQTAFOs] God fornøjelse! Link til Sofia Manning: https://sofiamanning.dk [https://sofiamanning.dk]
Biologien bag A- og B-mennesker og et opgør med 8-16-kulturen med ph.d. og konsulent Camilla Kring
Vidste du, at størstedelen af os er B-mennesker? Men trods dette møder vi på arbejde og i skole på tidspunkter, som var vi A-mennesker, hvilket har konsekvenser for både vores sundhed og produktivitet. I dette afsnit gør ph.d. i balance mellem arbejdsliv og privatliv Camilla Kring os klogere på, hvorfor vi er nødt til at gøre op med 8-16-kulturen, samt hvordan vi praktisk set kan gøre dette. Vi taler bl.a. om: - Biologien bag A- og B-mennesker (kronobiologi) - Sundhedsskadelige konsekvenser ved at vågne af et vækkeur - 'Early riser'-propaganda: At man er mest succesfuld og produktiv, når man møder tidligt - Hvorfor en 8-16-kultur ikke er logisk i nutidens videnssamfund - Sammenhængen mellem ADHD og B-mennesker - Autonomi over din arbejdstid giver større livstilfredshed og velvære. - Hvorfor ledere skyder sig selv i foden ved at tvinge B-mennesker til at møde tidligt - Hvordan man kan foreslå sin leder, at man møder senere - Mindre morgen- og eftermiddagstrafik, hvis vi mødte på forskellige tidspunkter - Hvordan man kan omfavne sine børns døgnrytmer - Øvelse i at kortlægge sin tid, så man kan indrette den efter sin døgnrytme God fornøjelse! Husk, at du kan få 30 dage gratis på Podimo via dette link: https://podimo.com/s/8rQTAFOs [https://podimo.com/s/8rQTAFOs] Link til Camilla Kring: https://www.camillakring.dk [https://www.camillakring.dk/]
Guide i menstruationscyklussens fire faser med hormon- og cyklusvejleder Laura Grubb
I dette afsnit guider hormon- og cyklusvejleder Laura Grubb dig i menstruationscyklussens fire faser: Menstruationen, den follikulære fase, ægløsningen og den luteale fase - også kendt som vinter, forår, sommer og efterår. Kvindekroppen ændrer sig både fysisk og mentalt i hver fase - både i humøret, energien, madlyst, sexlyst, kreativitet og meget mere, hvorfor det er essentielt at blive intim med sin cyklus, hvis man ønsker at lære sig selv bedre at kende. Vi taler bl.a. om: - Hvilken mad du har brug for i de fire faser (det ikke for sjov, chokolade hitter i menstruationen) - Niveauet af fysisk aktivitet du har brug for i faserne (fx efterår = hyggetid og yoga) - At planlægge sin hverdag ud fra sin cyklus (fx dates og jobsamtaler i ægløsningen) - Hvorfor din partner bør kende til din cyklus - Hvad du kan gøre ved PMS, hormonmigræne og menstruationssmerter - Antiinflammatorisk kost og lauras opskrift på antiinflammatorisk 'golden latte' - Samfundets uvidenhed om kvindens cyklus og usundt pres af kvindekroppen - Øvelse til at tracke din cyklus Husk, at du kan støtte Hyperfokus med et valgfrit beløb lige her: https://buymeacoffee.com/hyperfokuspodcast [https://buymeacoffee.com/hyperfokuspodcast] Link til Laura Grubb: https://www.lauragrubb.dk [https://www.lauragrubb.dk]
Sex og ADHD med UroGynObs og master i sexologi Line Baunsgaard
Tager du dine ADHD-symptomer med i soveværelset? 💭 Det gør du ifølge Line Baunsgaard, der i dette afsnit dykker ned i, hvordan ADHD og neurodivergens kan påvirke din intimitet med din partner – både under samleje og i de små, kærlige møder med hinanden. Særligt er manglende fokus og smerter to udfordringer, hun ofte ser hos klienter. Men heldigvis så er der rigtig meget, du kan gøre ved smerter, manglende fokus, for lidt følelse, for meget følelse, højt eller lavt sexdrive og meget mere. Vi taler bl.a. om: - Typiske ADHD-symptomer ved samleje - Smerter ved sex og øvelser til dette - Når man har mere lyst end sin partner og frygter afvisning - Glidecreme og sexlegetøj - Når man jagter dopamin gennem sex - Hvordan tidtagning og skemalægning af sex kan give oftere sex og af højere kvalitet - Vigtigheden af intimitet udenfor soveværelset fx søde sms'er og kærlige blikke. Kan du lide, hvad hører, så støt Hyperfokus lige her: https://buymeacoffee.com/hyperfokuspodcast [https://buymeacoffee.com/hyperfokuspodcast] Link til Line Baunsgaard: https://www.instagram.com/gynfyssen_line/ [https://www.instagram.com/gynfyssen_line/]
Velg abonnementet ditt
Tidsbegrenset tilbud
Premium
20 timer lydbøker
Eksklusive podkaster
Gratis podkaster
Avslutt når som helst
3 Måneder for 9 kr
Deretter 99 kr / Måned
Premium Plus
100 timer lydbøker
Eksklusive podkaster
Gratis podkaster
Avslutt når som helst
Prøv gratis i 14 dager
Deretter 169 kr / måned
3 Måneder for 9 kr. Deretter 99 kr / Måned. Avslutt når som helst.