Radiovagabond

279 INTERVIEW – Ukrainske Orest Zub: Fra digital nomade til krigsreporter

40 min · 30. Mai 2022
Episode 279 INTERVIEW – Ukrainske Orest Zub: Fra digital nomade til krigsreporter Cover

Beschreibung

Velkommen til en specialudgave af Radiovagabond – optaget i maj 2022. Ved en konference for digitale nomader, der hedder NomadBase Live i Kroatien, mødte jeg Orest Zub fra Ukraine. Han er også digital nomade og en stor del af netværket Nomad Mania [https://nomadmania.travel/], der er grundlagt af vores fælles ven Harry Mitsidis [https://www.radiovagabond.dk/173-harry-mitsidis/]. Orest har været i 129 lande indtil by og har været digital nomade i 10 år. Da Rusland invaderede Ukraine i februar, tog han hjem til sit hjemland for at hjælpe til. Og de mente, at han ville gøre mere gavn ved at lave videoer end med et gevær på frontlinjen. Nu tager han rundt i landet og fortæller historier på sin YouTube kanal [https://www.youtube.com/c/orestzub2], om hvad der sker i landet. NOMAD BASE LIVE Vi er som nævnt begge en del af konferencen NomadBase Live – som er en rimelig ny event, arrangeret af de samme som gav verden Nomad Cruise (som du har hørt mig tale om tit her i podcasten). Da Corona-pandemien ændrede alt, og det ikke var muligt at arrangere en Nomad Cruise fik de ideen om at lave lignende arrangementer på landjorden. Dette er deres tredje NomadBase Live, men min første. Og jeg elsker at deltage i denne type arrangementer, hvor jeg møder gamle venner og møder ligesindede, som forstår min lidt anderledes livsstil. På denne NomadBase, der bliver holdt i smukke Primošten ved kysten i Ukraine lidt vest for Split, er vi 274 digitale nomader fra hele verden. Vi hører foredrag, deltager i workshops og networker. OREST ZUB PÅ YOUTUBE I en af videoerne [https://youtu.be/YlcqXCP_Bls] på hans YouTube kanal [https://www.youtube.com/c/orestzub2], kører han til Kiev sammen med en erfaren krigs-korrespondent, Rauli Virtanen. Han er en 73-årig finsk forfatter, journalist, foredragsholder og Tv-producer. Han var faktisk den første person i verdenshistorien, der havde besøgt alle lande i verden – og dermed en stor inspiration for både Orest og mig selv. SAMLER PENGE IND TIL ET BØRNEHJEM Det er en tradition på NomadBase Live (og tidligere på Nomad Cruise), at vi har en "charity dinner", hvor vi alle giver et mindre bidrag til et godt formål. Og Orest var blevet bedt om at finde et godt formål med fokus på børn i Ukraine. Han fandt et børnehjem i byen Velykyi Lubin i nærheden af Lviv i den vestlige del af landet. Dette børnehjem hjælper børn fra området og fra den krigsramte østlige del af landet. På konferencen holder han foredrag og afspiller en video, som han har optaget på børnehjemmet. Her ser vi en lille 7-8-årig pige, som siger (med et alvorligt ansigtsudtryk), at hun er fra Mariupol, som er en af de mest ramte byer i landet. Efter den russiske invasion, blev byen et strategisk mål for russerne. Den 19. marts lavede en russisk politimand en video, hvor han sagde: "Børn og ældre dør her. Byen er ødelagt og er stort set jævnet med jorden." Og det er altså denne by, denne lille pige havde en tryg barndom indtil den meningsløse krig startede. Da Orest spiller denne video, sidder vi alle i salen med tårer i øjnene. EN MINIBUS TIL BØRNEHJEMMET I et Facebook opslag [https://www.facebook.com/100010757653549/posts/1629042174131022/] efter NomadBase, skrive Orest, at vores første bidrag til børnehjemmet vil være en minibus. Indtil videre har indsamlingen indbragt omkring 45.000 kr., hvilket vil være nok til en almindelig brugt 8-personers minibus. Hvis du også har lyst til at give et bidrag, kan du gøre det via PayPal orest@openmind.com.ua [orest@openmind.com.ua] eller se andre muligheder på OpenMind.com.ua/support [https://openmind.com.ua/support/].

Kommentare

0

Sei die erste Person, die kommentiert

Melde dich jetzt an und werde Teil der Radiovagabond-Community!

Loslegen

2 Monate für 1 €

Dann 4,99 € / Monat · Jederzeit kündbar.

  • Podcasts nur bei Podimo
  • 20 Stunden Hörbücher / Monat
  • Alle kostenlosen Podcasts

Alle Folgen

615 Folgen

Episode 418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian Cover

418 Verdens mest ekstreme rejsefællesskab – med Ric Gazarian

Hvad skal der egentlig til for at besøge alle verdens lande? I denne episode får jeg igen besøg af Ric Gazarian – også kendt som Global Gaz – vært på podcasten Counting Countriesog manden bag Extraordinary Travel Festival i Bangkok. Vi dykker ned i den lille, globale verden af ekstreme rejsende – mennesker, der jagter alle 193 FN-lande … og nogle gange endnu mere end det. Hvor mange har faktisk gjort det? Hvilke typer mennesker bruger år – nogle gange årtier – på den mission? Og hvad sker der, når det ikke længere er nok at besøge alle lande én gang? Vi taler også om Extraordinary Travel Festival – et anderledes samlingspunkt for rejsende, eventyrere, digitale nomader, content creators og nysgerrige globetrottere fra hele verden. Du kommer blandt andet til at høre om: * Det overraskende tætte fællesskab blandt ekstreme rejsende * Hvorfor Ric skabte Extraordinary Travel Festival * Folk, der har besøgt alle verdens lande … to gange … eller endda tre * Hvorfor du ikke behøver at have været i 150+ lande for at føle dig hjemme på ETF * Rejseindhold, dokumentarer, bøger og storytelling * Hvorfor fællesskab betyder mere end landelister Uanset om du er sofarejsende, digital nomade, weekendeventyrer – eller i hemmelighed går med planer om din egen 193-lande-mission – så er denne episode noget for dig. Relevante links: * Extraordinary Travel Festival: https://www.extraordinarytravelfest.com [https://www.extraordinarytravelfest.com/] * GlobalGaz: https://globalgaz.com/ [https://globalgaz.com/] * Counting Countries Podcast: https://globalgaz.com/counting-countries/ [https://globalgaz.com/counting-countries/] * Nomad Mania: https://nomadmania.com/ [https://nomadmania.com/] * Every Passport Stamp (Facebook-gruppe): https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp [https://www.facebook.com/groups/everypassportstamp] Extraordinary Travel Festival 3 Bangkok, Thailand 22.–25. oktober 2026 Få $100 rabat på din ETF-billet med rabatkoden: VAGABOND (Rabatten bliver mindre jo tættere vi kommer på eventet.)

2. Juni 202633 min
Episode 417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen Cover

417 Sandheden om travel content – frihed, fiasko og det menneskelige møde på rejsen

Hvad kræver det egentlig at skabe et liv med rejser som omdrejningspunkt? I denne episode af Radiovagabond sætter jeg mig ned i Bangkok med to travel content creators, der er gået vidt forskellige veje – Matt Bowles og Phil Marcus. Matt er vært på The Maverick Show – en podcast i langformat, der dykker ned i identitet, kultur og livet som digital nomade. Phil står bag "Phil's Guide to the World", hvor han dokumenterer sine rejser til nogle af de mest misforståede steder på planeten. Vi taler om, hvordan en fejlet virksomhed kan blive starten på en rejse gennem 170 lande… hvordan en fyring kan skubbe dig i en helt ny retning… og hvorfor rejser ofte giver dig troen på mennesker tilbage. Det her er en samtale om meget mere end destinationer. Det handler om, hvad der sker, når du vælger friheden – og hvordan det egentlig ser ud bag kulisserne. Key Takeaways * Hvordan fiasko, modgang og uventede øjeblikke kan ændre hele din livsbane * Forskellen på at rejse hurtigt og langsomt – og hvorfor det betyder mere, end du tror * Hvordan det at skabe content åbner døre og skaber dybere menneskelige relationer * Hvorfor lande som Iran og Pakistan ofte er misforståede – og hvordan de egentlig er * Balancen mellem at opleve øjeblikket og dokumentere det * Hvordan rejser kan ændre dit verdenssyn og give dig troen på mennesker tilbage * Hvorfor friheden til at bevæge sig frit er et af de største privilegier, vi har Relevante links * Phils Guide to the World! (Phils YouTube-kanal): https://youtube.com/@phils_guide [https://youtube.com/@phils_guide] * Se videoen med den forsvundne drone i Pakistan her: https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919 [https://youtu.be/MGQsH9TEZsQ?si=BCC8aImtAHUF1VnG&t=5919] * Phil Marcus på Instagram: @philsguide – https://www.instagram.com/philsguide/ [https://www.instagram.com/philsguide/] * The Maverick Show (Matts podcast): https://www.themaverickshow.com [https://www.themaverickshow.com/] * Interviewet med Palle Bo på The Maverick Show: https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/ [https://www.themaverickshow.com/podcast/387-nomading-in-your-60s-palle-bo-on-127-countries-travel-podcasting-life-as-the-radio-vagabond/] * Matt på Instagram: @maverickshowpod – https://www.instagram.com/maverickshowpod/ [https://www.instagram.com/maverickshowpod/] Hvis du kan lide episoden, så husk at følge eller abonnere på Radiovagabond i din podcast-app – og del den gerne med én, der også elsker gode rejsehistorier.

6. Mai 202646 min
Episode ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage Cover

ELK HORN, IOWA: Spøgelser på kirkegården og øl med legendariske Stan Jens i hans Harley-garage

I denne sidste episode fra Elk Horn, Iowa – den mest danske by i USA – besøger jeg kirkegården sammen med den lokale historiker Warren Whatson, der fortæller om de første danske nybyggere og hvordan navne og traditioner har ændret sig gennem årene. Senere møder jeg byens karismatiske borgmester, Stan Jens, med det store skæg og de to Harley-motorcykler i garagen. Her drikker vi øl og taler om dansk kultur, fællesskab og stolthed over rødderne. En perfekt afslutning på mit besøg i "Dane Country." Lyt med – og hvis du vil se billederne og læse mere om turen, finder du det her: https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/ [https://www.radiovagabond.dk/388-elk-horn/]

6. Nov. 202538 min