Fra faner til fradrag

Fra faner til fradrag

Den nye regering foreslår at reservere skattefradraget for fagforeningskontingent til medlemmer af de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger. Det sker samtidig med at de traditionelle fagforeninger mister terræn, mens de såkaldt gule vinder frem. Men det handler om mere end et skattefradrag. For hvis for få er med i de traditionelle fagforeninger, der forhandler overenskomsterne, kan det svække både fagbevægelsens styrke og fundamentet under den danske model. Udsyn spørger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, hvad udviklingen fortæller om fagbevægelsens tilstand, om regeringens forslag kan blive en redningskrans til de traditionelle fagforeninger - og om vores særlige arbejdsmarkedsmodel er truet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Tvangsdigitaliseret borger

Vi taler ofte om, hvordan techgiganterne forandrer os. Om skærme, der fragmenterer vores fællesskaber, om børn, der skal beskyttes mod det digitale, og om kunstig intelligens, der måske snart kommer til at ændre alt. Men samtidig har vi i Danmark digitaliseret stort set hele mødet mellem borger og stat. I dag er det næsten umuligt at være borger uden MitID. Skal du søge boligstøtte, beregne skat, melde sygdom, få hjælp til et handicap eller registrere et nyfødt barn, foregår det digitalt. Men hvad betyder det egentlig, at vi er blevet borgere i et digitaliseret samfund? For digitaliseringen skaber ikke bare nye måder at kommunikere med det offentlige på. Den skaber også nye typer borgere, nye former for ansvar - og nye opgaver for staten. Udsyn spørger docent på Københavns Professionshøjskole Anja Svejgaard Pors, hvilket samfund vi har bygget, og hvordan man egentlig er borger i det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Et britisk jordskælv

Man skal måske hundrede år tilbage for at finde en mere afgørende periode i britisk politik. Dengang blev det liberale parti skubbet ud af et nyt arbejderparti, Labour, og det topartisystem, der siden har domineret britisk politik, tog form. Nu er der igen rystelser i fundamentet. Ved det seneste lokalvalg har Reform UK sat både Labour og de konservative til vægs, og premierminister Keir Starmer er rekordupopulær - også målt mod Liz Truss, der måtte gå af efter bare 45 dage. Samtidig er Storbritannien ramt af en dyb krise: Et sundhedsvæsen under pres, høj arbejdsløshed, udbredt fattigdom, voksende polarisering og en hård debat om indvandring. Er Storbritannien et særtilfælde - eller et forvarsel om, hvad der kan ramme resten af Europa? Udsyn spørger Henrik Larsen, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvad det er, der foregår i britisk politik - og hvordan et nyt politisk landskab kan komme til at se ud? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det vigtigste beredskab er hinanden

Måske ved du det ikke, men denne uge er national beredskabsuge. Og sådan vil det fremover være, hvert år, den første uge i maj. Det er lang tid siden, der har været krig på vores breddegrader. Vores beskyttelsesrum er i skidt forfatning - i Jylland kan kun tre procent af dem bruges som beskyttelsesrum - og en del af varslingssirenerne virker slet ikke. Beredskabsugen handler dog ikke kun om beskyttelsesrum og krig, men om os, og hvad vi kan og skal gøre i krisesituationer. Vi skal ikke bare have vand til tre dage, batterier, dåsemad og en FM-radio drevet med batterier eller håndsving i kælderen, vi skal styrke vores beredskabsmentalitet, som den tidligere ansvarlige minister på området, Torsten Shack Pedersen, udtrykte det. Hvad det betyder, og hvad det mere præcist er, vi skal beskytte os mod, taler Udsyn i dag med Kristian Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Tech-entreprenørernes drømme om helte

Det amerikanske selskab Palantir har udsendt et manifest, hvor direktøren Alex Karp bl.a. opfordrer tech- og AI-firmaer til at stille deres ekspertise til rådighed for militær, politi og efterretningstjenester i Vesten. Han er ikke alene: Elon Musk, Peter Thiel, Sam Altman og andre techbosser blander sig jævnligt i debatten om verdens udvikling - ikke som klassiske erhvervsfolk eller politikere, men som nogen, der hævder at have set en fremtid, vi andre slet ikke kan begribe. Udsyn spørger Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut og forfatter: Hvem er disse nye techlords - og er deres indsigter virkelig så uangribelige, som de selv giver indtryk af? Vært: Kaspar Colling Nielsen.