Søhøjlandets Stemmer
Fodboldflosklerne står i kø for at beskrive SIFs seneste uge, men lige meget om man taler øjebliksbilleder, momentum eller marginaler må vi konstatere, at det ser bedre ud nu, end det gjorde for en uge siden. Vi havde håbet og stillet os tilfredse med fire point, men SIF-holdet har slidt sig til hele to sejre på bare fem dage. Det resulterer i et mere end almindeligt begejstret panel, der dog på ingen måde har vinket farvel til nedrykningsspøgelserne, selvom resultaterne på alle måder har flasket sig. Der er stadig tre kampe, hvor de to konkurrenter møder Vejle, og så har spillet stadig efterladt rum for forbedring. Vi taler om to sejre på fem dage, krydrer det med et interview med søndagens mand i skysovs, Simon Stüker, og kroner det med vores 10'er-quiz, hvor vi hver uge har en 10'er-støtte med inde til en lille quiz. Du kan blive støtte her: https://10er.com/sohojlandetsstemmer [https://10er.com/sohojlandetsstemmer] Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn, Oscar Valdorff og Jonas Ahlgreen Tidskoder: 00-52:00: Introsnak og Vejle og lidt Randers 52:00-1:14:00: Simon Stüker stikker hovedet forbi 1:14:00-1:48: Endnu et clean sheet mod Randers og perspektiver på sidste tre kampe 1:48:00-slut: 10'er-quiz
164 Episoder
Kommentarer
0Vær den første til å kommentere
Registrer deg nå og bli medlem av Søhøjlandets Stemmer sitt community!