Radiovagabond

255 GUATEMALA: Amerikansk forfatter, Andrés driver et guesthouse

27 min · 9. Sept. 2021
Episode 255 GUATEMALA: Amerikansk forfatter, Andrés driver et guesthouse Cover

Beschreibung

Velkommen tilbage til anden halvdel af min dag med Andrés, hvor vi besøger forskellige steder omkring Lake Atitlán i Guatemala. Hvis ikke du har hørt den første halvdel, skulle du næsten gå tilbage og lytte til den først. Vi er i Panajachel i den nordlige del af søen, hvor vi (mens vi venter på vores ven Siobhan) spiser en langsom frokost. Det viser sig, at hendes bus var forsinket, så det var først efter mørkets frembrud, hun ankom – og efter at den sidste normale lancha-båd var sejlet. Men Andrés kender jo folk, og det lykkedes ham at ringe til en af sine mange lokale venner og skaffe en special-båd til os. Mens vi sidder på kajen og venter på båden, fortalte Andrés om, hvordan han endte med at drive en Airbnb i Guatemala. GUESTHOUSE I GUATEMALA "Det hele begyndte i 1987, da jeg besøgte Honduras for første gang, efter en invitation fra en præst, som var kritisk over USA's opførsel i Centralamerika. Han inviterede os til at protestere ved den amerikanske ambassade i Honduras ved at hælde blod på bygningen, som et symbol for den blodige politik USA havde haft i Centralamerika op gennem 80'erne. Jeg var selv meget kritisk over USA's politik i Syd- og Centralamerika, og min egen fætter var blevet dræbt af Ronald Reagan Contra'er i revolutionen i Nicaragua". Efter at have været med i en anden protest i Guatemala året efter, blev han fanget og sendt tilbage til USA. Ved et foredrag i Washington DC, mødte han Narda, en kvinde fra Honduras, som var en af foredragsholderne. De to havde et langdistanceforhold (on-and-off) i 13 år. Inden Andrés kommer frem til, hvordan han endte her i Guatemala, ankom båden, og vi måtte fortsætte historien senere. ET HUNDELIV Efter en tur på båden over søen var vi tilbage i San Lucas Tolimán og det guesthouse, som Andrés driver. Han kalder det Casa Catzij, og det er opkaldt efter hans skønne hund. Hun var engang en gadehund, og fandt et hjem her, da det gik op for hende, at hun både fik kærlighed, opmærksomhed og god mad her hos Andrés. Man kan jo tage hunden ud af gaden, men man kan ikke rigtigt tage gaden ud af hunden, så hun strejfer ofte rundt i byen på egen pote, og det virker til at alle i byen kender hende. Hun var også med os både på denne tur og hver gang vi gik rundt i byen – og sjældent er hun i snor. En dag da vi gik tur, kom en af Andrés venner kørende forbi. Hun stoppede og rullede vinduet ned for at sige hej, og da Catzij også kender hende hoppede hun ind gennem det åbne vindue på skødet af kvinden. Og Catzij er ikke en lille hund. CASA CATZIJ Andrés, Siobhan, Catzij og jeg ankom omsider til Casa Catzij, hvor vi møder Alexa, en af de andre gæster, som flere gange har boet her i måneder ad gangen. Der er masser af hygge her på stedet – og Andrés kender ordet. Han har endda bogen om Dansk Hygge stående i sin bogreol. Vi sætter os i den nedsunkne pejsestue med masser af levende lys og ild i pejsen. Og med et glas vin i hånden fortsætter Andrés sin fortælling. "Desværre mistede jeg mit livs kærlighed, Narda efter hjerteproblemer, hvilket virkelig knuste mit hjerte. Men Narda havde introduceret mig for Chati, som jeg nu har kendt i omkring 25 år. Chati arbejdede som et af de bedste hoteller her i San Lucas Tolimán. For to år siden kom jeg her til byen for at skrive sammen med min Guddatter, Erica. Jeg faldt pladask for den lille by, og efter et kort besøg hjemme i Californien, tog jeg tilbage hertil. Chanti var på jagt efter et hus og inviterede mig med for at se det. Hun var ikke interesseret – og jeg var slet ikke på udkig efter et hus. Men lykkedes mig at lave en aftale med ejeren – og nu er det lavet om til en Airbnb". HVAD JEG LÆRTE I GUATEMALA Jeg er så glad for at have lært nye venner at kende i min tid i Casa Catzij i San Lucas Tolimán i Guatemala. At møde Alexa, Siobhan og Andrés er det bedste, der er sket for mig i meget lang tid. Andrés evne til at tale med alle og enhver og virkelig blive en del af lokalsamfundet var så inspirerende, at være vidne til. Når vi går rundt i byen, kan jeg se, at han kender så mange mennesker, og at utrolig mange kender ham (og Catzij). En kort gåtur til markedet kan derfor tage meget lang tid. Det er tydeligt, at han ikke blot er den amerikanske outsider. Han er en af de lokale og det er så inspirerende. Ja, det hjælper, at han er flydende på spansk, men selv jeg ikke er det, har jeg lært en masse af min tid med Andrés. Blot et par enkelte sætninger og det at gøre sig umage med at huske navnene på dem, jeg møder, kan gøre meget. BESØG CASA CATZIJ Skal du til Guatemala vil jeg anbefale, at du overvejer at leje et værelse hos Casa Catzij [https://www.airbnb.com/rooms/45185429?guests=1&adults=1&s=67&unique_share_id=3fda7dea-4aa9-4631-b990-75e97b9df30d] og også lærer Andrés og Catzij at kende. I øvrigt flyttede også to små killinger ind i huset, mens jeg var der. Hvis du besøger dem, så hils fra mig. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses. COVID 19 INDREJSE TIL GUATEMALA, AUGUST 2021 For de seneste COVID-19 rejse-restriktioner vil jeg anbefale, at du besøger denne hjemmeside [https://gt.usembassy.gov/u-s-citizen-services/security-and-travel-information/], så du er sikker på, at Guatemala er åben for indrejse inden du booker din billet.

Kommentare

0

Sei die erste Person, die kommentiert

Melde dich jetzt an und werde Teil der Radiovagabond-Community!

Loslegen

2 Monate für 1 €

Dann 4,99 € / Monat · Jederzeit kündbar.

  • Podcasts nur bei Podimo
  • 20 Stunden Hörbücher / Monat
  • Alle kostenlosen Podcasts

Alle Folgen

615 Folgen

Episode 418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian Cover

418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

Hvad skal der egentlig til for at besøge alle verdens lande? I denne episode får jeg igen besøg af Ric Gazarian – også kendt som Global Gaz – vært på podcasten Counting Countriesog manden bag Extraordinary Travel Festival i Bangkok. Vi dykker ned i den lille, globale verden af ekstreme rejsende – mennesker, der jagter alle 193 FN-lande … og nogle gange endnu mere end det. Hvor mange har faktisk gjort det? Hvilke typer mennesker bruger år – nogle gange årtier – på den mission? Og hvad sker der, når det ikke længere er nok at besøge alle lande én gang? Vi taler også om Extraordinary Travel Festival – et anderledes samlingspunkt for rejsende, eventyrere, digitale nomader, content creators og nysgerrige globetrottere fra hele verden. Du kommer blandt andet til at høre om: * Det overraskende tætte fællesskab blandt ekstreme rejsende * Hvorfor Ric skabte Extraordinary Travel Festival * Folk, der har besøgt alle verdens lande … to gange … eller endda tre * Hvorfor du ikke behøver at have været i 150+ lande for at føle dig hjemme på ETF * Rejseindhold, dokumentarer, bøger og storytelling * Hvorfor fællesskab betyder mere end landelister Uanset om du er sofarejsende, digital nomade, weekendeventyrer – eller i hemmelighed går med planer om din egen 193-lande-mission – så er denne episode noget for dig. Relevante links: * Extraordinary Travel Festival: https://www.extraordinarytravelfest.com [https://www.extraordinarytravelfest.com/] * GlobalGaz: https://globalgaz.com/ [https://globalgaz.com/] * Counting Countries Podcast: https://globalgaz.com/counting-countries/ [https://globalgaz.com/counting-countries/] * Nomad Mania: https://nomadmania.com/ [https://nomadmania.com/] * Every Passport Stamp (Facebook-gruppe): https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp [https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp] Extraordinary Travel Festival 3 Bangkok, Thailand 22.–25. oktober 2026 Få $100 rabat på din ETF-billet med rabatkoden: VAGABOND (Rabatten bliver mindre jo tættere vi kommer på eventet.)

2. Juni 202633 min
Episode 417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen Cover

417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

Hvad kræver det egentlig at skabe et liv med rejser som omdrejningspunkt? I denne episode af Radiovagabond sætter jeg mig ned i Bangkok med to travel content creators, der er gået vidt forskellige veje – Matt Bowles og Phil Marcus. Matt er vært på The Maverick Show – en podcast i langformat, der dykker ned i identitet, kultur og livet som digital nomade. Phil står bag "Phil's Guide to the World", hvor han dokumenterer sine rejser til nogle af de mest misforståede steder på planeten. Vi taler om, hvordan en fejlet virksomhed kan blive starten på en rejse gennem 170 lande… hvordan en fyring kan skubbe dig i en helt ny retning… og hvorfor rejser ofte giver dig troen på mennesker tilbage. Det her er en samtale om meget mere end destinationer. Det handler om, hvad der sker, når du vælger friheden – og hvordan det egentlig ser ud bag kulisserne. Key Takeaways * Hvordan fiasko, modgang og uventede øjeblikke kan ændre hele din livsbane * Forskellen på at rejse hurtigt og langsomt – og hvorfor det betyder mere, end du tror * Hvordan det at skabe content åbner døre og skaber dybere menneskelige relationer * Hvorfor lande som Iran og Pakistan ofte er misforståede – og hvordan de egentlig er * Balancen mellem at opleve øjeblikket og dokumentere det * Hvordan rejser kan ændre dit verdenssyn og give dig troen på mennesker tilbage * Hvorfor friheden til at bevæge sig frit er et af de største privilegier, vi har Relevante links * Phils Guide to the World! (Phils YouTube-kanal): https://youtube.com/@phils_guide [https://youtube.com/@phils_guide] * Se videoen med den forsvundne drone i Pakistan her: https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919 [https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919] * Phil Marcus på Instagram: @philsguide – https://www.instagram.com/philsguide/ [https://www.instagram.com/philsguide/] * The Maverick Show (Matts podcast): https://www.themaverickshow.com [https://www.themaverickshow.com/] * Interviewet med Palle Bo på The Maverick Show: https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/ [https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/] * Matt på Instagram: @maverickshowpod – https://www.instagram.com/maverickshowpod/ [https://www.instagram.com/maverickshowpod/] Hvis du kan lide episoden, så husk at følge eller abonnere på Radiovagabond i din podcast-app – og del den gerne med én, der også elsker gode rejsehistorier.

6. Mai 202646 min
Episode ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage Cover

ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

I denne sidste episode fra Elk Horn, Iowa – den mest danske by i USA – besøger jeg kirkegården sammen med den lokale historiker Warren Whatson, der fortæller om de første danske nybyggere og hvordan navne og traditioner har ændret sig gennem årene. Senere møder jeg byens karismatiske borgmester, Stan Jens, med det store skæg og de to Harley-motorcykler i garagen. Her drikker vi øl og taler om dansk kultur, fællesskab og stolthed over rødderne. En perfekt afslutning på mit besøg i "Dane Country." Lyt med – og hvis du vil se billederne og læse mere om turen, finder du det her: https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/ [https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/]

6. Nov. 202538 min