hero-foto

Nye podcasts du skal høre: Anbefalinger i januar 2022


Med disse danske podcast-anbefalinger, har vi gjort det let for dig at finde din nye podcast, som vi mener kan få dig helskindet igennem den hårde vintermåned. Og alle får helt nye episoder i januar 2022! Så du kan godt glæde dig lidt til januar alligevel, og komme ud på den anden side med en masse ny viden og perspektiver, der kan berige din hverdag.

Januar er nok en af de mørkeste vintermåneder. Du er lige kommet hjem fra juleferie, ovenpå en december med lys, varme og kærlighed i fokus. Nu venter hverdagen, kulden og mørket igen. Og nå ja, lockdown.En god kvalitetspodcast kan godt gå hen og blive en regulær life-saver. Og du behøver ikke bruge mange timer på at finde den helt rette. 

Her er nogle af de bedste, velproducerede, danske podcasts, vi synes, du skal glæde dig allermest til, når de bliver udgivet i januar!

1. Podcastanbefaling: Hvad er dit problem - Ghita Nørby som gæst

Hvad er dit problem er en podcast, der søger at få den anden side af fortællingen om en omdiskuteret og kontroversiel person, der har været på danskernes læber. Her giver radiovært og klummeskribent Nima Zamani helt eksklusivt talerøret til personerne selv, så de kan besvare spørgsmålet: Hvad er dit problem?

I januar 2022 gæster Ghita Nørby studiet i Hvad er dit problem-podcasten. Personligheden Ghita Nørby har været oppe og vende de seneste par år og hendes udtalelser og interviews har forarget og delt danskerne. Men hvad mener Ghita selv? Vært Nima Zamani lader Ghita Nørby få mikrofonen og giver hende en mulighed for at tale ud. Du kan godt glæde dig til at lytte med i dette interview med Ghita i et anderledes og tankevækkende format. 

Hvad er dit problem - Ghita Nørby som gæst

2. Podcastanbefaling: Om søndagen græder vi

Søndagen rummer noget specielt - både negativt og positivt.  Og en søndag i januar kan virke helt ekstremt lang og kort. Men du er ikke den eneste, der har det lidt ambivalent med søndagen.

I januar 2022 kan du også se frem til nye afsnit af den hylemorsomme podcast Om Søndagen Græder Vi - som måske kan gøre søndagen og gråvejret mere overkommeligt. Podcasten er langt ud over det sædvanlige format og skubber podcastgenren i nye og tankevækkende retninger. 

Her kommer du og din søndag i herligt selskab med filminstruktør, skuespiller og forfatter Hella Joof og forfatter og radiovært Marie Louise Tüxen, der serverer en cocktail af salt, ensomhedsfordrivelse og tilgivelse. Sammen skiller de livets små og store spørgsmål fra hinanden og sat sammen igen med ømhed og humor. 

Om søndagen græder vi

3. Podcastanbefaling: Anden til Venstre

Bag en stærk mand står en stærk kvinde og omvendt! Anden til Venstre er en fin podcast, hvor influencer Stephanie Fisker, gift med fodboldspilleren Kasper Fisker,  tager en gæst under armen og sammen beretter de om, hvordan det er at være samlever til en person, der står i rampelyset. Både op- og nedturene og hverdagens trummerum bliver vendt og drejet. 

‘Fodboldkonen’ Stephanie, har blandt andre haft Christophers kæreste Cecilie Haugaard og Pelle Hvenegaards kone Caroline inde i studiet. I januar kan du møde helt nye, men ikke mindst ligeså spændende “bedre halvdele” til store danske personligheder - så hold øje!

Anden til Venstre

4. Podcastanbefaling: Skyggekvinder

Du kan også glæde dig til helt nye afsnit af podcastserien Skyggekvinder. I serien dykker radiovært Anne Sofie Allarp ned i fænomenet “Skyggekvinde” - en slags “anden kvinde”. I serien stilles der tabubelagte spørgsmål, som eksempelvis om det er utroskab, hvis affæren foregår udelukkende online? Og hvordan forskellen i mænds og kvinders utroskab opfattes? 

Ligesom podcasten Hvad er dit problem, så forsøger Skyggekvinder at lade de hadede og frygtede elskerinder få ordet og forklare deres side af affæren. 

Lyt med, når der i januar kommer nye beretninger fra skyggekvinderne selv, der fortæller om konsekvenserne af skyggelivet og hvorfor de har valgt at indtage rollen som de andre kvinder. Du kan passende starte ud med det første afsnit af podcasten, der definerer begrebet “skyggekvinde”, som går igen i serien. 

Skyggekvinder

5. Podcastanbefaling: Kvinde Kend Din Historie

I januar 2022 har du også mulighed for at lære endnu mere om de glemte aspekter og figurer, som har haft en ligeså stor betydning for vores historie, som andre mere velkendte. Kvinderne. Hvorfor blev de ikke anerkendt og hyldet, allerede da de levede? Hvordan navigerede kvinderne i en æra, før revolutionære feministiske bevægelser for alvor fik indtog? I selskab med nye, interessante gæster, hylder Gry Jexen igen de fantastiske og intellektuelle forgangskvinder!  Lyt og bliv klogere på historien

Indtil videre har de i studiet sat fokus på kvinder i Danmarkshistorien og verdenshistorien - såsom seismologen Inge Lehman, der opdagede jordens inderste kerne og Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige akademiker og læge.

Kvinde kend din historie (book)

Meget mere podcast i 2022!

Med disse podcast-anbefalinger er din januar måned godt dækket ind med sjove, seriøse og tankevækkende indslag. Podcastanbefalingerne er udvalgt med din lytteoplevelse i fokus. 

Podcasts har for alvor vundet plads i de danske hjerter og det byder også på flere og flere velproducerede, tankevækkende podcasts. Bliv medlem af Podimo, og få tilbudt de bedste podcasts, der passer til lige præcis dit humør. På den måde finder du hurtigt frem til dine nye podcast-favoritter. En gåtur med hunden, løbeturen, pendlerturen, en sløv dag på sofaen - det hele kalder efter en god podcast eller lydbog.

Hvis et nytårsforsæt har været at dykke mere ned i podcastuniverset, men du mangler inspiration, kan du danne dig et overblik over de mest populære podcasts i 2021, der fik os til at grine, gyse og binge her.