I “Hvad gør vi nu?” inviterer den internationalt anerkendte psykolog Jette Simon os med ind i det intime og sårbare rum, der udfolder sig under en session parterapi. Som lytter får du indblik i dele af det moderne parforholds svære udfordringer og i Jette Simons professionelle virke som emotionsfokuseret parterapeut. Vi kommer med helt ind i soveværelset og tilbage i gamle barndomstraumer, når Jette Simon hjælper de medvirkende par med at identificere deres negative mønstre, erstatte reaktive samtaler med mere sårbare samtaler og finde vej i det landkort, som er svaret på: “Hvad gør vi nu?” – Vil du høre mere om mulighederne for at deltage i podcasten? Skriv til silke@podimo.com – Produktion og tilrettelæggelse: Silke Fensman Redigering og mix: Anne Jeppesen Musik: Simon Brinck og Peter Sejersbøl.
Hundredvis af eksklusive podcasts
Flere end 100.000 er allerede medlem
Ubegrænset adgang
Få 30 dage gratis, derefter 59 kr/måned. Ingen binding,
Brug PayPal eller kreditkort.
I denne episode møder igen Daniel og Dorte, som har været sammen i 5 år og bor hver for sig. Daniel oplever, at Dortes utilfredshed fylder mere og mere mellem dem. Han bliver derfor dybt usikker på, om han er en god nok mand i Dortes øjne og om det overhovedet er ham, Dorte vil have.
I denne episode møder vi Daniel og Dorte, som står på randen af at gå fra hinanden. Dorte oplever, at parrets største problem er, at Daniel har taget meget på i vægt, siden de mødte hinanden. Bør Daniel gå på slankekur? Eller hvad handler parrets negative mønster egentlig om?
I sidste episode mødte vi Sara på 29 og Anders på 28, som kæmper med intense konflikter, som opstår i deres meget travle hverdag med to børn. Når konflikterne spidser til, kan de blive så fortvivlede, at de kan få den tanke, at de kun er sammen for børnenes skyld.