PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

En fremmed kommer til byen. I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden. Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling. Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse. Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum.

Finansgeniet Heinrich Carl Schimmelmann var en vigtig figur i 1760'ernes og 70'ernes Danmark og optræder i DR's serie "Slave af Danmark". Da han døde i 1782, var det som landets rigeste mand og største slaveejer. Schimmelmann var kommet til Danmark for at hjælpe med at få styr på statsfinanserne, og det kom også hans egen formue til gode. Af kongen købte han de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien og blev dermed Danmarks største plantage- og slaveejer. Niels Brimnes er historiker, professor på Aarhus Universitet og forfatter til bindet "Slaveejerens død" i serien "100 danmarkshistorier". Sammen ser vi på det ikoniske portræt af Schimmelmann i stue 50 på Frederiksborg. Det er malet af Lorens de Lønberg omkring 1775. På maleriet ser vi bl.a. en forgyldt buste af Schimmelmanns velgører Frederik 5. Vi ser Elefantordenen, papirer med hans titel som kongelig skatmester, et portræt af hustruen, en slavegjort tjener og en globus, der viser, hvordan hele verden ligger for Schimmelmanns fødder.

”Hvis engle kunne male” hed en udstilling her på Frederiksborg for snart 30 år siden. Hvis engle kunne male, ville de male som Jens Juel, 1780’ernes og 90’ernes største danske portrætmaler. Siden har der ikke været en stor museumsudstilling med Jens Juel – men det er der nu, på Brandts, Fuglsang og Ribe Kunstmuseum. Og denne gang er titlen ”Jens Juel – under huden”. Frederiksborg har 88 værker af Jens Juel. Lige nu har vi udlånt fem af dem til den store udstilling, men der er stadig nok at se på - en hel "Who Is Who" over 1780'ernes og 90'ernes elite, som hænger på 2. sal i Prinsessefløjen. Medvirkende i denne episode: Anna Schram Vejlby, kunsthistoriker, mag.art. og ph.d., direktør for Fuglsang Kunstmuseum og Ellen Egemose, kunsthistoriker, cand.mag. og ph.d., museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts.

Et af Frederiksborgs største klenodier er Magnus Christensens signerede clavichord fra 1759. Det ældste bevarede clavichord bygget i Danmark, ovenikøbet særdeles velbevaret. Og, som det helt unikke: det eneste bevarede clavichord i hele verden med ikke ét, men to effektregistre. Lige nu arbejder clavichordbyggeren Martin Kather fra Hamborg på at opmåle og analysere instrumentet, så han kan bygge en helt nøjagtig kopi til Frederiksborg. Det er en generøs donation fra J.O. Wroblewskis Fond, der har gjort det muligt for Frederiksborg at genskabe lyden af 1700-tallet. I det kommende par år kommer vi flere gange til at vende tilbage til clavichordet. I denne episode fortæller organisten og clavichord-entusiasten Mads Damlund om 1700-tallets mest populære instrument, som også er blevet kaldt det første tasteinstrument med en sjæl. Clavichordet er i høj grad hjemmets og de intime rammers instrument, og ligesom Compenius-orglet i Slotskirken er det en slags tidsmaskine, der kan bringe os tilbage til den tid, hvor det blev bygget. I denne første clavichord-episode viser Mads Damlund sine egne clavichorder frem og demonstrerer, hvad det er, det følsomme og intime instrument formår.

"EN MODSTANDSDYGTIG HERRE, som dog har lidt meget i hovedet. Eller… Lidt mange hoveder i hovedet… Det her med at have fire forskellige tanker på én gang kan være lidt svært at håndtere – men det er også det, der får ham til at shine!" Sådan skriver kunstneren Rasmus Myrup om Svantevit. Vendernes gudefigur på Rygen, som Saxo Grammaticus fortæller om. En statue med fire hoveder, som man kan se blive smadret til pindebrænde på Laurits Tuxens maleri i Valdemarsalen. Rasmus Myrup har selv lavet en Svantevit-figur i sin egen fortolkning. I alt har han lavet 16 figurer, som inkluderer Lindormen, Slattenpatten, Gefion, Misteltenen, Nøkken, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld. Sidste år satte vi her på Frederiksborg fokus på vores Magiske Lofter. Denne gang er det Rasmus Myrup, der går i dialog med samlingen og vores rum. Med Lindormen og Gefion i loftet, med Hervard og Svantevit på vores malerier. I ugens episode af PORTRÆT fortæller Rasmus Myrup selv.