Langsomme samtaler

James Anaya: Grønlands vej til selvbestemmelse er en del af de oprindelige folks 80-årige frihedskamp

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den amerikanske juraprofessor, advokat og forsker i oprindelige folks vilkår, James Anaya, om hans refleksioner over bl.a. grønlandskrisen. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske forfatter, forsker, advokat og juraprofessor James Anaya, som er en enestående kapacitet i oprindelige folks rettigheder og frihed. Han har undervist, fungeret som konsulent for adskillige regeringer og været advokat for oprindelige folk. Han har også udgivet adskillige bøger om emnet, blandt andre Indigenous People in International Law fra 1996 og International Human Rights and Indigenous People fra 2009. Grønlandskrisen har vist os, hvor lidt vi forstår om oprindelige folk og deres vej til selvbestemmelse. Vi har taget fat i James Anaya for blive klogere både på forskellen mellem USA og Danmark, hvad oprindelige folks vilkår angår – men også for at høre om de oprindelige folks rettigheder generelt i verden og det skifte, der skete i forståelsen af frihed fra tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag.  Efter 2. Verdenskrig forstod man frihed for oprindelige folk som afkolonisering og uafhængighed. Men i dag er der kommet en konkurrerende forståelse af frihed, som handler om, hvordan man kan vinde selvbestemmelse og frihed ved at underordne sig andre fællesskaber og indgå alliancer og kontrakter. Det er en hel verden, der åbner sig, når man tænker med James Anaya, og den verden inviterer vi hermed jer, lyttere af Langsomme samtaler, med ind i.

Lea Ypi: Jeg ville finde sandheden om min bedstemor, så jeg skrev en bog om Kant, Nietzsche og værdighed

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den albanske filosof og forfatter Lea Ypi om hendes nye bog ’Uværdig’, der netop er udkommet på Informations Forlag. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er en af Dagbladet Informations absolutte yndlingsintellektuelle, nemlig den albanske filosof og forfatter Lea Ypi.  Efter den overvældende modtagelse af hendes erindringsbog Fri, troede vi måske, at vi havde forstået hendes historie om kommunismens og nyliberalismens sammenbrud i Albanien. Men så skete der noget uforudset. Et gammelt privat fotografi af Lea Ypis bedstemor, Leman Ypi, dukkede op på internettet og blev genstand for en moderne og nådesløs omgang internetmobning. Billedet forestiller hendes bedstemor grinende på bryllupsrejse i Mussolinis Italien i 1939, og det gav anledning til beskyldninger om, at hun skulle have samarbejdet med fascismen og haft totalitære sympatier. Pludselig stod Lea Ypi altså i en situation, hvor hendes største moralske forbillede blev nedværdiget af folk, der intet anede om det liv, de dømte. Dét blev startskuddet til en omfattende arkivjagt og en ny, fænomenal bog, Uværdig, som ved den engelske udgivelse i 2025 blev hyldet som et mesterværk i både The New York Times og The Guardian. Uværdig er en fortælling i tre lag: Den personlige historie om barnebarnets kærlige forsvar for sin bedstemor. Den politiske historie om mellemkrigstidens Europa og glemte udlændingepolitiske eksperimenter. Og den filosofiske duel mellem Kants fokus på moralsk selvbestemmelse og en benhård nietzscheansk nihilisme. Alt det taler Rune Lykkeberg med Lea Ypi om i denne samtale i anledning af bogens danske udgivelse på Informations Forlag.  Lea Ypi er født i 1979 i Tirana og er i dag professor ved London School of Economics.  Du kan købe bogen her [https://butik.information.dk/products/uvaerdig].

Ivan Krastev: Mellem den pessimisme, der siger, at vi er afmægtige, og den optimisme, der siger, at vi er almægtige, findes sandheden om Europa

Rune Lykkeberg har i denne uge bedt den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev om at analysere og fortolke de seneste ugers tumultariske verdenspolitiske begivenheder. --- Når det virkelig brænder på i verden, når vi har uger, der føles som år, og vi står med en fornemmelse af, at epoker indledes om morgenen og overstås om aftenen, så har vi her i Langsomme Samtaler-redaktionen nogle gode venner, vi kan bede om hjælp til at forstå, hvad der sker om hovederne på os.  Sådan en ven er den bulgarske forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev. Efter det store drama i Davos, hvor Donald Trump gentog sit krav om at eje Grønland, troede vi, at han ville tage Grønland med magt, og at den danske og europæiske indsats var mislykket. Men i sin tale i Schweiz slog Trump fast, at han alligevel ikke ville tage det militært. Og efterfølgende talte han med Mark Rutte om en såkaldt rammeaftale, der i hvert fald indtil videre har bragt temperaturen ned i konflikten mellem USA og Rigsfællesskabet.  Dét og meget mere taler Rune Lykkeberg med Ivan Krastev om i denne udgave af Langsomme aftale.  Ivan Krastev er 61 år, født i Lukovit, Bulgarien, og har udgivet flere bøger, nogle af dem oversat og udgivet på Informations Forlag [https://butik.information.dk/products/hvornar-er-det-i-morgen]. Han sidder i bestyrelsen i European Council on Foreign Relations, er leder for Center for Liberale Strategier i Sofia, og så har han en forskningsstilling ved Institut for Humanvidenskab i Wien. Ivan Krastev er en enestående samfundsanalytiker, og vi kunne ikke forestille os nogen bedre end ham til at udlægge de tumultariske uger, vi netop har været igennem.

Carlo Masala: Europa må ikke tvinge sig selv til at vælge mellem oprustning og velfærd. Vi skal gøre begge dele

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala om hans bestsellerbog ’Hvis Rusland vinder’. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den tysk-italienske professor, forfatter og sikkerhedsekspert Carlo Masala, som har skrevet bogen Hvis Rusland vinder – et scenarie. Bogen blev til en international bestseller, da den udkom i 2024 og er siden blevet oversat til flere sprog og udgivet over hele verden, nu også i Danmark. Carlo Masala er født i 1968. Han er halvt italiener og halvt østriger og er siden blevet tysk statsborger. Han har været forsker i adskillige år i international politik og sikkerhed, undervist på NATO Defense College i Rom og været rådgiver for flere forskellige tyske regeringer i sikkerhedsspørgsmål. Han er med andre ord en international intellektuel med særligt fokus på forsvar, sikkerhed, og hvad vi dog skal gøre for at skabe en fri og tryg verden. Som serviceinformation skal det nævnes, at samtalen mellem Rune Lykkeberg og Carlo Masala fandt sted for to uger siden og altså inden den seneste eskalering af konflikten mellem USA og Europa over Grønland. Men det er præcis de samme perspektiver, de samme store linjer, de to taler om. Nemlig, hvad er egentlig NATO? Og hvis NATO ikke længere er en sikkerhedsgaranti, og det mener Masala har stået klart længe inden Grønland, hvad er NATO så?  Men også: Hvilke udfordringer står europæerne over for, når vi på den ene side ikke længere kan stole på, at amerikanerne vil varetage vores eksterne sikkerhed? Og vi på den anden side har nogle meget voldsomme politiske kræfter i vores egne samfund? Det er en dobbeltkamp, en militærkamp og en politisk kamp, og begge dele handler om fred.

Melissa Deckman: En ny generation af progressive unge gør klar til at ændre amerikansk politik – især kvinderne trækker mod venstre

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske samfundsforsker og forfatter Melissa Deckman om den progressive amerikanske ungdom og dens politiske holdninger. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den amerikanske samfundsforsker, intellektuelle og forfatter Melissa Deckman, som har skrevet bogen The Politics of Gen Z (2024). Det er en bog, som bygger på en meget omfattende analyse af den amerikanske ungdoms værdier og holdninger. De er værd at blive klogere på. For sagen er, at vi både aktuelt og traditionelt har haft meget store forventninger til den progressive amerikanske ungdom. Mange af de store historiske fremskridt er sket gennem den amerikanske ungdom. Det går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne, men vi har også set det de senere år med MeToo-bevægelsen, bevægelsen mod racisme og ikke mindst den meget brede og stærkt forankrede klimabevægelse.  Kampen er der, hvor magten er, og da rigtig meget magt er koncentreret i USA, har den amerikanske ungdom også langt større mulighed for at præge magten, end vi har herhjemme. Siden Donald Trump blev valgt i 2024, har vi hørt historier om, at den amerikanske ungdom pludselig skulle være blevet konservativ igen. Vi har også hørt historier om, at generation z skulle være splittet mellem meget højreorienterede amerikanske unge mænd og meget venstreorienterede amerikanske unge kvinder.  Men, siger Melissa Deckmann, det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er ikke sådan, at den amerikanske ungdom, som vi troede var så progressiv i 2016 og 2020, pludselig har vendt om og skiftet holdninger. Det er heller ikke sådan, at billedet af dens holdninger er anderledes, end vi troede. Den unge generation er faktisk mere progressiv, end det politiske billede i USA giver indtryk af. Der er en meget stærk venstreorienteret ungdom, som kæmper for klima, for ligestilling mellem kønnene, mod racisme, mod ulighed og for økonomisk retfærdighed. Den progressive ungdom findes stadigvæk i USA, men den står i en meget vanskelig politisk situation. Og det er ikke alle i ungdommen, der er progressive. Der er også stærke højreorienterede kræfter.  Hele dette brogede billede af fronten i USA, de amerikanske unges meningsdannelse og kampen om frihed i det 21. århundrede kommer Rune Lykkeberg ind på i denne samtale med den amerikanske forsker, forfatter og professor ved Public Affairs på Washington College, Melissa Deckman.