
Verden ifølge Gram
Podcast by DR
Rajoitettu tarjous
2 kuukautta hintaan 1 €
Sitten 7,99 € / kuukausiPeru milloin tahansa.

Enemmän kuin miljoona kuuntelijaa
Tulet rakastamaan Podimoa, etkä ole ainoa
Arvioitu 4.7 App Storessa
Lisää Verden ifølge Gram
- udsyn med personlighed og perspektiv. Vært: Steffen Gram.
Kaikki jaksot
392 jaksot
Verdensmanden Macron lovede fransk hjælp til Gaza på Trump-topmødet i Ægypten. Den arrogante præsident Macron gav oppositionen i Frankrig skyld for det politiske kaos hjemme. Og kaos er der. fem regeringer på halvandet år. En statsgæld på 114% af BNP. Pensionsordninger ude af trit med virkeligheden. En fransk befolkning, der føler sig svigtet af den politiske klasse. Og en Macron, der frygter for Frankrigs fremtid, hvis Marine le Pen kommer til magten. Så hvor går Frankrig og Macron hen i de kommende dage, uger og måneder? Det endevender vi i Verden ifølge Gram. Mine gæster er: Kirsten Biering, fhv. ambassadør i Frankrig, nu seniorrådgiver i Tænketanken Europa, Jørn Boisen, Lektor og Ph.D i Fransk på Københavns Universitet og Stephanie Surrugue, international korrespondent for DR. Vært: Steffen Gram.

De kan ikke sidde i samme rum - israelerne og palæstinenserne! To år efter krigen eksploderede i Gaza forhandler de to parter indirekte. Mæglere går fra den ene part til den anden, leverer et budskab, filer måske lidt på det under samtaler og vender så tilbage igen med et svar. Lidt efter lidt krabber de sig nærmere hinanden - måske. Trump har presset begge parter til forhandlingsbordet. Først taler de betingelser for våbenhvile, udlevering af gidsler og stop for bombninger. Så kommer afvikling af Hamas, hvis det står til israelerne og Trump - og så Gazas fremtid. Processen bliver lang og svær - og den endevender vi i Verden ifølge Gram. Deltagere: Hanne Foighel, journalist og forfatter, Anders Jerichow, Mellemøstkorrespondent for Politiken, og Sune Haugbølle, Ph.d. i mellemøststudier. Vært: Steffen Gram.

"Putin slår sig på lårene af grin," siger nogle efter droneaktionerne over Danmark! Næppe! Putins hybrid-krigere ved, hvad Danmark kan og ikke kan, og at hybrid-krigen skal ses i en meget større sammenhæng. Den kiksede i Moldova. Polakkerne vil skyde de næste russiske fly eller droner ned. Statsministeren taler om hybridkrig. Danmark, Tyskland og Frankrig har sendt jagerfly til Baltikum. Men den russiske hybridkrig vil fortsætte. Den skaber frygt og uvished. Sætter sig i folks sind, skaber mistillid til autoriteter og regeringer, satser på ekstreme politiske grupperinger. Så hvad handler hybridkrig om? Hvem og hvordan rammer den? Det analyserer tre af vores førende eksperter i Verden ifølge Gram. Deltagere: Jeanette Serritzlev, Flemming Splidsboel og Yevgeniy Golovchenko. Vært: Steffen Gram.

"FN på kunstigt åndedræt", sagde vi i Verden ifølge Gram i 2024. Putins krig rasede i Ukraine. Gaza og Libanon blev bombet, krigen hærgede Sudan, Biden holdt sin sidste tale i FN - og krige og konflikter fortsætter. Så blev Trump præsident. Han kan ikke fordrage FN. Han skærer dybt i USA's bidrag - og trækker USA ud af de FN-organisationer, der ikke er til fordel for USA. Nu har FN's øverste leder Guterres leveret en redningsplan - "Bedre Sammen" - for verdensorganisationen. Han giver medlemmer, små som større, en række redskaber til at redde FN - hvis de kan og vil. Men er det nok? Og hvad vil der ske? Det er Verden ifølge Gram - med Ole Wæver, Bo Lidegaard og Karin Elisabeth Lind. Vært: Steffen Gram.

Mordet på Charlie Kirk for en uge siden var endnu et politisk mord i et amerikansk samfund, hvor frygt, frustrationer og vrede vokser. Endnu et mord i et samfund, hvor politisk vold har hærget i mange årtier. Men der er forskelle på fortiden og nutiden! Der er de sociale mediers magt i samfundet. Der er amerikanernes mistillid til medier, politikere, til institutioner som domstole og Højesteret. Og så er der politiske ledere, der taler had og konflikter op i stedet for at hele sårene. Det er kampen om værdier og identitet, der raser! Hvem er amerikaner? Hvad er en ægte amerikaner? Og hvem skal have lov til at blive amerikaner? Det graver vi ned i, i Verden ifølge Gram! Deltagere: Anne Alling, Suthan Krishnarajan og Kim Bildsøe Lassen. Vært: Steffen Gram.

Enemmän kuin miljoona kuuntelijaa
Tulet rakastamaan Podimoa, etkä ole ainoa
Arvioitu 4.7 App Storessa
Rajoitettu tarjous
2 kuukautta hintaan 1 €
Sitten 7,99 € / kuukausiPeru milloin tahansa.
Podimon podcastit
Mainoksista vapaa
Maksuttomat podcastit