Det næste kapitel

Synet på værdien af den dybe samtale skiller i den grad vært og gæst fra hinanden i dette allersidste kapitel, for mens Knud Romer vil have en florets afstand mellem sig selv og andre mennesker, så vil Hassan Preisler helt ind på livet af Knud, ind bag alle maskerne. Han vil af med personaer, statuer og hånddukker og forbinde sig til den sårbare og stille Knud, som han ved findes et sted derinde. »Det er jo ikke en floret, du holder op, men er tre meter lang og ekstremt spids lanse!« udbryder Hassan Preisler efter utallige forsøg, der alle ender i lange fortællinger fra en fjern fortid, litteraturreferencer og citater af Rilke og Heidegger. På den måde kan man sige om det afsluttende afsnit, at det mere er en prolog og epilog til Det næste kapitel, end et egentligt program, og at det på således både er en fuldstændig tryg og fuldstændig forudsigelig afslutning på serien. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Forfatter Thomas Korsgaard ved godt, at det er usædvanligt at være fuldstændig familieløs, og det skærer ham da også i hjertet, at han ikke ser sine yngre søskende. Det er jo sådan med nogle mennesker, at man har alt til fælles, men ikke deler noget som helst,« forklarer han. Kan det være en form for kærlighed, eller er det alene en afvisning, når familiemedlemmer vender sig bort fra hinanden, og er det reel frihed eller fylder fraværet i virkeligheden langt mere? Thomas Korsgaard har via sin gennemgående romankarakter, Tue, undersøgt sin dramatiske barndom og ungdom, men nu er han lagt i graven, for trilogien er afsluttet! Og hvad skal der så ske? Måske skal den fysiske uafhængighed brydes, for at opnå den mentale frihed, som den nu 26-årige forfatter stadig sætter højest og længes allermest efter. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Karen Bro nåede for få år siden toppen af sin karriere som chefredaktør for Ekstra Bladet. Hun var for alvor lykkedes med at »blive en af drengene,« sådan som hun havde lært sig det, siden hun var helt ung. Det begyndte i kostalden med farens dårlige selvværd og fortællinger om, at »vi kan ingenting!«. Som lille pige ville Karen således bevise sig for ham, og derfor sørgede hun for at være allerbedst i skolen. Men han så det ikke. »Det er tarveligt. Han kunne godt have rost mig,« udbryder Karen Bro. Faren døde pludseligt, og da Karens barndom var faldet fra hinanden, voksede hendes behov for at markere sig endnu større. Hun fandt et umuligt tilhørsforhold i mandefællesskaberne omkring formiddagsbladede, BT og Ekstra Bladet. Her skulle hun lukke munden på den dæmon, der sad på hendes skulder og fortalte hende, at hun ikke duede til noget som helst og lige om lidt ville blive afsløret. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

Radio- og tv-vært Torben Steno har skabt en sandhed af sine forældres narrativ om, at han skulle have et vanskelige sind. Det er en fortælling han per automatik træder ind i, hver gang han presses af livet. Og det er han i den grad blevet. I løbet af samtalen med Hassan Preisler afslører Torben Steno, at han står midt i af skulle flytte fra sin højtelskede kone gennem mange år. Men det er først, da han pludseligt afdækker, at han ikke har set sin datter, siden hun var syv, at det bliver tydeligt, hvor slemt det har været. Dengang blev hun fjernet fra ham, fordi hendes mor beskyldte ham for at have begået seksuelle overgreb mod datteren. Sigtelsen blev siden frafaldet, men moren fik alligevel tildelt den fulde myndighed, fordi kontakten mellem far og datter ikke havde været kontinuerlig. »Bare vent til hun bliver voksen, så kommer hun til dig,« beroligede Torben Stenos venner ham gennem årene. For tre år siden fyldte hun 18 år, men Torben Steno har stadig ikke hørt fra sin datter, Amalie. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.

»Hvis din far var her nu, ville I så snakke politik eller om, hvordan du har det?« spøger vært, Hassan Preisler. »De to ting er uløseligt forbundet,« forklarer Inger Støjberg, der har kastet sig ud i det indre arbejde, det er at undgå bitterhed. »Damer i 40erne, der er bitre, det er bare ikke rart for nogen,« forklarer hun. Men ligger kimen til den potentielle bitterhed i, at hun betragter det som sit store offer, at hun aldrig fik mand og børn? Og at hun i stedet må leve med hadefulde tilråb, trusler på livet, indskrænket frihed og udvidet sikkerhed? På et miniaturemaleri på væggen på kontoret på »de udstødtes gang« er Inger Støjberg afbilledet som en moderne Jeanne d’Arc med hest, ild og flammende rødt hår. »Ja, hende gik det jo ikke så godt,« siger hun og henviser den kvindelige franske nationalhelt, det blev brændt på bålet at sine egne. I denne tid gør den tidligere minister og mangeårige venstre- og folketingsmedlem sig klar til rigsretssagen. »Det er historisk, men alle, jeg kunne spørge om, hvordan man gør, er døde,« siger hun, der i øvrigt beskriver det forløb, hun skal ind i, som bjergetapen Alpe d’Huez: »Der sidder en hel del kilometer i benene, men hvis jeg bare når op på toppen, så er jeg fuldstændig sikker på, at udsigten så god, at jeg kan se, hvad jeg skal,« siger hun stille. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.