Du Burde Ingenting

Skal du undgå at veje dig, hvis du gerne vil have et mere afslappet forhold til badevægten? Det spørgsmål prøver jeg at besvare efter bedste evne i denne episode. For selvom det umiddelbart virker som et simpelt lukket spørgsmål, er det, som så meget andet indenfor forstyrret spisning, ret komplekst at svare på. Det er måske også lige netop derfor, det er et spørgsmål der så ofte dukker op. For du har måske prøvet at have perioder hvor du har gemt badevægten væk, i håb om at magien ville blive taget fra den, men oplevet at det modsatte skete? Eller måske har du haft perioder, hvor du ikke har vejet dig i frygt for hvad badevægten ville sige? Badevægten har alt for meget magt i alt for mange hjem, og i denne epiode vil jeg komme med mit bud på, hvordan du kan minimere den magt. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden: * Hvordan undgåelse fungerer i praksis * Hvornår det giver mening at undgå badevægten og hvornår det ikke gør * Hvad du kan gøre for at forstå, hvad der ligger i ønsket om at kende din vægt * Hvordan vægten kan være et symbol på noget andet * Hvordan du kan opnå et mere afslappet forhold til badevægten Eksponering fjerner gradvist ubehaget ved situationer (1). At tollere svære følelser vil i sig selv kunne minimere ubehaget ved følelserne, og dermed også minimere ubehaget omkring dem næste gang du oplever dem (2). Kilder: 1: C. Aaen (2014): Kom over dit livs traume, s. 76 2: C. Irons (2019): Difficult emotions, using compassion focused therapy, s. 256

I marts skrev Margrethe til mig at hvis jeg nogensinde ville få brug for en gæst til min podcast som, efter 30 års kamp for at nå BMI 25, nu har fundet ro og et helt andet liv, men stadig i en større krop end gennemsnittet, så måtte jeg række ud. Så jeg rakte ud. Margrethe Phil har levet i 30 års madhelvede, de sidste knap 20 år med BED hvorefter hun, for 5 år siden, valgte at gå en anden vej, og den vej vil hun dele med dig i denne episode. Hun troede at hele livet ville ændre sig, hvis bare hun nåede BMI 25, men i dag har hun sagt farvel til det mål, og Margrethe deler nu hvordan det for hende var at lægge låg på drømmen om BMI 25, hvordan hun håndterer når omverdenen har svært ved at forstå hvorfor hun ikke ønsker at tabe sig og hvordan hun har lært at stå mere op for sig selv. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: * Margrethes vægthistorie * Hvordan ros har påvirket hendes vægttabsproces * Følelsen af at skuffe andre hvis man tager på igen efter et vægttab * Hvordan hun troede at lykkefølelsen ville komme hvis hun kom under BMI 25 * Det at være alene omkring svære følelser der kan ligge under ønsket om at tabe sig * Om smugspisning og overspisning * Hvordan hun gik fra ikke at kunne have søde sager i huset, til at begynde at finde ro med søde sager * Hvordan det var for hende at erkende, at hun ikke ville nå BMI 25 * Hvordan hun har redefineret sin måde at se succes på, som før udelukkende handlede om vægttab I episoden deler jeg at jeg har lavet en øvelse, som du kan bruge til at blive bedre til at mærke dine følelser. Øvelsen hedder "Hvordan har du det?" og det er en du kan hente på min hjemmeside [https://nadjavienberg.dk/gratis-materiale]. Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1). Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1). Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1). Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1). Kilder: 1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024 Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse [https://vidensraad.dk/rapport/vaegtstigmatisering]

Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: * Hvad er en risikomarkør * Hvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemer * Hvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivsel * Forældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivsel * Sårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemer * Beskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemr * Hvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemer * Hvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den unge Hvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2). Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2). Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3). Kilder: 1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser 2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025). 3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity. BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her [https://bloomstudy.org].

Udbrændthed, tristhed, manglende overskud, forstyrret spisning og stress, kan være forårsaget af, at du ikke står stærkt i dig selv og din egen energi. Når du ikke står stærkt i dig selv, er det let at komme til at overforbruge din energi, eller forsøger at tilpasse dig andres forventninger. Det kan også medføre at du er for åben overfor andres energier, som du så kommer til at bære rundt som dine egne. Men hvordan ved du hvad der er din energi, hvordan styrker du den, og hvordan finder du hjem til den sande dig? Det spørger jeg Cindy Kjøng, der er forfatter, underviser og energicoach, om i denne episode. Det kommer vi blandt andet ind på: * Hvad er energiarbejde? * Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi? * Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv? * Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi? * Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop? * Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitet * Hvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selv * Hvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for dig * At det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i maven * Hvorfor bliver vi for åbne for andres energier? * Det at være et antennebarn * De tre grundsøljer i energiarbejde * Hvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energi * Hvordan du kan styrke din egen energi * Hvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller dig * Hvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjende I episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier? [https://cindykjong.com] I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1) Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2) I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3). En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4). Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5). Kilder:  1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48 2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63 3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137 4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49 5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

"Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen _blubberbelly_, [https://www.instagram.com/_blubberbelly_/]har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:  * Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk person * Hvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tyk * Forskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tyk * Hvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden dom * Det at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe dig * Det at "lade stå til" * Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppen * Hvordan du kan nå til kropsaccept * Hvordan kan man håndtere negative kommentarer * Hvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstanker * Hvordan man kan arbejde med sit selvværd  * Følelsen af at være tyk og alene * Hvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelse Denne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt. Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1). Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1). Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1). Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1). Kilder: 1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024 Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse [https://vidensraad.dk/rapport/vaegtstigmatisering]