198 - Top 10 ting at se på en uge i Cape Town

Som solo-rejsende på fuld tid er det altid skønt at få besøg, især fra ens børn. Måske kan du huske, at min yngste datter, Clara rejste med mig i fire måneder i begyndelsen af min rejse rundt i Asien. Hun mødte mig i Bangkok, og så var vi i Chiang Mai, Laos, Vietnam, Cambodja, Hongkong, Kina, Nordkorea, Sydkorea. Og da vi kom til Japan, fik vi selskab af min ældste datter, Amanda, og vi havde to skønne uger sammen der – midt i "Cherry Blossom Season". Siden da har jeg kun set dem, når jeg har været på besøg hjemme i Danmark. Da de hørte, at jeg tilbage til Cape Town, besluttede de sig for at være spontane og booke en flybillet ned til mig. Og jeg kunne ikke være lykkeligere. De er her kun en uge, og jeg har planlagt at vise dem, hvorfor jeg elsker dette sted. Jeg har tænkt mig at være den perfekte turguide, og herunder kan du finde min personlige Top 10 liste over ting man bør se, hvis man kun har en uge i Cape Town. Den første ting på listen er et must-see, når du er i Cape Town. Ligesom San Francisco har Alcatraz, har Cape Town Robben Island. En ø tæt på byen, hvor der tidligere var et fængsel. Når du besøger Robben Island, starter du med en 40 minutters tur med en lille færge fra V&A Waterfront. FAKTA OM ROBBEN ISLAND: * Robben Island, som er et World Heritage Site, har sit navn fra det hollandske ord for sæler (robben), og det hollandske/afrikanske navn Robben Eiland kan oversættes til Sæl-øen. * Øen ligger 7 kilometer fra Cape Towns kyst – og er 3,3 km lang og 1,9 km bred. * Robben Island blev første gang brugt som et politisk fængsel i midten af 1600-tallet. Det var her de hollandske nybyggere sendte folk, der nægtede at bøje sig for kolonistyret. * I 30 år fra 1961 var der et "maximum-security" fængsel på øenm hvor apartheid-styret placerede dem, der protesterede. En af dem, der sad bag tremmer her i 18 år, var en politisk aktivist ved navn Nelson Mandela. Sydafrikaneren kalder ham også Madiba – og vores guide, der også er en tidligere fange, kalder ham Father Mandela. I alt afsonede Mandela 27 år i fængsel, indtil han blev løsladt i 1990. Efter apartheidstyrets fald modtog han Nobels fredspris i 1993 sammen med den tidligere præsident, Frederik Willem de Klerk, og et år senere blev denne tidligere fange af Robben Island selv valgt til præsident for Sydafrika. Guiden tager os med på en tur rundt i fængslet og fortæller historier om, hvordan det var at være indespærret her. Og så kommer vi ind i korridoren med cellerne i B-Block. En af dem er cellen hvor fange nr. 466/64 (Mandela) boede. En 2 x 2 meter stor celle med en tynd madras på betongulvet som seng og en spand til et toilet. De fik lov til at have ét besøg om året i en halv time, og ét censureret brev hver sjette måned. Et brev på højst 500 ord. Udenfor er en gårdsplads, hvor Mandela og hans medfanger spiste morgenmad, trænede og arbejdede lange dage med at hamre sten. "EN FANTASTISK MULIGHED" Mens jeg redigerer denne episode, er vi er midt i Corona-pandemien, og jeg er under lockdown alene i en lejlighed i Cape Town. Vi må ikke gå en tur, medmindre det er til et supermarked eller et apotek. Man må ikke engang lufte sin hund. Vi skal blive hjemme. Det er kedeligt, men når jeg tænker på de 18 år, tilbragte Mandela i denne lille celle på Robben Island, har vi i virkelig ikke noget at klage over. Vi har Netflix, YouTube, Wi-Fi. Vi har musik, radio og podcasts. Vi kan tale med vores venner via videoopkald – og det gør vi hele tiden. Mandela var bare alene i sin lille celle med sine tanker. Og alligevel sagde han senere, at han kom ud af fængslet som en bedre mand. At være alene med sine tanker gav ham en "fantastisk mulighed" til at tænke. Sikke en fantastisk mand. Han sagde det endda ikke så længe efter, han blev frigivet fra 27 års fængsel – og det meste af denne tid i en lille celle med en tynd måtte som madras og en spand som toilet. Og en nøgen elektrisk pære, der skinnede ham i ansigtet 24 timer i døgnet. Lad lige den tanke synke ind. Og spørg så dig selv, om vi kan bruge denne svære tid med social distancering som en ... "fantastisk mulighed" til at være lidt alene og tænke. KALKSTEN GJORDE MANDELA SNEBLIND Derefter var vi på en busstur rundt på øen og passerede et kalkstenbrud. Det var her Nelson Mandela og sine medfanger arbejdede hver dag i 13 år med at grave efter kalksten, hvoraf nogle af dem var brugt til at lave vejen, vi kørte på. Solen skinnede ubarmhjertigt og lyset i det hvide kalkbrud var så stærkt, at Mandela blev sneblind – noget der beskadigede hans øjne. Vores guide fortæller også, hvordan Mandela og andre helte fra Sydafrikas anti-apartheid-bevægelse brugte deres tid i dette stenbrud til at lære hinanden litteratur, filosofi, politisk teori og meget mere. I 1997, tre år efter, at apartheid faldt, blev fængslet omdannet til Robben Island Museum. Robben Island er et must-see for enhver besøgende i Sydafrika. Der afgår ture fra Cape Town fire gange om dagen, og selvom jeg har været her før, er jeg glad for, at jeg tog tilbage og delte oplevelsen med mine døtre. BO-KAAP WALKING TOUR Vi er ved foden af Signal Hill, i udkanten af Cape Town centrum; og vi er på vej på en tur i det, der tidligere blev kaldt "Malay Quater". Vi skal til Bo-Kaap, et af Cape Towns mest unikke kvarterer. Bydelen stammer fra 1760'erne, hvor en række små huse blev bygget og udlejet til slaver. Disse mennesker blev kaldt Cape Malays og kom her til Western Cape fra Malaysia, Indonesien og resten af Afrika for at arbejde. Det var en af de første sydafrikanske bosættelser med frigivne slaver og muslimske immigranter. Alle husene er virkelig farverige, men det har ikke altid været tilfældet. Det siges, at det delvis skyldes det faktum, at alle huse skulle være hvide, mens slaverne boede her til leje. Da denne regel omsider blev ophævet, og de fik lov til at købe ejendommene, begyndte de at male husene i pangfarver som et udtryk for deres frihed. Vores guide fortalte, at det var en læge, der startede denne trend – for at gøre det lettere for folk at finde hans hus. "De fleste af husene var temmelig identiske, og folket havde svært ved at finde ud af hvor han boede. Så besluttede lægen at male sit hus rødt med hvide striber. Og så tænkte skrædderen, at dette var en strålende idé, og det samme gjorde den lokale kok. Så de begyndte at male deres huse i farver, der passer til deres branche". I dag er skræddernes huse stadig orange og lyserøde, og kokkene bruger stadig farven lilla. Bo-Kaap er lige så levende, som den er kulturel rig. Dette historiske kvarter er en dynamisk smeltedigel med kulturelle attraktioner, traditionelle restauranter, kunsthåndværksmarkeder, museer, en moske og kirker. Et besøg i Bo-Kaap giver både et blik tilbage i tiden, men er også et vindue ind i kvarterets moderne kultur. Du kan smage på det lokale køkken på en madtur, besøge Bo-Kaap Museum i bydelens ældste bygning eller gøre som vi gjorde: få personlig indsigt fra en lokal på en guidet walking tour. Vi brugte Free Walking Tours Cape Town [http://freewalkingtourscapetown.co.za/bo-kaap-walking-tour/]. I øvrigt er Bo-Kaap fantastisk for Instagram. Især hvis du (som jeg) har to smukke modeller med. LANGA TOWNSHIP ER BÅDE SIKKET OG VENLIGT Næste punkt på min turplan med mine besøgende døtre, var en tur til den township, der hedder Langa. Det er den ældste sorte township i Sydafrika og også den, der er tættest på Cape Town. I dag er det en sikker og venlig turistdestination og en meget unik oplevelse. En oplevelse, der er markant anderledes end andre oplevelser i Cape Town. Vi blev introduceret til et pulserende bysamfund og det kreative Langa Arts Quarter. Da vi ankommer til Langa, går vi ud i byen til fods. At være til fods er en mere nærværende oplevelse end blot at køre fra et sted til sted. Det giver dig en mulighed for at interagere med borgerne, når bor her. HISTOEIEN OM DE SORTES DUMME-PAS Efter et besøg på et kunstværksted besøgte vi Langa Heritage Museum for at høre mere om Cape Towns ældste township. Det kaldes også Dompas-museet. "Dompas" betyder helt bogstaveligt "dumme-pas". Under apartheidstyret var alle sorte forpligtet til at have disse pas med sig, når de var udenfor deres township. Hvis de ikke havde det, ville de få en bøde, blive arresteret eller deporteret. Stemningen i museet er en blanding af misbrug, tristhed, trods og triumf. SHARPEVILLE MASSACRE Den 21. marts 1960 var der 50.000 mennesker, der brændte deres dompas i protest mod apartheidstyrets paslove. Den samme dag samledes 5-10.000 sorte sydafrikanere i Sharpeville nær Johannesburg ubevæbnede foran en politistation uden deres pas. Deres mål var at protestere ved at blive arresteret. Men i stedet åbnede politiet ild på demonstranter og skød dem i ryggen, mens de løb væk. På to minutter fyrede politiet mere end 1300 kugler. De dræbte 69 mennesker (heriblandt otte kvinder og ti børn), og sårede 180 i en hagl af kugler. Siden 1994 er den 21. marts blevet markeret som Human Rights Day i Sydafrika, og Præsident Nelson Mandela valgte Sharpeville som det sted, hvor de underskrev Sydafrikas nye forfatning den 10. december 1996. BØRNENE I LANGA Efter besøget på Dompas-museet gik vi en tur rundt i Langa for at besøge et privat hjem. På vejen dertil mødte vi en gruppe unge drenge i skoleuniformer. Børnene i Langa er meget åbne for besøgende, som børn er de fleste steder i verden. Disse skønne børn, var meget interesserede i min yngste datter, Clara og hendes kamera. Hun tog en masse billeder af dem, hvor de laver sjove ansigter. Jeg kan varmt anbefale, at du tager på en township-tur, når du er i Cape Town. Det er en anderledes oplevelse end at besøge Cape Towns spektakulære skønhed. Her er skønheden ikke i bjergene, landskabet eller planterne. Her er skønheden i de mennesker, der bor her. Som du ved, har Sydafrika været ekstremt adskilt i årtier under apartheid. Og stadig i dag har landet en meget stor adskillelse mellem rige og fattige. Ved at forstå fortidens kampe, se hvordan folk får mest ud af en svær situation – og tale med befolkningen ansigt til ansigt, forlader du Sydafrika med en helt ny forståelse. Det var en af grundene til, at vi gjorde det, og jeg er glad for, at jeg også valgte at dele denne oplevelse med mine døtre. TOP 10 TING AT SE I CAPE TOWN Her er den komplette liste over ting, du bør se, hvis du kun har en uge i Cape Town – ligesom mine døtre. 1. Robben Island. 2. Bo-Kaap. 3. Table Mountain. 4. Langa township-tur. 5. Køretur på Devils Peak Drive. 6. Cape Point. 7. Vintur og se den fantastiske natur i området. 8. De afrikanske pingviner på Boulders Beach i Simon's Town. 9. Lions Head. 10. Se solnedgangen fra Signal Hill. MERE AT SE Det var det, der kom med på min liste, men der er mere, kan jeg anbefale. Lav tid til blot at hænge ud i Cape Town City Bowl, besøg markedet på Green Market Square, nyd havet ved Sea Point og tilbring noget tid i V&A Waterfront. Du bør også undersøge, hvad der spiller i Artscape Theatre Center. De har altid interessante forestillinger. På mine besøg i Cape Town har jeg set alt fra stand-up comedy, ungdoms-forestillinger til de helt store produktioner med ballet og musicals. Jeg har set både Svanesøen, Dirty Dancing og West Side Story. Billetterne er meget billige sammenlignet med vestlige priser. LINKS: Radiovagabond er produceret af Radioguru [http://radioguru.dk/]. Sponsor Hotels25.dk [http://hotels25.dk/] Se billeder på Radiovagabond.dk [http://radiovagabond.dk/] Følg også RadioVagabond på Facebook [http://facebook.com/theradiovagabond], Twitter [https://twitter.com/radiovagabond], Instagram [https://www.instagram.com/radiovagabond/] og YouTube [http://youtube.com/TheRadioVagabond].