
dansk
Kun på Podimo
Begrænset tilbud
Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.
Læs mere Alohomora
Var du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi? I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel. Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig. Følg med på Facebook: Alohomora Følg med på Instagram: alohomorapod Rikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff. Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.
Film 3: Harry Potter og Fangen fra Azkaban (pt.1)
Vi runder Harry Potter og Fangen fra Azkaban af ved at rette blikket mod filmatiseringen af bogen. Vores gennemgang af filmen strækker sig over to afsnit, hvor vi dykker ned i filmen med særligt fokus på tid som tema og fortællegreb. Vi undersøger, hvordan filmen gennem visuelle effekter former forskellige oplevelser af tid: Hvordan fortællingen både bevæger sig lineært fremad, gentager sig og indgår i cykliske mønstre, og hvordan tiden samtidig kan føles enten hektisk og presset eller udstrakt og næsten stillestående. I denne første filmepisode starter vi med en præsentation af filmen, hvor vi bl.a. vender en række fun facts, herunder noget om instruktøren Cuaróns mexicanske accent, romantiske følelser på settet og tilblivelsen af Røverkortet. Herefter retter vi blikket mod filmens visuelle og auditive tidsmarkører, når vi undersøger, hvordan ure og penduler etablerer en tydelig, lineær rytme i fortællingen. Samtidig ser vi på slagpoplen som en kompositionel markør for tidens gang, hvor gentagelser og skiftende årstider peger mod en mere cyklisk forståelse af tid i filmens univers. Lyt med, når vi tager det første dyk ned i tidens mysterier i filmatiseringen af Harry Potter og fangen fra Azkaban.
Bog 3, wrap-up: Harry Potter og Fangen fra Azkaban (Tema: Arv)
I denne wrap-up-episode binder vi sløjfe på vores læsning af Harry Potter og Fangen fra Azkaban. Vi lægger ud med vores Ordkløver, hvor to citater indkapsler bogens bevægelse: fra Harrys længsel efter et sted at høre til til erkendelsen af, at forbindelsen til hans forældre allerede lever i ham. Derefter giver vi os selv udfordringen at genfortælle hele bogens plot på ét minut. Herefter dykker vi ned i et af bogens centrale temaer: arv. Vi taler blandt andet om, hvordan historier om fortiden former identitet, hvordan relationer kan gå i arv fra én generation til den næste, og hvordan også magt og indflydelse i troldmandssamfundet ofte videreføres gennem familie, navn og sociale forbindelser. Til sidst zoomer vi ud og ser på bogens placering i serien, hvor det bliver tydeligt, at Fangen fra Azkaban markerer et vigtigt vendepunkt og åbner for en langt mere kompleks fortælling, end vi hidtil har mødt. Lyt med, når vi ser tilbage på den tredje bog i Harry Potter-serien og undersøger, hvad den afslører om arv i form af historier, relationer og de strukturer, der former troldmandsverdenen.
TEMA: Omsorg (Fangen fra Azkaban #22)
I kapitel 22 bliver det tydeligt, hvordan omsorg kan tage forskellige former: som relationel omsorg, der bygger på nærvær og ansvar for den anden, og som instrumentel omsorg, hvor regler, positioner og egne hensyn styrer handlingen. I denne episode diskuterer vi netop den skelnen, når vi læser vi kapitlet gennem temaet "omsorg". Vi begynder i Hospitalsfløjen, hvor omsorgen bliver et spørgsmål om perspektiv. Snape, Fudge, Dumbledore og Madam Pomfrey handler ud fra hver deres hensyn – men hvem mødes egentlig med omsorg, og hvem overses? Herefter bevæger vi os til samtalen mellem Lupus, Harry og Dumbledore, hvor den relationelle omsorg træder frem, netop som Harry må forstå, at Lupus forlader slottet. Til sidst stiller vi skarpt på trioens hjemrejse med Hogwartsekspressen, hvor omsorgen får nye udtryk: Hermiones spirende selvindsigt, Rons generøse invitation til sommerferien og Sirius’ rørende brev til Harry. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: • Hvordan er dynamikken mellem Snape og Dumbledore i Hospitalsfløjen? • Hvorfor vælger Lupus egentlig at forlade Hogwarts? • Hvilken betydning gemmer sig bag nummeret på Sirius’ bankboks? Lyt med, når vi undersøger og udfolder omsorgens mange former!
LUMOS: Tidsvendere (Fangen fra Azkaban #20-21)
Denne Lumos-episode kredser om et af Harry Potter-universets mest komplekse og risikable magiske redskaber: tidsvenderen. Vi undersøger, hvad tidsvendere er, hvordan de fungerer i bøgerne, og hvorfor Ministeriet for Magi omgiver dem med så strenge regler. Herefter begiver vi os ud på en filosofisk rejse ind i nogle af de spørgsmål, som tidsvenderen rejser. Med afsæt i klassisk tidsrejseteori forsøger vi at forstå både tidsvenderens magi og det magiske samfunds tidsopfattelse, og vi dvæler ved spørgsmålet om fri vilje: Hvis man kan rejse tilbage i tiden, er ens handlinger da forudbestemte, eller kan man handle frit? Til sidst dykker vi ned i de paradokser, der opstår i Harry Potter-universets tidsforståelse. Vi spørger, om tidslinjen er fast eller foranderlig og grubler over, om det overhovedet er muligt at handle frit i fortiden uden at skabe selvmodsigelser. Lyt med, når vi vender og drejer tiden og gyser over, hvad der kan ske, hvis man piller ved den. Inspiration til videre læsning: Time-Turner | Harry Potter Wiki | Fandom https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/time-turner https://www.reddit.com/r/harrypotter/comments/10bhhcp/people_misunderstand_time_turners_in_harry_potter/ Novikov self-consistency principle - Wikipedia Kompatibilisme - Wikipedia, den frie encyklopædi Time Marches On - The-Leaky-Cauldron.org The-Leaky-Cauldron.org Kiegeland, Sarah: Meeting your minimal self? A Harry Potter-based Exploration of an Encounter Between Two Selves Ahmed, Mahmood Sapphire: Theorizing Magic: an Analysis of the Nature of Time-travel in select Harry Potter Novels.
TEMA: Omstilling (Fangen fra Azkaban #21)
I dette afsnit læser vi kapitel 21 gennem temaet 'omstilling'. Kapitlet viser, hvordan omstilling kan være både mental, praktisk og moralsk, når magtforhold ændres, regler bøjes, tid forskydes, og loyalitet får nye former. Vi dykker først ned i scenen i hospitalsfløjen, hvor Harry må omstille sig til en virkelighed, hvor Snape fremstilles som helten og Sirius som skurken. Her ser vi nærmere på de nye magtforhold, som Snape og Fudge repræsenterer, og diskuterer deres forskellige forståelser af sandhed og ansvar. Dernæst bevæger vi os videre i kapitlet og ser på den tidsmæssige omstilling, som Hermiones hemmelighed – tidsvenderen – bringer med sig. Vi følger med Harry ned til søen, hvor han må foretage en vigtig omstilling i erkendelse, da det går op for ham, at han selv må tage ansvar og kaste den patronus, der kommer til at redde ham og Sirius fra dementorerne. Til sidst runder vi også Stormvind og Sirius' fælles flugt og den omstilling, redningen medfører for Harry. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: • Hvor stor en udmærkelse er det egentlig at modtage Merlins Orden? • Hvordan bliver den billedlige beskrivelse af Harrys opvågnen i hospitalsfløjen et symbol på hans omstilling til en ny virkelighedsforståelse? • Hvordan bliver fortælletempoet i kapitlet symbol på den omstilling i handleadfærd, som Harry må igennem? Lyt med, når vi udforsker alle de forskellige typer af omstillinger, der finder sted i kapitlet! Inspiration til videre læsning: https://harrypotter.fandom.com/wiki/Order_of_Merlin
Vælg dit abonnement
Mest populære
Begrænset tilbud
Premium
20 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Ingen reklamer i podcasts fra Podimo
Opsig når som helst
2 måneder kun 19 kr.
Derefter 99 kr. / måned
Premium Plus
100 timers lydbøger
Podcasts kun på Podimo
Ingen reklamer i podcasts fra Podimo
Opsig når som helst
Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned
2 måneder kun 19 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.