Uden min datter

I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag? I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien. Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard.

Misbrug af krisecentererklæringer, opskriften på forældrefremmedgørelse, ringe mulighed for at sætte ind mod samværschikane og over et års ventetid på overvåget samvær. Det er blot nogle af det emner, som Martin fortæller om i dette afsnit. Han har været ansat fire år som jurist i Familieretshuset og giver et indblik i arbejdet med forældre i konflikt. Han forstår til fulde deres frustrationer over et system, som han mener bør nedlægges og erstattes af en mere kompetent løsning.

Kamilla havde sine børn i en 7/7-ordning, men da hun valgte at flytte, blev hendes samvær reduceret til hver anden weekend. Hun traf et valg og er blevet en gladere mor for sine børn, selv om hun ser dem mindre. I dag fokuserer hun på det positive i det begrænsede samvær, og som coach hjælper hun andre med at håndtere savnet til deres børn.

Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.

Da Thomas ville byde sine sønner velkommen hjem med balloner og jordbærkage, kunne det opfattes som en provokation, mente kommunen, der opfordrede moderen til at tilbageholde børnene. Familieretshuset bakkede op og suspenderede hans samvær, og de ignorerede dermed både en dom fra familieretten og børnenes ønske om at se deres far. Forinden havde barnets mor bedt om skilsmisse og var flyttet fra København til Jylland. Han var nødt til at flytte med og følte sig på udebane i en ny landsdel og i et system, der mest lyttede til mor.