
Investering på hjernen
Podcast af Jens Balle
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Om Investering på hjernen
En podcast om investering og investorpsykologi med Jens Balle. Gennem mere end 30 år har Jens været aktiv på de finansielle markeder. Men i virkeligheden er han meget mere interesseret i mennesker end i markeder, og det kombinerer han ved at fokusere på investorpsykologien. Denne podcast handler om investering og investorpsykologien vi alle risikerer at blive ramt af. Bliv en bedre investor. Investering er slet ikke svært!
Alle episoder
87 episoderCovid-19 satte gang i mange danskeres interesse for investering – og ud af den bølge voksede en ny gruppe: finfluencerne. I denne episode er Daniel fra Daniels Pengetips tilbage for tredje gang for at tale om investering, økonomisk frihed, og om balancen mellem forbrug og opsparing. Samtalen kredser om alt fra Tesla-aktier og børnebudget til den mediestorm, som finfluencere ofte møder. Daniel fortæller, hvorfor han ikke følger med i nyhederne, hvordan han lærer unge at investere – og hvorfor de små, kedelige valg i hverdagen faktisk er de vigtigste. 💡 Hovedpointer * Om at blive far og stadig spare op: Daniel deler, hvordan han holder styr på økonomien som nybagt far – uden at mærke det store pres på budgettet. * Langsigtet investering: Han minder om, at tid i markedet slår timing af markedet. * Tesla og tålmodighed: Daniel har været investor i Tesla i 11 år og tjekker sjældent kursen – fokus er på planen, ikke udsvingene. * At være finfluencer: Han ser sig selv som formidler, ikke rådgiver – og oplever både taknemmelighed og kritik fra offentligheden. * Unge og forbrug: Mange unge bruger penge på “små belønninger” som Monster, vape og takeaway – men Daniel prøver at vise, at investering også kan give glæde og frihed. * Balancen mellem opsparing og livskvalitet: Man kan spare for meget. For Daniel handler det om at leve godt nu og stadig investere 20–30 % af indkomsten. * Ingen hurtige genveje: “The slow way is the fast way.” Det handler om små vaner og tålmodighed – både i økonomi og liv. * Finfluencer-debatten: Daniel adresserer kritikken fra DR og Tænk, og forklarer hvordan han arbejder med transparens, egne erfaringer og affiliate-links. * Om ikke at følge nyheder: Han foretrækker klassiske investeringsbøger frem for daglige markedsopdateringer. * Livssyn: Hårde valg gør livet lettere. Fokusér på det, du selv kan gøre bedre – ikke på at pege fingre ad andre. 🧠 Takeaways * Start med at investere – også små beløb tæller. * Betal dit fremtidige jeg først – spar op i starten af måneden. * Husk at leve undervejs – penge skal skabe frihed, ikke begrænsning. * Vær skeptisk, men ikke kynisk – både banker, uafhængige rådgivere og finfluencere har bias. * Du behøver ikke følge nyhederne for at være en god investor. Nyttige links: Morgan Housel taler blandt andet om "it's suppoed to be hard" i dette afsnit: https://podcasts.apple.com/us/podcast/realistic-personal-finance-hacks/id1675310669?i=1000653610508 [https://podcasts.apple.com/us/podcast/realistic-personal-finance-hacks/id1675310669?i=1000653610508] Vi talte blandt andet om disse bøger: * The Psychology of Money – Morgan Housel * Same as Ever – Morgan Housel * The Art of Spending Money – Morgan Housel * Rich Dad Poor Dad – Robert Kiyosaki Daniel på YouTube: https://www.youtube.com/@Danielspengetips [https://www.youtube.com/@Danielspengetips] Vil du læse mere om Daniel Hansens nye kursus, finder du det her: https://danielspengetips.dk/ [https://danielspengetips.dk/]
I dette afsnit af Investering på hjernen får vi besøg af Casper Fries, som er vendt tilbage til endnu en snak om det stadig vanskelige danske obligationsmarked – og hvad vi som private investorer egentlig kan stille op med det. For mens obligationsmarkedet burde være en naturlig del af enhver investeringsportefølje, er virkeligheden en anden. Spreads og manglende gennemsigtighed gør det til en urimelig kamp for private investorer, der ikke handler i millionklassen. “Markedet er ikke blevet bedre siden sidst,” som Casper siger. Men heldigvis er der nu løsninger, og en af dem hedder FairRente. Danskerne har fortsat flere og flere penge stående på konti i bankerne - konti, der ofte forrentes særdeles lavt. Et alternativ kunne være, at købe obligationer, men omkostningerne ved at købe og sælge æder afkastet. I samtalen kommer vi omkring: * hvorfor det stadig er svært for private at købe obligationer direkte * hvordan Fair Rente forsøger at demokratisere obligationsmarkedet * hvorfor det kan betale sig at kigge på pengemarkedsfonde – og hvad forskellen egentlig er * hvordan inflation, geopolitik og renter påvirker markedet lige nu * og hvorfor der stadig står over 1.250 mia. kr. på danske bankkonti til nærmest ingen rente Vi kigger også på større makroøkonomiske strømninger – som Casper følger tæt fra sin base i USA. Hvad betyder stigende geopolitisk usikkerhed, tariffer og potentielle gældskriser i fx Frankrig og USA for renterne fremadrettet? Casper peger på, at “flere ting peger renterne opad, end nedad”. Samtidig er vi inde på AI’s rolle i at demokratisere adgangen til finansiel viden. Casper ser ChatGPT og lignende værktøjer som et vigtigt supplement: “Det er som at have en ekstra ven, der kan hjælpe med at forstå komplekse sammenhænge.” Til sidst taler vi om den psykologiske barriere mange danskere har for at flytte penge ud af banken – selv når renten i FairRente er 1,9 % og bankrenten ofte er under 0,5 %. Måske skyldes det tradition, manglende viden eller blot det, at vi tror, det er for godt til at være sandt. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du kan få mere ud af dine kontanter – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Nyttige links: Links: * Læs mere om Fair Rente: https://fairrente.dk/ [https://fairrente.dk/] * Podcasten Acquired, som Casper anbefaler: https://www.acquired.fm/ [https://www.acquired.fm/] * Jens’ egen anbefaling: All-In podcasten: https://allin.com/ [https://allin.com/]
Her har I mig tilbage – som Kurt Thorsen sagde, da han kom ud af fængslet. Jeg har dog bare haft travlt – ikke siddet bag tremmer. Efter et par jobskift og et nyt liv som underviser på erhvervsakademiet er podcasten nu tilbage. Ikke hver uge, men når emnerne kalder. I denne episode er det kun mig ved mikrofonen, og vi tager fat på tre aktuelle emner: Vi taler (alt for lidt) om, hvordan vores adfærd påvirker vores investeringer. Hvorfor saboterer vi os selv? Hvilke adfærdsbias har du – og hvordan undgår du dem? 👉 Jeg har lavet en gratis adfærdstest baseret på adfærdsøkonomi. Find den her: https://hulemandens.dk/hulemandens-risikoprofil/ [https://hulemandens.dk/hulemandens-risikoprofil/] Udsving i aktiemarkedet er ikke noget nyt, men mediernes dækning og vores egne følelser kan få det til at virke værre, end det er. Jeg kigger bl.a. på OMXC25 siden 1998 – og det er måske ikke så slemt, som du tror. 📎 Jeg nævner to artikler, hvor jeg går mere i dybden med markedets udsving – find dem her: * https://hulemandens.dk/aktiemarkedets-humoersvingninger-er-helt-normale/ [https://hulemandens.dk/aktiemarkedets-humoersvingninger-er-helt-normale/] * https://hulemandens.dk/markedsuro-i-2025-hvad-du-ikke-skal-goere-som-investor/ [https://hulemandens.dk/markedsuro-i-2025-hvad-du-ikke-skal-goere-som-investor/] Alle taler om kunstig intelligens – og investorerne kaster milliarder efter det. Men minder det lidt om dot.com? Vi gennemgår: * Paralleller til dot.com-boblen * Argumenter for og imod boble-tesen * Hvad tjener OpenAI, Midjourney og andre egentlig? * Hvor meget kapital er der allerede investeret i AI? Jeg bruger selv AI som værktøj, men som investor bør du spørge: Er jeg med i en hype – og er jeg eksponeret nok i forvejen? Find testen og mine AI-værktøjer: hulemandens.dk [https://hulemandens.dk] Podcasten er tilbage – ikke fast, men når der er noget på hjerte. Husk: Investering er ikke svært – det er os selv, der gør det svært. 🧠 1. Den største risiko for din portefølje: dig selv📉 2. Er markedet blevet mere ustabilt – eller føles det bare sådan?🤖 3. Er AI en boble?📬 Kontakt & links🎙️ Tak fordi du lyttede med
I denne episode af har Jens Balle fornøjelsen af at tale med et af de helt store danske navne inden for økonomi, nemlig professor Michael Møller. Med sin lange erfaring deler Michael sine indsigter om alt fra aktiemarkedet til personlig økonomi og investering. Vi dykker ned i emner som langsigtede investeringer, risikostyring og vigtigheden af at forstå sin egen psykologiske tilgang til investeringer. Lige så længe jeg har arbejdet med investeringer, har Michael Møller haft en stemme i debatten. Ofte med fokus på omkostninger - også inden interessen for passiv investering og ETF'er blev folkeeje. Men også omkring psykologiske aspekter i investering. Michael Møller forklarer blandt andet, hvorfor han mener at succesfulde rige mænd er nogle af de farligste investorer. - En af de største risici er succesrige mænd, siger Michael Møller.Vi mennesker har en tendens til at tilskrive succes til vores egne evner, men ofte er det held, der spiller en stor rolle. Overmod er en stor risikofaktor, især når man begynder at tro, at man er ufejlbarlig på baggrund af tidligere succeser. Nøglepunkter i episoden: 1. Langsigtede investeringer: Michael Møller taler om sin filosofi om at lade sine investeringer vokse over tid, uden at blive forstyret af kortsigtede markedsbevægelser. 2. Psykologi og overmod: Hvordan psykologiske fænomener som overmod kan føre investorer til at tage unødvendige risici, og hvorfor det er vigtigt at finde balancen mellem risikovillighed og fornuft. 3. Passiv vs. Aktiv investering: Diskussion om fordelene ved passiv investering i forhold til aktiv forvaltning, og hvorfor mange investorer stadig falder i fælden med for meget handel. 4. Modellen af det rationelle menneske: Michael diskuterer økonomisk teori og hvordan modeller af rationelle mennesker ofte overser den menneskelige psykes komplekse natur. 5. Risikoprofil: Hvordan finder man ud af, hvad ens egen risikoprofil er? Michael deler sine erfaringer med, hvorfor dette kan være en svær proces for mange investorer. Nyttige links: Udover Adam Smiths Wealth of Nations, anbefaler Michael Møller at læse skønlitteratur fra ældre forfatter, der har gode beskrivelser af psykologien omkring forfattere. Det finder han blandt andet hos disse forfattere: * Henrik Ibsen - blandt andet i bogen Kongsemnerne * Bjørnstjerne Bjørnson blandt andet bogen En fallit * Honoré de Balzac - flere bøger indeholder gode beskrivelser om økonomiske beslutninger Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.
Denne podcast handler om prioriteringer i investering og personlig økonomi, og hvordan man kan komme i gang med at investere, selv med begrænsede midler. Gæsten, Anne Schurmann-Jakobsen, deler sin personlige historie om at være enlig mor med to børn og stadig formå at prioritere investeringer, rejser og privat skolegang gennem en bevidst økonomisk planlægning. Hun fortæller om sin investeringsrejse, der startede under finanskrisen, og hvordan hun i dag både har langsigtede investeringer i fonde og enkelte aktiekøb. Anne understreger vigtigheden af prioritering og disciplin i økonomien, herunder at afsætte penge til specifikke formål som sommerferie og børns fritidsaktiviteter, hvilket giver hende ro og overblik. Derudover diskuterer hun, hvordan hun inddrager sine børn i økonomiske beslutninger for at lære dem om penge, og hvordan hun forsøger at gøre investering mere tilgængeligt gennem sin Instagram-profil @minaktiedagbog. "Det handler om prioritering. Jeg har ikke rige forældre, men jeg har taget nogle bevidste valg, som har gjort det muligt for mig at sende mine børn i privatskole, rejse hvert år og samtidig investere for fremtiden" Nøglepunkter i episoden: 1. Prioritering i økonomi: Anne deler, hvordan hun skaber struktur i sin økonomi gennem opsparingskonti til specifikke formål, der giver overblik og økonomisk frihed. 2. Langsigtede investeringer: Vi hører om Annes metode til at investere månedligt i fonde og hendes interesse i enkeltaktier som Nvidia og grøn energi. 3. Økonomisk læring til børn: Anne fortæller, hvordan hun inddrager sine børn i økonomiske beslutninger for at lære dem om penge og ansvar. 4. Investering for alle: Annes mål er at gøre investering tilgængeligt for alle, især kvinder, ved at dele sine erfaringer på en autentisk og nærværende måde gennem sin Instagram-profil. 5. Vigtige læringer: Anne taler om, hvordan hun har lært af både sine succeser og fejl i investering, og hvorfor det er vigtigt at tage små skridt i begyndelsen. Nyttige links: Du kan følge Anne her: https://www.instagram.com/minaktiedagbog/ [https://www.instagram.com/minaktiedagbog/] Anne anbefaler blandt andet denne podcast: * Flugten fra hamsterhjulet: https://open.spotify.com/show/2Mod92WfXjAECtjK5dechx [https://open.spotify.com/show/2Mod92WfXjAECtjK5dechx] Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned

































