Medgang
I anden del af samtalen mellem Kim Boye og Gustav Salinas bevæger dialogen sig endnu dybere ind i de spørgsmål, der ofte ligger under overfladen i et liv med højt tempo. Gustav fortæller ærligt om sin enorme skaberkraft – og den uro, der følger med. Om konstant at få nye idéer, om svært ved at sige nej og om den indre spænding mellem ambition og ønsket om ro. Sammen undersøger de, hvorfor mange mennesker jagter succes uden nødvendigvis at finde større tilfredshed. Hvorfor økonomisk frihed ikke automatisk giver mere ro. Og hvorfor følelsen af mening ofte ligger i de små ting, vi ellers overser i jagten på mere. Samtalen bevæger sig også ind i kærlighed, relationer og ærlighed – om at turde sige sandheden, også når den ikke passer ind i forventningerne. Og om hvorfor mange relationer i dag går i stykker, fordi vi forventer, at kærlighed skal være let. Det er en eftertænksom samtale om tempo, identitet og det sted i livet, hvor man begynder at spørge sig selv: Hvad er egentlig nok?
19 episodes
Comments
1Skru venligst op for lyden, det er så svært at høre🙏
Skru venligst op for lyden, det er så svært at høre🙏