TRÅD
Podcast af Podimo
Alle episoder
16 episoderSidste akkord i Tråds første sæson er slået an, og det er blevet finaletid. Dermed er det også tid til at kigge indad, tid til at forstå: Hvorfor lytter vi til den musik, vi lytter til? Hvorfor vi klæder os, som vi gør, og er Magnus' åbne Saab fra 1992 et udtryk for en galoperende 40-års krise, eller er det blot et udtryk for at køre ekstrem god stil? For at finde de helt rigtige svar har drengene kaldt bud efter Flemming Møldrup fra tv-programmet 'Kender Du Typen'. Om nogen holder han nøglen til boksen, der gemmer på svarene til alle livets store spørgsmål. Flemming løfter selv sløret for sin passion for musik, og hvorfor musik helt generelt er så definerende, for hvem vi er som mennesker. Tak fordi du lytter med!
David Bowie blev til Ziggy Stardust. Prince blev til Camille og Eminem til Slim Shady. Musikhistorien er fyldt med eksempler på store kunstnere, der har opfundet farverige personaer, der momentvis er vokset sig større end kunstneren selv. I Danmark står ingen over Malte Ebert, når det kommer til opfindelsen og dyrkelsen af et kunstner-alterego; Gulddreng blev personificeringen af en superstjerne, der tog den danske ungdom og ditto musikbranche med storm. Men alle stjerner har en levetid, inden de brænder op - og sådan gik det også for den unge mand i starten af 20’erne. Hør om 18 hæsblæsende måneder i musikkens overhalingsbane og det uundgåelige sammenbrud, der fik den guldbelagte overflade til at krakelere.
Verden er åben igen. Musikken lever, og 2022 bliver “maks sindssygt”. Vi skal til koncerter, på festival og alt muligt andet, der involverer live musik og fælles lykkefølelse. Det har Mette Frederiksen lovet os, da hun gav coronaen ‘dødsstødet' og erklærede samfundet åbent. Det fejrer Tråd i dag! Samtidig kigger Emil, Magnus og Bo tilbage på de største koncerttab under nedlukningen, ligesom de ser fremad og dykker ned i kalenderen for 2022; hvad skal vi glæde os til? Hør også fra Jeppe Nissen fra Copenhell, der lover at gøre sit for, at festivalen i år bliver “EPISK”. Roskilde Festival løfter også sløret for nye tiltag og melder sig klar under festival-fanerne. Hold kæft, vi glæder os!!
I snart 20 år har Rasmus Tantholdt i bedste sendetid forsynet danskerne med ærlige og hjertegribende rapporter fra verdens brændpunkter. Han har set, hørt og oplevet ting, der ikke kan slettes fra hans mentale harddisk. Men for at rense ud og bearbejde de mørke minder forsvinder han ofte ind i musikkens beroligende univers. Især hård rock og heavy taler til ham. Det samme gør sig gældende for de udsendte soldater, fortæller han. Metal er åbenbart et aktiv og en hjørnesten for folk ved frontlinjen. Udover Tantholdts berigende livsberetninger dykker drengene i dette Tråd-afsnit ned i deres ‘Wrapped Up 2021’ på Spotify, og her viser det sig, at de hver især måske ikke er så heavy, som de går og giver udtryk for!
I 1982 trådte han for første gang op på en scene i front for et af Danmarks største rockbands gennem tiden. I alle 40 år har han nægtet at gå til frisøren. Men hvorfor skulle han også det? Han er jo rockstjerne! Med sin hæse stemme og sin udadvendte stage appeal har han i fire årtier givet publikum, hvad de kom efter: en fest for fuld udblæsning. I dette Tråd-afsnit giver D-A-D’s karismatiske forsanger, Jesper Binzer, drengene en stemningsfuld sightseeing i 40 års rockhistorie med ham bag styrepinden. Hvordan er det egentlig at være rockstjerne? Den glamourøse forside med idoldyrkelsen, efterfesterne og de ustandselige skulderklap - og så bagsiden med mørke tanker, pillemisbruget og risikoen for at sove sin dag væk.
Tilgængelig overalt
Lyt til Podimo på din telefon, tablet, computer eller i bilen!
Et univers af underholdning på lyd
Tusindvis af lydbøger og eksklusive podcasts
Ingen reklamer
Spild ikke tiden på at lytte til reklamepauser, når du lytter til Podimos indhold.