Q&CO
Først var det havregrynsgate. Og nu solgate. Emil Thorup har endnu engang fået håret i postkassen, efter han i sin egen podcast ‘Lang levetid' tidligere på måneden sagde, at sol ikke giver kræft. I dagens afsnit er Thorup i studiet for at blive konfronteret med den massive kritik, som udtalelsen har kastet af sig. Blandt andet, at han sætter andres liv i fare, når han som 'influencer' udtaler sig om sundhed. Og så tager vi en runde på det allerede meget omtalte TV 2-program, hvor samtlige partiledere - iført mikrofon - har tilbragt et døgn på en højskole på Fyn. Flere medier har erfaret en række detaljer om programmet, som TV 2 endnu ikke har bekræftet. Men hvad kan vi egentlig forvente af programmet? Det spørgsmål stiller vi os selv, inden Henrik deler ud af de detaljer om programmet, han er kommet i besiddelse af. Men inden vi når så langt, så kommer Danmarks mest kendte færdselsbetjente - Vlado og Christian - i studiet for at svare på en kras kritik fra Politiken, der ikke har meget pænt at sige om de blå-blink-programmer, de to betjente er blevet kendte for. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Chris Pedersen Gæster: Vlado Lentz, færdselsbetjent og tv-personlighed Christian Berthelsen, færdselsbetjent og tv-personlighed Emil Thorup, podcastvært Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Adam Koch Musik & mastering: Jakob Ranum Redaktør: Mette Søndergaard
20 Folgen
Kommentare
40Emil Thorup understreger, at han ikke er ekspert, men søger samtidig at indtage ekspertrollen. Han vil gerne stå i front med den nyeste viden, men uden den nødvendige videnskabelige ballast bliver hans udlægninger overfladiske og til tider misvisende – i værste fald direkte skadelige. Den kritik han har fået er helt på sin plads.
Sku man ikke stoppe med at gi Emil Thorup taletid?
Altså som i censur? Så skal vi da nok komme videre i sundhedssamtalen😳
Super skarp medvært i Chris Pedersen. Tak for at gå korrekt og mediekritisk til Emil Thorup. Man bliver ikke ekspert af tilfældige selvstudier. Jeg har hørt rigtig mange afsnit af Lang Levetid, og Emil skifter løbende holdning, uden tydeligt at kvalificere hvorfor.
Emil Thorup bliver mere og mere manisk og skinger! Så uklædeligt at han aldrig kan kigge bare lidt indad.. Mega godt gået til ham af værterne!
Emil Thorup er simpelthen tåkrummende og virker uintelligent....det er ærgerlig for ham.
Har du undersøgt den forskning, Emil peger på?
Pu ha … det er hårdt at lytte til en Emil der taler panisk hurtigt, og straks går i forsvarsposition , og ikke lytter til spørgsmålet .. dejlig rolig måde Chris Pedersen går til det på… øv øv .. syntes ellers at Emil er meget underholdende, men det er gået for vidt med at få sig selv udnævnt til ekspert i mange sundhedsfaglige anliggender..
Dermatologer er ikke bare interesserede og uddannede i hud. De er først læger som tager en kæmpe uddannelse, viden og forskning. Dernæst 10 års uddannelse mindst i klinisk og teoretidk læring om meget som går ud over hud. Pinligt Emil, at du tror du overhovedet når i nærheden af det bare fordi du bruger nogle timer om dagen på at læse forskning, helt ukritisk. Men ved at du aldrig læser kommentarer, så du vil jo ikke udfordres
Supergode spørgsmål og helt vildt godt håndteret af Chris Pedersen ift. Emil Thorup!
Det er svært ved at forstå, hvorfor Emil Thorup står så hårdt på , at han ved mere end de fleste uden dog at kunne få nogle af sine kilder til at bakke hans påstande op. Han virker mere som om han af princip ikke vil erkende at han tager fejl og er bestemt ikke er den rette til at fremstå som ekspert. Lidt for overlegent og selvforherligende. Alle fingre peger udad.
Chris Pedersen Mode eller kultur journalist. Jeg lytter da til en mand der er yderst kompetent, kultiveret og intellektuelt skarp. Det må være nogle gamle boomer typer der har kritiseret dine artikler/udgivelser.
Gud fader altså. Emil har intet lært. Det er tåkrummende at høre,en helt uvildig tale om modermærkekræft,som om,at man som menigmand,kan have lige så meget viden,som de der har læst i 8-10 år. De der har lært at læse videnskabelige studier og forskningsartikler ,udover at have arbejdet med det i årevis i praksis. Pyt med hans havregrynsholdning. Det slår nok ikke nogen ihjel
Okay Emil beslut dig: først gider du ikke diskutere fordi der ingen eksperter er omkring bordet og dernæst synes du det er latterligt at man skal være ekspert for at måtte have den samtale...seriøst...🙄
Elsker at Emil Thorup får lov at forsvare sine holdninger og erfaringer! Godt kæmpet Emil!! Solen er IKKE farlig - det er vores liv og vores medicin! Alt med måde ja - men cremer og indelukkethed er IKKE sundere! Vores fødevarer er fyldt med CRAP - kig på det istedet!
Jeg er i chok over at Emil kan få så meget taletid… tænk at han kan tjene penge på råd, som han ikke har videnskabelige belæg for.
Jeg er ellevild med Chris Pedersen! Inviter endelig ham tilbage en anden gang
Du er så go EMIL! 🤩🤩🤩👏👏👏👏👏👏
Jeg synes Emil er skarp - det sidder to mod een! Hvorfor har Q ikke en læge faglig indover hvis de er så sikre på at Emil er skadelig - hvis man følger Emil lidt så ved man også hvordan han sætter sig ind i ting. Og lyt nu for pokker den episode helt igennem!
Mener du også at det er skarpt, at udtale at hudkræft og kræft er to forskellige ting?
Jeg er så træt af den måde Emil angribes på. Vi har brug for en alternativ samtale om sundhed. Jeg er diabetiker og spiser efter Jane Kudsk, Jane Faeber og Anette Sams anvisninger. Det har gjort, at jeg nu er i remission på 6. år. Hvis jeg spiser havregryn dagligt, vil mit blodsukker være så højt, at jeg skal have massiv medicin - sandsynligvis insulin. Og når man som diabetiker får medicin er sygdomme progressiv: Det bliver kun værre. Hvorfor kan vi ikke have den samtale?
CP var en super god og aktiv medvært 💪🏼
Chris Pedersen er en super medvært. Inviter ham meget gerne snart igen
Super god medvært som er rigtig god i dialogen. Han burde komme tilbage igen !
Chris Pedersen laver fantastisk god journalistik. Jeg har fulgt hans arbejde i flere år, om han han laver trends, journalistik, mode ... , jeg har altid haft fornøjelse af at læse, lytte og se hans arbejde. Tak CP☀️
Har stadig til gode at høre om evidens for, at hudkræftpatienter har fået deres hudkræft pga. ophold få minutter i solen hver dag uden solcreme. Sun Exposure - Hazards and Benefits, Pelle G Lindqvist et al. 2022 Insufficient sun exposure has become a real public health problem, Lars Alfredsson et al. 2020 The risks and benefits of sun exposure, David G Hoel, Marianne Berwick, Frank R de Gruijl, Michael F Holick 2016
Emil er spild af tid.
Han beder om ret til at have en anden mening- det er vel fair nok. Det , han siger er ganske udbredt i USA ikke at det er et sandheds stempel .
Hørte jeg lige Thorup sige at hudkræft og kræft er to forskellige ting?
Alene ordet influenser, det siger jo alt.
1+1 er 2 emil
Jo tættere du kommer på ækvator, jo markere pigment. Er det tilfældig ?
Forkælet ung mand, uden tro på videnskaben. Læs en bog kære Emil.
Kan nogen be Emil lad andre tale ud
Hvilken uddannelse har Emil Thorup?
Ingen uddannelse
Der er godt nok en der der har paraderne op, aldrig rart at høre en voksen mand have så ondt af sig selv.
Åhhh hold da op hvor er Emil Thorup dum at høre på. Forholder sig ikke til substansen
Desværre fuldstændig spild af tid med en gæst, Emil T, som ikke kan eller vil reflektere. Stort plus til gæsteværten!
Gaaaab! Bring back Reimer Bo!!!!
Emil Thorup understreger, at han ikke er ekspert, men søger samtidig at indtage ekspertrollen. Han vil gerne stå i front med den nyeste viden, men uden den nødvendige videnskabelige ballast bliver hans udlægninger overfladiske og til tider misvisende – i værste fald direkte skadelige. Den kritik han har fået er helt på sin plads.
Sku man ikke stoppe med at gi Emil Thorup taletid?