Hvad rager det mig?
Podcast af SOS Børnebyerne
Denne podcast er gratis at lytte på alle podcastafspillere og Podimo-appen uden abonnement.
Alle episoder
10 episoderKomiker Rune Klan og koreograf og artist Christel Stjernebjerg blev i 2022 nye ambassadører for SOS Børnebyerne. Det indbefattede blandt andet en rejse til Laos, hvor parret ikke bare blev introduceret til SOS Børnebyernes arbejde. Rejsen blev også et møde med deres egen søns historie. Hør parret fortælle om turen i denne episode af ’Hvad rager det mig?’, hvor Marie Vidø, journalist hos SOS Børnebyerne, læser artiklen ’Mødet med det gode børneliv’ fra SOS Børnebyernes årsrapport 2022 højt. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Børn, der er vokset op uden deres forældre, er i fare for at få svært ved at klare sig selv, når de bliver unge voksne. De har brug for hjælp og støtte. Men i mange lande er efterværn næsten ikkeeksisterende. Det vil SOS Børnebyerne gøre noget ved – blandt andet ved at påvirke beslutningstagere og organisere de unge, så de selv får mulighed for at præge løsningen på deres udfordringer. Det arbejde kan du høre mere om i denne episode af ’Hvad rager det mig?’, hvor journalist Marie Vidø læser artiklen ’Vi hjælper unge videre’ fra SOS Børnebyernes årsrapport 2022 højt. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
I 2022 hjalp SOS Børnebyerne over en kvart million udsatte børn og børnefamilier på flugt fra krigen i Ukraine. Men hvordan har SOS Børnebyerne i Ukraine båret sig ad med at passe på børn, familier og medarbejdere midt i krigens kaos? Det handler denne episode af ’Hvad rager det mig?’ om, hvor Peter Hermann Kamph, Kommunikationschef hos SOS Børnebyerne, læser artiklen ’At vokse med opgaven’ fra SOS Børnebyernes årsrapport 2022 højt. See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Landene på Afrikas Horn har hårdt brug for hjælp. Som følge af den værste sult- og tørkekatastrofe i 40 år er de ramt af både sult, tørst, arbejdsløshed, manglende skolegang og hjemløshed. En stor del af hjælpen kommer fra andre lande. Men hvad mange måske ikke ved, er, at landene på Afrikas Horn også selv gør et stort stykke arbejde for at afhjælpe krisen og forbedre situationen for befolkningen. Sammen med Kira Sindbjerg, der er Danmarks ambassadør i Etiopien, undersøger Morten Resen, hvilken form for hjælp landene selv yder, hvordan situationen ville se ud, hvis landene ikke selv ydede en indsats, og hvilken betydning den lokale hjælp har i de enkelte lande – og for os i Danmark. Du kan læse mere om SOS Børnebyernes arbejde på sosbornebyerne.dk [https://www.sosbornebyerne.dk/] See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Der er ikke nok jobs, og der er ikke nok mad. Det er virkeligheden for en kæmpe ungegeneration på Afrikas Horn. Derfor lever de unge i total håbløshed. Som en sidste udvej forsøger millioner af unge at flygte til storbyerne eller udlandet i forsøget på at finde arbejde og skaffe mad. Men selv dér er mulighederne meget små. Og hvad gør man så? Det forsøger Morten Resen at finde ud af sammen med Osman Yusuf, der er formand for organisationen SR&T – Sustainable Relief & Transformation – og som selv har rødder i det kriseramte område. For hvilke konsekvenser har krisen for de mange millioner af unge – både nu og i fremtiden? Hvilken betydning kan krisen have for os i Danmark? Og hvordan er det for Osman selv at sidde som ung somalier i trygge og rige Danmark, mens familie og venner kæmper for at overleve i Somalia? Har du lyst til at hjælpe, kan du læse mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk. [https://www.sosbornebyerne.dk/] See omnystudio.com/listener [https://omnystudio.com/listener] for privacy information.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.