Billede af showet Iværksætterdrømme

Iværksætterdrømme

Podcast af Alexander Stricker

dansk

Business

Begrænset tilbud

1 måned kun 9 kr.

Derefter 99 kr. / månedOpsig når som helst.

  • 20 lydbogstimer pr. måned
  • Podcasts kun på Podimo
  • Gratis podcasts
Kom i gang

Læs mere Iværksætterdrømme

I podcasten Iværksætterdrømme, får du nye perspektiver på iværksætteri.Sammen med mine gæster, guider vi dig igennem iværksættereventyret i dit eget tempo, med plads til fejl og gode kaffepauser.Fordi iværksætteri er langt fra stereotypen der arbejder i døgndrift og hvor vækst er det eneste succeskriterie. I podcasten går vi med bag om iværksætteriet, og udfordrer glansbilledet af den klassiske iværksætter. Vi fortæller ægte, og ikke mindst ærlig, iværksætter inspiration, hvor der er plads til meget andet end “alt eller intet” & "kick-ass" mentalitet.Vi har lige fra starten besluttet, at tingene ikke skal pakkes ind.Derfor fortæller vi ikke den ene succeshistorie efter den anden - vi fortæller iværksætter historierne som de er, fortalt af iværksættere til iværksættere. Om iværksættere som er gået efter deres drømme. Drømme om at skabe en hverdag med frihed og fleksibilitet. Drømme om at lykkes. Drømme om at få succes. Og succes, ja det kan måles på mange måder. Fordi en ting er sikkert, du er ikke uambitiøs med din business, bare fordi du ikke nødvendigvis jagter den store exit til XX millioner.Podcasten er bl.a. for dig som selv er iværksætter / selvstændig, dig som overvejer at starte virksomhed og dig som elsker en god og ærlig fortælling om hvordan det egentlig er at starte egen business - inkl. de store udfordringer, presset man er under og tvivlen på sig selv og sin forretning - men naturligvis også alt det sjove samt "how to" værktøjer til at lykkes som iværksætter. Alt sammen noget som mine dygtige gæster og jeg selv deler ud af.Og så har Iværksætterdrømme mange gange ligget som nr. 1 over bedste / mest populære iværksætter podcasts.Så tusind tak fordi du lytter med :)IVÆRKSÆTTERDRØMMEwww.iværksætterdrømme.dkINSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemmeFACEBOOK GRUPPE: se gruppen herMail: kontakt@ivaerksaetterdroemme.dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alle episoder

57 episoder
episode Når virksomheden skabes fra hjertet, fremfor 5-årsplaner og budgetter - med Mie Moltke artwork

Når virksomheden skabes fra hjertet, fremfor 5-årsplaner og budgetter - med Mie Moltke

Virksomhedsguiden, som er repræsenteret i afsnittet her, er en hjælpende hånd på vejen, til dig som er i gang med at bygge virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du forskellig digital vejledning og praktisk hjælp fra det offentlige, uanset om du står med en ny idé, skal lægge budgetter, undersøge muligheder for finansiering eller have styr på f.eks. varemærke. Her finder du også offentlige erhvervsfremmetilbud såsom tilskud, netværk, events og andet der kan hjælpe dig videre. Hvad sker der hvis du skifter de store 5-årsplaner og budgetter ud med intuition og mavefornemmelse, som det der må guide og lede dig i din virksomhed? Det får du bl.a. svar på i det her afsnit af Iværksætterdrømme, hvor jeg har besøg af Mie Moltke. De fleste kender hende nok fra hendes mange år i Vild med dans, men i afsnittet her møder du hende et noget andet sted vil jeg gerne garantere. For vi taler ikke så meget om performance, og præstation og alt det man normalt måler succes på. Vi taler i stedet om det, der ligger under overfladen. Om kontakten til kroppen, om intuitionen, om frygten for ikke at gøre det godt nok – og om hvordan man skaber en virksomhed, der også føles rigtig at være i. Mie Moltke fortæller om sin egen rejse fra en danseverden som var præget af perfektionisme, kontrol og et "kropshad" til i dag at have skabt sin virksomhed Moving Souls, hvor hun netop hjælper andre med at leve og skabe fra hjertet, ved at forbinde bevægelse med personlig udvikling og mindset - så vi har os selv med i det vi gør. Vi taler om hvordan Mie ikke har bygget sin virksomhed op ud fra den klassiske forstand, men i stedet har fulgt det der føltes rigtigt for hende. Og det betyder at hun hverken har lagt en stor 5-årsplan eller tænkt i vækststrategier og forretningsmodeller som det første. I afsnittet kommer vi samtidig ind på: * hvorfor perfektionisme og kontrol ofte trækker os længere væk fra os selv * hvordan man kan bygge en virksomhed fra hjertet, uden at miste sig selv i strategi-planer, forventninger og tanker som "Jeg burde nok gøre sådan..." * hvad der sker, når man begynder at lytte mere til kroppen end til frygten * hvorfor det ikke nødvendigvis er den mest rationelle vej, der er den rigtige * og hvordan man skaber en hverdag og en forretning, man faktisk har lyst til at være i, også på den lange bane I slutningen af afsnittet kommer vi ind på præstationsangst, det at stå foran andre mennesker og mærke ubehaget, og hvorfor det nogle gange er langt mere forløsende at være ærlig end at prøve at holde facaden. Og så deler Mie også, hvad hun helt bevidst vælger ikke at gøre i sin virksomhed, for at kunne blive ved med at have sig selv med i det. Det her afsnit er til dig, der er træt af at presse dig selv ind i en måde at drive virksomhed på, som ikke føles sand for dig. Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/] INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme [https://www.instagram.com/ivaerksaetterdroemme] Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/podcast-kit] Skal du med til næste LIVE-podcast? Find billetter her [https://www.nfbio.dk/event/live-podcast-ivaerksaetterdroemme-x-hjernero?city=storkobenhavn] ---------------------------------------- Hosted on Acast. See acast.com/privacy [https://acast.com/privacy] for more information.

9. mar. 2026 - 58 min
episode Er vækst overhovedet værd at jagte? - med Annemette Voss artwork

Er vækst overhovedet værd at jagte? - med Annemette Voss

Reklame for eget event - Få en plads til næste LIVE-podcast, sammen med Nordisk Film Biografer, hvor jeg inviterer HjerneRo forbi til en snak --> Find en plads i salen her. [https://www.nfbio.dk/event/live-podcast-ivaerksaetterdroemme-x-hjernero?city=storkobenhavn] I det her afsnit af Iværksætterdrømme har jeg besøg af Annemette Voss. Hun er en kvinde, rigtig mange kender både navnet og ansigtet på. Men jeg tænker faktisk ikke at du nødvendigvis kender hende på den måde du møder hende i det her afsnit. Annemette blev et kendt ansigt tilbage i 2013 hvor hun vandt Den Store Bagedyst, og siden da har hun bygget flere forretninger og koncepter op. Hun har udgivet en lang række bagebøger, været fast gæst i køkkenet på Go’morgen Danmark og arbejdet som influencer i mange år - alt så ud til at "køre". Men for ikke så længe siden valgte hun at lægge sit influencer arbejder på hylden og gå i en helt anden retning. En retning hvor hun igen kunne mærke sig selv - og ikke blive målt på andres forventninger til hende. Så i dag driver Annemette Voss, sammen med sin mand, virksomheden All By Voss. Igennem afsnittet taler vi om hvordan det har været at bygge en forretning, mens hele Danmark kigger med. Om at blive sat i en boks, og turde bryde ud af den igen. Og så bryder vi lidt med den klassiske fortælling om at vækst og store armbevægelser er den eneste vej til succes... For er vækst overhovedet et fedt ord? Hvem siger at vi skal vækste hele tiden? Og hvornår har man succes i sin virksomhed? Derudover deler Annemette ærligt om: - Hvordan det har været at ændre retning i sin virksomhed, og give slip på alt det man har bygget op igennem mere end 10 år - Hvad prisen egentlig er ved at være synlig i så mange år - såsom kritik, forventninger, misforståelser, og hvordan man undgår at miste sig selv i det - Forskellen på at være synlig for at "please" andre, og at være synlig fra et sted, der føles rigtigt for en selv Derudover taler vi også om økonomi, ansvar, mod og om at tage ejerskab over sin egen fortælling. Til sidst fortæller Annemette om de næste skridt for hendes virksomhed, og så giver hun et godt råd til dem som måske sidder derude med en følelse af at der er noget i deres liv eller arbejde, som ikke føles rigtigt længere. Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/] INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme [https://www.instagram.com/ivaerksaetterdroemme] Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/podcast-kit] ---------------------------------------- Hosted on Acast. See acast.com/privacy [https://acast.com/privacy] for more information.

23. feb. 2026 - 1 h 13 min
episode At skabe en virksomhed uden at elske spotlightet - med Camilla Lærkesen (GENHØR) artwork

At skabe en virksomhed uden at elske spotlightet - med Camilla Lærkesen (GENHØR)

Vi tager et fantastisk genhør med Camilla Lærkesen omkring det at være introvert iværksætter. Vi hører historien igen fordi den er vigtig at få ud, til alle som ikke nødvendigvis passer ned i de klassiske iværksætter-kasser. Rigtig god lyttelyst :) Hvordan navigerer du i synlighed, markedsføring, salg og networking som introvert? Det har jeg taget en snak omkring med introvert foredragsholder, podcaster og retoriker, Camilla Lærke Lærkesen.  Iværksætteri er nemlig meget tit forbundet med at vi skal være PÅ. At vi skal kunne sælge os selv og hele tiden være tilgængelig. Og at vi skal kunne netværke. Men hvordan vil det så fungere hvis man er introvert? Os der måske ikke bryder sig så meget om spotlightet og hvor energien bare ikke er til at være på hele tiden og konstant skulle lave videoer til de sociale medier? Svaret er, at det kan sagtens lade sig gøre. Og det taler vi ind i, i dagens afsnit. Camilla fortæller at introverte er ikke nødvendigvis nogen som sidder derhjemme i sofaen, med skodder for vinduerne og smider en seddel ud under døren når pizza budet kommer, “Bare sæt den ved døren”. Man kan sagtens være en succesfuld iværksætter som introvert, og trives i et arbejde som engang imellem kræver at man er på.  Camilla holder selv mange foredrag, og fortæller om sin første oplevelse, som bl.a. indeholder 60 siders manuskript og en nervøsitet over at løbe tør for noget at sige på scenen. I dag stortrives hun i de forskellige foredrag og nyder det når hun står foran en forsamling. Så der er et håb derude for dig som måske gerne vil holde flere foredrag, men som slet ikke kan forestille dig at kunne lære at nyde det og slappe mere af i det på et tidspunkt. I afsnittet kommer vi ind på hvordan du markedsfører din virksomhed som introvert, særligt hvis du ikke er den store fan af at skulle lave selfie videoer på Instagram eller på andre måder selv være i spotlightet. Her fortæller Camilla Lærkesen hvordan hun selv er kommet ud med sin forretning og skaffede de første mange kunder, selvom hun ikke brød sig synderligt meget om at skulle sælge sig selv. Igennem snakken runder vi også hvordan du netværker som introvert, hvilket er noget som mange introverte ikke bryder sig om. Camilla giver nogle fif og inspiration til hvordan du kommer i gang med at netværke hvis du ikke er den store netværker eller bryder dig om de klassiske “tal om mig selv” netværksarrangementer. Vi slutter vores snak af med Camillas yndlings netværks råd og hvordan du kan balancere et deltidsarbejde ved siden af din virksomhed, hvis du gerne vil have trygheden i at have en fast indtægt imens du bygger din iværksætterdrøm. Her har Camilla nemlig en masse god erfaring selv, ovenikøbet som nybagt mor. Tusind tak fordi du lytter med! Og rigtig god fornøjelse :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/] INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme [https://www.instagram.com/ivaerksaetterdroemme] Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/podcast-kit] ---------------------------------------- Hosted on Acast. See acast.com/privacy [https://acast.com/privacy] for more information.

2. feb. 2026 - 50 min
episode Det her virker på dine sociale medier i 2026 (og det du roligt kan droppe) artwork

Det her virker på dine sociale medier i 2026 (og det du roligt kan droppe)

Så er vi klar med årets første afsnit af Iværksætterdrømme - og jeg har glædet mig! Afsnittet her er til dig, der gerne vil forstå, hvad der faktisk virker på de sociale medier her i 2026 og de kommende år - og hvordan du kommer længere ud med dit indhold, får dit budskab igennem - men stadig uden at brænde ud i det. Jeg har nemlig igen besøg af Camilla Stemann, og sammen dykker vi ned i de vigtigste trends og tendenser på Instagram og de andre platforme lige nu: Hvad skal du holde øje med? Hvad kan du roligt ignorere? Og hvordan bygger du et stærkt online brand i en verden, hvor AI fylder mere og mere? I afsnittet lærer du bl.a.: * Hvorfor autentisk indhold stadig vinder (og hvorfor du ikke behøver de smart-producerede videoer) * Hvordan du bruger AI klogt, uden at dit indhold ender som upersonligt og ligegyldigt * Hvad shortform videoer kræver i 2026 * Hvordan du fanger opmærksomheden på 1–3 sekunder og får folk til at se med længere * Hvad der særligt fortsætter med at performe, og hvordan du kan bruge det * Hvordan du tænker evergreen content og genbrug, så du ikke starter forfra hver uge * Hvordan gamification og involvering kan få dine følgere til at bidrage mere end bare at scrolle Så hvis du vil have en klar retning for dit indhold i 2026, og nogle konkrete greb til at skabe synlighed, der både føles ægte og giver resultater - så synes jeg du skal lytte med på dagens afsnit. Tusind tak fordi du lytter med :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/] INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme [https://www.instagram.com/ivaerksaetterdroemme] Skriv en besked til Alexander her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/kontakt] alexander@ivaerksaetterdroemme.dk Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/podcast-kit] ---------------------------------------- Hosted on Acast. See acast.com/privacy [https://acast.com/privacy] for more information.

19. jan. 2026 - 28 min
episode Fra overlevelse til overskud og egen virksomhed artwork

Fra overlevelse til overskud og egen virksomhed

I dette afsnit af Iværksætterdrømme møder du Mathilde Vejnø, som har bygget sin virksomhed efter hun fik en diagnose, der vendte hele hendes liv på hovedet og gjorde hverdagen til at handle om ren overlevelse. Hun beskriver følelsen af at være afskåret fra både familie, venner og sig selv undervejs. Men på et tidspunkt tager hun en afgørende beslutning. En beslutning om at sådan nægter hun at have det resten af sit liv. Det er en rørerende og ærlig fortælling du får i dagens episode, hvor vi bl.a. taler om hvordan Mathilde ændrede sin hverdag og sit liv, da hun begyndte at lede efter en anden vej at gå - selvom hun ikke vidste hvordan. Der var særligt én ting som plantede et håbefuldt frø i hende, og derfra begyndte hun at se hvordan fokus, energi og små daglige valg kunne være startskuddet til at tage kontrollen tilbage, først som menneske, og derefter som iværksætter hvor hun startede sin egen virksomhed. Undervejs i afsnittet dykker vi ned i: - Hvorfor det er vigtigt at fokusere på det vi ønsker, fremfor det vi ikke ønsker mere af - og hvordan du gør - Hvilken bestemt sætning der kan være en af de mest befriende sætninger, når du står på kanten og skal til at springe - Hvad Mathilde konkret startede med, da alt føltes uoverskueligt og samtidig fik overskuddet til at starte egen virksomhed - Hvordan du kan bruge meditation og vejrtrækning som et simpelt “stop” midt i hverdagen, når du føler at du er steget på lyntoget Mathilde deler i slutningen af afsnittet en konkret metode, hun selv bruger, når hun har for mange bolde i luften, og hvordan hun har lært at tage ansvar for sit eget liv. Du kan finde Mathilde på Instagram her [https://www.instagram.com/vejnoes.univers/] Tusind tak fordi du lytter med :) IVÆRKSÆTTERDRØMME www.iværksætterdrømme.dk [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/] INSTAGRAM: @ivaerksaetterdroemme [https://www.instagram.com/ivaerksaetterdroemme] Skriv en besked til Alexander her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/kontakt] alexander@ivaerksaetterdroemme.dk Få din virksomhed til næste niveau --> Start med min videotræning her [https://www.ivaerksaetterdroemme.dk/podcast-kit] ---------------------------------------- Hosted on Acast. See acast.com/privacy [https://acast.com/privacy] for more information.

22. dec. 2025 - 52 min
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
En fantastisk app med et enormt stort udvalg af spændende podcasts. Podimo formår virkelig at lave godt indhold, der takler de lidt mere svære emner. At der så også er lydbøger oveni til en billig pris, gør at det er blevet min favorit app.
Rigtig god tjeneste med gode eksklusive podcasts og derudover et kæmpe udvalg af podcasts og lydbøger. Kan varmt anbefales, om ikke andet så udelukkende pga Dårligdommerne, Klovn podcast, Hakkedrengene og Han duo 😁 👍
Podimo er blevet uundværlig! Til lange bilture, hverdagen, rengøringen og i det hele taget, når man trænger til lidt adspredelse.

Vælg dit abonnement

Mest populære

Begrænset tilbud

Premium

20 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / måned

Kom i gang

Premium Plus

100 timers lydbøger

  • Podcasts kun på Podimo

  • Ingen reklamer i podcasts fra Podimo

  • Opsig når som helst

Prøv gratis i 7 dage
Derefter 129 kr. / måned

Prøv gratis

Kun på Podimo

Populære lydbøger

Kom i gang

1 måned kun 9 kr. Derefter 99 kr. / måned. Opsig når som helst.