Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne
Den 23. oktober 2021 holdt vi vores allerførste liveshow i forbindelse med Magiske dage i Odense. Her måtte vi dispensere podcastens sædvanlige 100 % Harry Potter-fokus for i stedet at brede os lidt mere i en afdækning af, hvad der generelt fascinerer ved fantasygenren. Vi udvalgte tre af hovedværkerne inden for nutidig fantasy: Game of Thrones-serien, Nordlystrilogien (også kendt som Det gyldne kompas-trilogien) og - selvfølgelig - Harry Potter-serien. Gennem undersøgelse af genren, tematisk læsning af centrale værker inden for den og nørderier inden for navnesymbolik søgte vi at svare på det store spørgsmål: Hvad er det ved fantasy, der fascinerer? Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål: - Hvad kendetegner fantasygenren, og hvor kommer den fra? - Hvordan behandles temaer som forræderi, intuition og forholdet mellem skæbne og det frie valg i hovedværker inden for fantasylitteraturen? - Hvad har store personligheder som Cercei Lannister, Albus Dumbledore og Lyra fra Det gyldne kompas til fælles? Tidskoder: - 00.00-10:09: Fantasygenrens rødder og kendetegn - 10:10-29:32: Tema: 'Forræderi' i Game of Thrones (inkl. eksempler fra Harry Potter og Nordlys) - 29:33-54:45: Tema: 'Intuition' i Nordlys (inkl. eksempler fra Harry Potter og Game of Thrones) - 54:46-1.10:42: Tema: 'Skæbne vs. det frie valg' i Harry Potter (inkl. eksempler fra Nordlys og Game of Thrones) - 1.10:43-1.53:46: Lumos: Navnesymbolik i 1) Harry Potter, 2) Nordlys og 3) Game of Thrones (hovedvægt på Harry Potter-serien) - 1.53:47-2.11:59: Afrunding: Opsummering på fantasyens fascinationskraft Pssst… Synes du, at vi taler lidt mere tøvende og siger 'øh' lidt mere, end vi plejer? Så er det fordi dette er en uredigeret optagelse - når man ser bort fra lidt stemningsskabende musik og dingeling-lyde :)
46 Folgen
Kommentare
0Sei die erste Person, die kommentiert
Melde dich jetzt an und werde Teil der Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne-Community!