128. Fiskers ADHD
I denne episode fortæller Fisker sin ADHD-historie. En historie, der starter længe før diagnosen. Om angst, OCD og mange år, hvor symptomerne blev behandlet, uden at man egentlig fandt roden til det hele.
Vi snakker også om, hvorfor ADHD'en måske var så godt skjult, at det næsten var svært for Fisker selv at tro på, at dét kunne være forklaringen. Om frygten for at tage noget fra andre ved overhovedet at sætte sig selv i den kategori, samtidig med at hun inderst inde godt vidste, at der var noget, hun kæmpede med.
For hvordan hænger det sammen, når man udadtil trives både socialt og fagligt, virker organiseret, pligtopfyldende og har styr på det hele, men indeni føler, at det hele falder fra hinanden, hvis ikke man gør alting perfekt?
Vi snakker om, hvordan det at kende sine egne styrker og svagheder nogle gange kan blive ens største benspænd. Når det føles nemmere at undgå det, man ikke er god til, end at risikere at fejle. Hvordan konflikter og følelser kan hænge fast meget længere, end man ønsker, og om hvordan forandringer og kontroltab kan føles så overvældende, at det er, som om hele korthuset vælter. For når ens identitet er bygget op omkring de ting, man ved, man er god til, kan et enkelt kontroltab sætte gang i tvivlen på det hele - og på den version af sig selv, man altid har kendt.
Om at være 25 år og pludselig kunne se sit liv i et helt nyt lys. Ikke fordi man bliver en ny person, men fordi så mange oplevelser og følelser for første gang giver mening.
Måske er det netop det, diagnosen har givet: Ikke en ny identitet, men en forklaring på en masse ting, der længe har været svære at forstå.
indeholder reklame
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com [https://pcm.adswizz.com] for information about our collection and use of personal data for advertising.
Comentarios
3Jeg kan ikke lade vær og lytte til afsnittene hurtigt, men jeg har måtte gemme en del med vilje, når jeg skal køre helt til Italien. Det er bare så rart. 🥰🌞
Vedr. snakken omkring en app til at se når busser er forsinket, så bruger jeg “Buster”🤩 Den er seriøst en livesaver og man kan følge de små søde busser og hvor de er på ruten🥺
Bare lige et lille kærligt tip jeres vej. Hvis i ikke vil have så meget sukker, hihi, så kan man købe stevia - det er den reneste (tættest på whole food), som fungerer mega godt til at søde med🥰
Jeg kan ikke lade vær og lytte til afsnittene hurtigt, men jeg har måtte gemme en del med vilje, når jeg skal køre helt til Italien. Det er bare så rart. 🥰🌞
Vedr. snakken omkring en app til at se når busser er forsinket, så bruger jeg “Buster”🤩 Den er seriøst en livesaver og man kan følge de små søde busser og hvor de er på ruten🥺