
RepeTOUR
Podcast af RepeTour
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Læs mere RepeTOUR
En podcast hvor vi dykker ned i teaterrepertoiret og går på TOUR gennem de klassiske skuespil, helt fra oldtidens grækenland og frem til nu.Det kan være svært at finde tiden til at sætte sig ned og læse et teaterstykke. Eller måske er du en af dem, der synes, det hele virker lidt tørt og støvet... I RepeTOUR læser vi stykkerne og serverer dem for dig, lækkert anrettet i vores podcast, så du stadig kan få glæde af alle de fantastiske historier der er blevet skrevet gennem tiden. Kom med os på TOUR, og find ud af, hvorfor disse skuespil er blevet udødeliggjorte. Believe us - Teaterhistorien er en del saftigere, end man måske skulle tro! Nå ja, og så bliver der måske også snakket lidt om løst og fast...
Alle episoder
20 episoderTredje gang er lykkens gang. Derfor tager vi i dette afsnit fat i tredje bud på tragedien om Elektra og hendes indædte vej til hævn. Hvor vi tidligere har mødt Elektra foran kongeslottet, er vi nu havnet foran et fattigt bondehus på en bakketop et stykke derfra. Her er noget af glansen gået af den stolte Elektra, som, udover at klage, bruger sine dage på at slide og slæbe side om side med sin ægtemand, en hæderlig og ordentlig men fattig bonde. Inden i Elektra er der dog ikke meget, der har ændret sig i denne version af Elektra. Hun ønsker stadig hævn over sin fars mordere, Aighistos og Klytaimnestra, og sukker fortsat efter at hendes bror, Orestes, skal vende tilbage fra landflygtighed og udføre hævngerningen. Og så, da hun er på vej ned for at hente vand af en beskeden krukke, møder hun pludselig to fremmede unge mænd. Hvem det mon kan være, og hvad det har af betydning for Elektras ønske om hævn, kan du høre meget mere om i dette afsnit af Euripides' 'Elektra'.
I Sofokles' tragedie Elektra, følger vi den unge Elektras kamp for at få hævn over sin fars mordere. Men det er ikke så ligetil, for morderne er ikke hvem som helst... Det var nemlig Elektras egen mor, Klytaimnestra, der sammen med sin elsker i sin tid myrdede Elektras far, Agamemnon, da han efter 10 års kamp endelig vendte hjem som sejrherre fra krigen i Troja. Klytaimnestra havde (vist nok) sine grunde - men drabet har ikke gjort livet let for Elektra, hendes søster Chrysotemis og deres lillebror Orestes. Lyt med for at høre familiedramaet over dem alle, og følge med i Elektras kamp for retfærdighed.
Så er vi nået til Eumeniderne - sidste del af Aischylos' triologi Orestien. Orestes bliver forfulgt - ikke kun af sin egen dårlige samvittighed - men også af den sværm af hævngudinder som hans mor Klytaimnestra har sendt efter ham. I sin desperate kamp for at finde fred bliver Orestes stillet for retten, med ingen anden end Athene som dommer! Hvad dommen over Orestes bliver, og hvordan en rettergang så ud i det gamle Grækenland, kan dette afsnit give jer indblik i.
I Sonofret vender vi tilbage til Mykene, hvor Klytaimnestra nu hersker sammen med sin elsker Aigistos. Der er gået en del år siden Agamemnons død - og hele den beskidte affære med hvordan det gik ned, har skabt lidt splid i familien... Især Klytaimnestras datter, Elektra, drømmer om den dag, hendes lillebror, Orestes, vender hjem, så de kan hævne deres far sammen. Om det lykkes for dem får I svar på i episoden her, som er anden del af triologien Orestien. Triologien er skrevet af Aischylos og opført i 458 f.Kr..
Så blev det tid til den tragiske historie om den græske hærkonge Agamemnons hjemvenden til sin kone og sit land efter sejren i Troja. I de mange lange krigsår Agamemnon var væk, sørgede hans kone, Klytaimnestra, for at styre riget, mens hun længselsfuldt ventede på at høre nyt om hans skæbne. Da hun langt om længe får at vide, at han lever, og at han til og med er lige på trapperne, er det derfor ikke svært at forestille sig hendes glæde og længsel efter at springe ham i armene! Der er dog liiiiiige den mindre detalje, at hun ikke har set sin mand siden den dag, han ofrede deres yndlingsdatter Ifigenia ved stranden i Aulis, så den græske hær kunne få vind i sejlene mod Troja… Og så er der også noget med, at hun vist nok er blevet meget tæt med en vis anden højtstående herre ved navn Aigistos, som har hjulpet med at styre riget i Agamemnons fravær... Hvad dét betyder for modtagelsen af Agamemnon, kan du høre meget mere om i denne udgave af Repetour, hvor vi gennemgår 'Agamemnon' - første del af triologien 'Orestien', skrevet af Aischylos og opført i 458 f.Kr..

Mere end 1 million lyttere
Du vil elske Podimo, og du er ikke alene
Bedømt til 4,7 stjerner i App Store
Begrænset tilbud
1 måned kun 9 kr.
Derefter 99 kr. / månedIngen binding.
Eksklusive podcasts
Uden reklamer
Gratis podcasts
Lydbøger
20 timer / måned

































