Masser af succes
Podcast af Djøf
Hvornår er man succesfuld? Når man opnår sit drømmejob? Når man tjener mange penge? Når man har mentalt overskud eller en lykkelig familie? Kathrine ...
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Alle episoder
32 episoder"Jeg elsker at smadre det der virker - det er sundt," siger 36-årige Søren Le Schmidt, der også sætter pris på når hans ansatte tør stille kritiske spørgsmål. Han ser det som en essentiel del af den kreative proces, hvor nytænkning og udfordring af status quo er nøglen til succes. Søren Le Schmidt er kendt for at designe kjoler til de kendte og royale, og karrierens hidtil største højdepunkt var i år, da han designede Dronning Marys kjole til kroningen. Hans arbejde er præget af en dyb kreativitet, som spirede frem allerede som barn, da han sad i sin farmors systue i Ølgod, hvor han designede og syede sin første habitjakke inden han fyldte 6 år. I denne episode deler Søren sine erfaringer med, hvordan man kan finde inspiration i stedet for at sammenligne sig med andre, og om vigtigheden af at tage chancer og forblive innovativ i en konkurrencepræget branche. Vært og klipper: Kathrine Wismann Tilrettelægger: Nadja Touzari Podcasten er produceret af R*******k Productions for Djøf. Hvis du vil vide mere om succes i arbejdslivet, så gå ind på Djøf.dk eller Djøfbladet.dk, hvor der er meget inspiration at hente. Djøf er en faglig organisation for 108.000 samfundsvidenskabelige akademikere.
Pernille Oldgaard, der står bag Instagramprofilen 'Moneymum' vokser op med sin enlige mor i en tre-værelses lejelejlighed. Og selvom deres økonomiske situation ikke er den bedste, lærer Pernille tidligt at værdsætte værdien af hårdt arbejde og sparsommelighed. Hun flytter tidligt hjemmefra, uddanner sig til finansøkonom, på trods af at hun dumper matematik på handelsskolen. Allerede som 21-årig køber Pernille sit første hus, som hun finansierer ved at have flere jobs samtidig og som 26-årig bliver Pernille filialdirektør i en bank. Ud over en imponerende karriere er Pernille også forfatter til bogen "Overblik - Alt du skal vide om hverdagsøkonomi", hvor hun giver sine bedste råd og vejledning til at få styr på privatøkonomien – noget, hun brænder for at dele med andre. Hør Pernille Oldgaard fortælle, hvordan hun fra en tidlig alder foretrækker at arbejde i stedet for at gå i skole, og hvordan hun motiveres af en "trods-arbejdsomhed" - en lyst til at bevise overfor verden, at hun nok skal klare det. Vært og klipper: Kathrine Wismann Tilrettelægger: Nadja Touzari Podcasten er produceret af R*******k Productions for Djøf. Hvis du vil vide mere om succes i arbejdslivet, så gå ind på Djøf.dk eller Djøfbladet.dk, hvor der er meget inspiration at hente. Djøf er en faglig organisation for 108.000 samfundsvidenskabelige akademikere.
Politisk chef i medicinalvirksomheden Bristol Myers Squibb i Danmark, Nilab Rona Laursen, har formået at stige fra praktikant til politisk chef på få år. Nilab er vokset op som barn af flygtningeforældre, der flygtede til Danmark for at skabe et bedre liv for deres familie. Forældrene har altid lagt stor vægt på vigtigheden af uddannelse, og Nilab følger den vej, men indser undervejs, at der er noget, hun mangler – livserfaring. Derfor var det et stort skridt for Nilab at tage en pause i sine studier. For en, der var vokset op med en dyb respekt for uddannelse og et konstant drive for akademisk succes, var beslutningen ikke let. Nilab begynder at arbejde som lærervikar og sparer op til at rejse ud og opleve verden, inden hun vender tilbage til studierne og lander en spændende praktikantstilling, der bliver starten på hendes imponerende karriere. Hør Nilab Rona Laursen fortælle om at gå i skole med flittighed og knoklementalitet og om en særligt god evne til at modtage feedback og vejledning for at blive bedre og klogere, selvom det nogle gange er ubehageligt at se fejlene i øjnene. Vært og klipper: Kathrine Wismann Tilrettelægger: Nadja Touzari Podcasten er produceret af R*******k Productions for Djøf. Hvis du vil vide mere om succes i arbejdslivet, så gå ind på Djøf.dk eller Djøfbladet.dk, hvor der er meget inspiration at hente. Djøf er en faglig organisation for 108.000 samfundsvidenskabelige akademikere.
Har jeg husket at låse døren? Er min bror ok? På trods af sin massive succes er det svært for Glenn Bech at nyde sin havudsigt med ro indeni. For den prisvindende, storsælgende og debatskabende forfatter og psykolog Glenn Bech har indtil nu ikke levet et særligt lystbetonet liv. Glenns succes tager nemlig også afsæt i hans egen historie om at vokse op i arbejderklassen med en alkoholiseret far, der begår selvmord, og at vokse op som homoseksuel ung mand i provinsen med skiftende voldelige stedfædre. Hvordan er det at få succes, når vrede og hævndrift er benzinen? Glenn beskriver sig selv som drevet af et konkurrencegen, en mig-mod-verden-mentalitet og en nådesløs arbejdsmoral som har gjort, at han har fået succes, men at han i dag også mærker, at der er koldt på toppen. Hør Glenn Bech fortælle om at få succes med en bismag af "survivors guilt" - en form for skyld over at have reddet sig selv i land, mens andre måske ikke har haft samme held. Men også om at hvile i at han ved, at han altid kan samle sig selv op igen, hvis han rammer bunden. Vært og tilrettelægger: Kathrine Wismann. Podcasten er produceret af R*******k Productions for Djøf. Hvis du vil vide mere om succes i arbejdslivet, så besøg Djøf.dk eller Djøfbladet.dk, hvor du kan finde masser af inspiration. Djøf er en faglig organisation for 108.000 samfundsvidenskabelige akademikere.
Det er vigtigt for elitesvømmer Emilie Beckmann at prioritere sin tid rigtigt for at få succes med de ting, hun sætter sig for. Derfor har hun også erkendt at i det halve år, hvor hun træner op til OL 2024, og samtidig studerer statskundskab, må hun acceptere, at hun ikke kan være en god datter, veninde og kæreste på samme tid. Da hun var yngre var Emilie mere optaget af resultater, men med alderen er det blevet vigtigere at skal livet give mening og succes skal ses på en mere holistisk måde. Derfor derfor bruger hun tid med sin sportspsykolog og folk omkring sig til hele tiden at sørge for, at hun har sig selv med og brænder for det, hun bruger sin tid på Hør, hvordan den 27-årige svømmer er kommet igennem lykkelige perioder med masser af medaljer, men også svære perioder med spiseforstyrrelse og lidt om, hvad ordentligt søvn betyder for livskvaliteten. Vært: Kathrine Wismann Klipper: Mathilde Carlsen Tilrettelægger: Nadja Touzari Podcasten er produceret af R*******k Productions for Djøf. Hvis du vil vide mere om succes i arbejdslivet, så gå ind på Djøf.dk eller Djøfbladet.dk, hvor der er meget inspiration at hente. Djøf er en faglig organisation for 108.000 samfundsvidenskabelige akademikere.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.
Prøv gratis i 7 dage
Efter prøveperioden kun 79,00 kr. / måned.Ingen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timers / måned