
Madrid Magasinet - Den danske Real Madrid podcast
Podcast de Madrid Magasinet - Den danske Real Madrid podcast
Madrid Magasinet er en dansk podcast om fodboldklubben Real Madrid. Bag podcasten er vi to venner, der i mange år i fællesskab har dyrket kærligheden til den spanske storklub. Podcasten tager fat i mange forskellige temaer, men alting har en forbindelse til Real Madrid. Som udgangspunkt er værterne Nikolaj Toftgaard Jespersen og Paulo Chichon, men med tiden er det planen at inddrage lytterne og invitere gæster med i programmet. Det er vores første podcastprojekt, og vi tager glædelig imod ris og ros samt ideer til spændende emner, som vi kan vende og diskutere. Vi håber, at I vil lytte med. /Nikolaj og Paulo
Disfruta 30 días gratis
4,99 € / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Todos los episodios
76 episodios
Madrid Magasinet er tilbage med et nyt podcastafsnit midt i sæsonens mest definerende uge. Nikolaj og Paulo diskuterer hvilken af de to kommende kampe der er vigtigst. Lørdag skal El Clásico nemlig afvikles og onsdag venter returopgøret mod Liverpool. Med udgangspunkt i første opgør i Champions League-kvartfinalen fremhæver værterne de bedste præstationer og snakker om Zidanes tendens til at levere bedst med ryggen mod muren. Endeligt debatteres fordele og ulemper ved at spille med Asensio eller Valverde i de kommende kampe.

Madrid Magasinet låner igen lidt lyd fra medvært Paulo Chichons anden podcast Lyden af La Liga. Her tager han sig en snak med Clark James, Tv3sport-stemme og ekspert på Liverpool. Bliver kampene med udgangspunkt i revanche? Hvordan ser skadessituationen ud hos begge hold? Hvordan bliver kampbilledet? Det og meget mere diskuteres. Hvis du er interesseret i ugentlige analyser af spansk fodbold og Real Madrids kampe, så tjek Lyden af La Liga ud. Der er også en lang række interviews med danskere der spiller eller har spillet i La Liga.. og mange flere på vej!

Madrid Magasinet varmer op til den kommende weekends derbi i Madrid. Den traditionelle lillebror i den spanske hovedstad, Atlético Madrid, ligger nemlig over Real Madrid i La Liga og Zidanes mandskab skal altså ud og jagte sejren for at holde live i drømmen om det spanske mesterskab. Optakten til kampen indeholder således en snak om de to holds form, om startopstillingerne, om skadessituationen og hvad vi har lært af Real Madrids seneste kampe.

Madrid Magasinet er tilbage i dit podcastfeed, med en optaktsudsendelse til det store Champions League-opgør mod Atalanta. Sportsjournalist og Serie A-connaisseur, Nicklas Degn, gør os klogere på det italienske mandskab. Den ene halvdel af Madrid Magasinet, Paulo Chichon, har nemlig startet en ny podcast om spansk fodbold, ved navn Lyden af La Liga og Madrid Magasinet har lånt optakten derfra. Hvis du vil have analyser af hver La Liga-runde, altid inkluderet Real Madrids kampe, er interesseret i La Liga generelt eller gerne vil høre fede interviews med tidligere La Liga-danskere, så find Paulos nye podcast ved at søge på "Lyden af La Liga", der hvor du i forvejen lytter til Madrid Magasinet. Du kan også deltage i den spanske fodbolddebat på Lyden af La Ligas Facebookside eller Twitterprofil.

Madrid Magasinet er tilbage og det er med en diskussion om et højaktuelt emne i kongeklubben. Real Madrids store offensive stjerne, Eden Hazard, er igen skadet. Og det er ikke første gang, siden belgierens ankomst i sommeren 2019. Vi diskuterer hvilke problemer Hazards situation skaber og så har vi en kirurg igennem på telefonen, som hjælper os med at forstå perspektiverne i Hazards skadeshistorik.
Disfruta 30 días gratis
4,99 € / mes después de la prueba.Cancela cuando quieras.
Podcasts exclusivos
Sin anuncios
Podcast gratuitos
Audiolibros
20 horas / mes