Vildspor
Podcast af RADIO IIII
Denne podcast er gratis at lytte på alle podcastafspillere og Podimo-appen uden abonnement.
Alle episoder
336 episoderLyt med, når den naturpolitiske ugerevy 'Det billige skidt' med biolog Alexander Holm og naturformidler Sebastian Klein har premiere. Naturen er ikke bare nuttede dyr og noget, vi altid kan vende tilbage til. Naturen er i hastig forandring ikke mindst på grund af den førte politik på området. Holm og Klein fortæller dig, hvad der sker med naturen, hvad du skal skynde dig at opleve, hvor der sker spændende ting, og hvor vi fucker grundigt op. Det er med at være forberedt for i de næste mange år, kommer naturen til at vise os, hvem det er, der bestemmer. Lyt med hver fredag kl. 12.10 på Radio4 eller der, hvor du lytter til podcast. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Vi er nået til det sidste afsnit af Vildspor på Radio4, og det foregår på vores hjemmebane Molslaboratoriet. Her gør Andrew og Rasmus status, og afsnittet tager form af en meget lang spade for en spade. Hvis man ikke har fået alt det mellem linjerne med i de 4½ år vi har sendt, så rummer dette afsnit en komprimeret opsamling af pointer og en opsang til de ansvarlige for Danmarks sølle natur. Og hvilket stykke musik spiller man egentlig i det sidste afsnit? Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Andrew Davidson See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
I det næstsidste afsnit af Vildspor på Radio4 tager vi til Kragelund Mose. Andrew vil så gerne nå at se området, men det er også velbegrundet, for mens regeringen og miljøminister Heunicke sidder på hænderne, har Martin Sandager forvandlet mosen til et myldrende liv af store dyr og økologisk dynamik. Vi mødes og taler om alt fra uldgrise til tilbagekrydsede heste – og ulven som lige har dræbt nogle af naboens får. Den temmelig store vandbøffeltyr får meget direkte markeret over for os, at Andrews store mikrofon er uønsket i mosen. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Martin Sandager See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Vi har et godt øje til de invasive arter. Det er arter, som er fremmede og problematiske på samme tid, så dem er man næsten forpligtet til at udradere. Myggen må du leve med, men dræbersneglen kan du roligt klippe over, for den er invasiv. Eller er den? Faktisk er der livlig diskussion om, hvilke arter som er fremmede, og hvilke arter der er skadelige. I dagens afsnit taler vi med seniorforsker Beate Strandberg om den officielle definition af en invasiv art, og vi taler med professor Jens-Christian Svenning om, hvad invasive arter betyder for resten af biodiversiteten, og hvordan vi skal forholde os til de invasive arter. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Beate Strandberg, Jens-Christian Svenning See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Bliver det badeferie og olivenlunde, eller stopper Golfstrømmen, så vi skal finde langrendsskiene frem? Vi ved det ikke, men vi ved at klimaet er under hastig forandring, og vi er vidner til forandringerne lige her og nu. Men hvor galt går det, og hvad er det for en verden vi kan se komme? Vi har sat Professor Jens-Christian Svenning stævne på hans kontor for at få nogle perspektiver på klimaændringernes omfang og betydning for vores egen og resten af naturens livsbetingelser. Vært: Rasmus Ejrnæs. Medvirkende: Jens-Christian Svenning, Kasper Møller See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.