About Narkobetjenten og hele historien om Bo
I podcasten “Narkobetjenten” har René Dahl Andersen gennem flere år talt med mennesker, der har levet liv, de færreste kan forestille sig. Lydbogsserien “Narkobetjenten og hele historien om…” bygger direkte videre på podcasten, og hver bog tager udgangspunkt i en af de mennesker, du kan møde i podcasten. Her vender René tilbage de mennesker og de historier, der er blevet hængende og har sat sig i ham, efter at mikrofonerne slukkede. Dette er ikke en genudgivelse af podcasten. Det er resten af historien. Fortalt af manden, der lyttede. I “Narkobetjenten og hele historien om Bo” genbesøger René historien om Bo Albert Larsen, der som helt ung ser sin bedste ven blive stukket ned foran ham. Det bliver begyndelsen på et liv i misbrug og kriminalitet. Årevis senere sidder Bo i et podcaststudie sammen med René og fortæller, hvordan et enkelt lydklip fra en anden tidszone blev det, der fik ham til at tro, han kunne blive noget andet. I dag har Bo været clean i over to år. Du behøver ikke at have hørt den oprindelige podcast-episode for at følge med her. Hver lydbog står alene. Vil du gerne høre den podcast-episode der refereres til i lydbogen, finder du dem her: Bo og hiphop-drabet: Del 1 (S21-E4) Del 2 (S21-E5)