Betty Nansen Teatrets podcast

Betty Nansen Teatrets podcast

Podcast af Betty Nansen Teatret

Lyt til Betty Nansen Teatrets podcasts

Prøv gratis i 7 dage

99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.

Prøv gratis

Alle episoder

24 episoder
episode I teatret med Akavet Emma artwork
I teatret med Akavet Emma

Emma Thomsen, aka Akavet Emma, har ikke været i teatret siden 8. klasse, men i dette afsnit skal hun sammen med Line Kirsten ind og se Les Misérables på Betty Nansen Teatret, hvor hendes første store teenagecrush, Jens Albinus fra Ørnen, spiller hovedrollen. En oplevelse, der fremkalder store reaktioner hos Emma. For hvordan ser teatersalen overhovedet ud? Er det meningen, at skuespillerne skal gå rundt på scenen, inden forestillingen starter? Hvordan husker de alle de ord? Og har de egentlig koreograferet deres bukke-sekvens til sidst? Alt det – og meget mere – bliver hun klogere på i dette afsnit, blandt andet med hjælp fra medvirkende skuespiller Francisco Kalle Navarro, som de taler med efter forestillingen. God fornøjelse!

24. apr. 2025 - 43 min
episode I teatret med Rosa Lund artwork
I teatret med Rosa Lund

Er Victor Hugos tekst om klasseforskelle og uretfærdighed stadig relevant i nutidens Danmark? Har teatret evnen til at påvirke og rykke dem med magten? Og kan en forestilling uden scenografi og sange overbevise politikeren Rosa Lund, der normalt elsker musicals og visuelt lir? Det er det store spørgsmål, når Line Kirsten inviterer hende med ind for at se Les Misérables. Det bliver noget af et full circle-moment, for det viser sig, at skuespiller Christine Albeck Børge har været inspireret af netop Rosa Lund i arbejdet med en af de monologer, der ender med at gøre størst indtryk på Rosa. God fornøjelse.

17. apr. 2025 - 46 min
episode I teatret med Michael Schøt artwork
I teatret med Michael Schøt

Kommer stand-up komikere overhovedet i teatret? Kan tre en halv times ikke-musical undgå at blive kedeligt? Fungerer det, når en hel forestilling foregår på en skærm?  Og hvorfor er der egentlig lidt beef mellem scenekunsten og stand-up branchen?  Det er bare nogle af de ting, Line Kirsten vender med komiker Michael Schøt, når hun inviterer ham med ind og se Les Misérables. Michael viser sig at være lidt af en teaterelsker og nørd. Han kommer især i teatret, fordi han elsker at se ting live og mener, at komikere kan finde stor inspiration i teatret. Efter forestillingen snakker de med medvirkende skuespiller Sigrid Husjord og spørger blandt andet, om man nogensinde keder sig som skuespiller, når man spiller den samme forestilling igen og igen? Rigtig god fornøjelse.

10. apr. 2025 - 40 min
episode I teatret med Vicky Knudsen artwork
I teatret med Vicky Knudsen

Hvordan lyder en ravn egentlig? Kan folkeviser genetableret forholdet til den natur, vi lige nu ikke passer særlig godt på?  Og skal man forstå alting der sker på teaterscenen?  Det er bare nogle af de ting, vi snakker om i dette afsnit, når Line Kirsten inviterer naturformidler og biolog Vicky Knudsen med i teatret, hvor hun ellers ikke kommer særlig meget. Sammen ser de forestillingen FOLKEVISER og snakker efterfølgende med medvirkende skuespiller Kitt Maiken Mortensen. Bl.a. om ravne, råger og andre kragefugle, tips til at fugte stemmen, hvis vand ikke er en mulighed, og hvad den der dans, de dansede i forestillingen, egentlig betød.  God fornøjelse

27. feb. 2025 - 39 min
episode I teatret med Helin Erdem artwork
I teatret med Helin Erdem

Må man kigge på sin telefon i teatret? Og hvor mange gange får den skærmafhængige cyborg-hjerne egentlig lyst til skippe 15 sekunder frem i en forestilling eller tage et screendumb af den?  Det snakker Line Kirsten bl.a. med vært og satiriker Helin Erdem om, når hun inviterer hende med ind og se forestillingen FOLKEVISER. Det er også en snak om menneskets forhold til naturen, at spille et Lady Gaga-cover foran mere end 1000 mennesker til sin fætters omskæringsfest og at finde sit udskrig ude i Vestskoven.  Efter forestillingen snakker de også med medvirkende skuespiller Anton Hjejle om at bruge kroppen som sprog, og hvorfor Anton mest havde lyst til at sige nej, da han blev spurgt, om han ville være med i forestillingen.  God fornøjelse.

20. feb. 2025 - 44 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Prøv gratis i 7 dage

99,00 kr. / måned efter prøveperiode.Ingen binding.

Eksklusive podcasts

Uden reklamer

Gratis podcasts

Lydbøger

20 timer / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger