Landbrugspodcasten

Hammerslaget 2026 - Maj: Hvor meget betyder høsten, EU-støtten og maskinparken i en handel?

31 min · 13. mai 2026
episode Hammerslaget 2026 - Maj: Hvor meget betyder høsten, EU-støtten og maskinparken i en handel? cover

Beskrivelse

I maj-udgaven af Hammerslaget dykker Bo Tølle, Christian Schulin-Zeuthen og Mads, der agerer vikar, ned i den del af en ejendomshandel, der starter efter salgsopstillingen er lavet. Hvordan holder man motivationen oppe, når gården er til salg? Hvornår på året er det smartest at handle? Og hvor meget betyder høst, EU-støtte, maskinpark og likviditet egentlig for køberne? Til sidst skal Christian gætte prisen på en større malkekvægsbedrift i Ringkøbing-Skjern Kommune – og det er ikke småpenge den er blevet solgt for! Hammerslaget er Landbrugspodcastens serie om ejendomsmarkedet i og omkring landbruget – uden varm luft og med to folk, der faktisk står i handlerne til daglig. Vi vender, hvad der rører sig i markedet lige nu: priser, købere, tendenser, regler og alt det, der påvirker værdien af jord og ejendomme. Hver episode slutter med “Hammerslaget”, hvor den ene mægler beskriver en konkret ejendom, og den anden skal gætte handelsprisen. Hammerslaget præsenteres i samarbejde med Agriteam og Landbrugsmæglerne.

Kommentarer

0

Vær den første til å kommentere

Registrer deg nå og bli medlem av Landbrugspodcasten sitt community!

Prøv gratis

Prøv gratis i 14 dager

99 kr / Måned etter prøveperioden. · Avslutt når som helst.

  • Eksklusive podkaster
  • 20 timer lydbøker i måneden
  • Gratis podkaster

Alle episoder

300 Episoder

episode Maskinstationen 2026 - E23: Fremtidsplanerne hos Præstbro Maskiner cover

Maskinstationen 2026 - E23: Fremtidsplanerne hos Præstbro Maskiner

I anden del af besøget af Præstbro Maskiner retter Martin og Peter blikket mod fremtiden sammen med Flemming Larsen og Søren Jakobsen. Her fortæller de om generationsskifte, nye partnerskaber og ambitionerne om at styrke forhandlernettet i hele landet. Der bliver også nørdet nichemaskiner, rensere, skovudstyr, specialbyggede vogne og udviklingen i landbruget, hvor nye krav og politiske beslutninger skubber branchen i nye retninger. Samtidig får vi historien om, hvordan Søren blev en del af Præstbro Maskiner, og hvorfor relationer, tillid og godt købmandskab stadig er fundamentet i forretningen. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og HCP Maskincenter

1. juni 202629 min
episode Malkekvæg 2026 - E23: Hvilken tyr skal i spanden – og hvorfor? cover

Malkekvæg 2026 - E23: Hvilken tyr skal i spanden – og hvorfor?

Niels Erik Haahr er tilbage i studiet til endnu en omgang af “de næste 100 doser”. Denne gang bliver der skåret lidt ind til benet efter lytterfeedback, men der er stadig plads til både sædspande, kødkvægstyre, indeksnørderi og to konkrete tyre fra øverste hylde. Saturn og Underdog kommer under lup – den ene med stærke tal på tværs af systemer, den anden med en mavefornemmelse, Niels Erik virkelig tror på. Og så viser det sig endnu en gang, at avl hurtigt kan blive både praktisk, nørdet og ret underholdende. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Cow Welfare og Vilomix.

1. juni 202631 min
episode Grisen 2026 - E23: ERFA på lyd - sommervarme, sølehuller og grise på friland cover

Grisen 2026 - E23: ERFA på lyd - sommervarme, sølehuller og grise på friland

I denne udgave af “ERFA på lyd” tager Anders og Per Runge turen ud på marken – i hvert fald over telefonen. De taler med Matilde Munch og Allan Thomsen, der begge arbejder med økologiske grise på friland. Sammen dykker de ned i de udfordringer og løsninger, som følger med, når sommeren rammer de udendørs besætninger. Der bliver talt om sølehuller, vandforsyning, ventilation i hytterne, skygge, fodringsstrategier og hvordan man forebygger varmestress hos søer og smågrise. Samtidig deler de konkrete erfaringer fra hverdagen med frilandsgrise, hvor dyrevelfærd, management og praktiske løsninger går hånd i hånd. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Hamlet Protein.

1. juni 202633 min
episode Planteavlerne 2026 - E23: Første slæt er i hus – men hvad pokker skal vi dyrke i 2027? cover

Planteavlerne 2026 - E23: Første slæt er i hus – men hvad pokker skal vi dyrke i 2027?

Første slæt er kørt i silo, majsen vokser fra dag til dag, og Finn Poulsens barometer ligger helt oppe omkring 90-95. Anders og Finn ringer spontant til Jens Johannsen for at høre, hvordan første slæt er gået på det sønderjyske kvægbrug, og der bliver samtidig gjort status på majs, hvede, raps og de øvrige afgrøder. Men selvom markerne ser lovende ud, er der én ting, der skaber usikkerhed: Hvad bliver egentlig rammerne for dansk planteavl i 2027? Politikerne mangler stadig at levere svarene, og det fylder mere og mere i planlægningen af næste sæson. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med SAGRO & Nordic Microbes.

1. juni 202634 min