Den grønne omstilling kommer nedefra – Jim Rasmussen, forsker i bælgplanter, om markens kvælstofmotor: Kløver

Når hormoner rammer hjernen – Vibe Gedsø Frøkjær, psykiater, om sårbarhed for depression

Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig sårbar – eller robust – kan vi måske blive bedre til at opdage risikoen tidligere og forebygge mere målrettet. Klinisk professor i neuropsykiatri Vibe Gedsø Frøkjær undersøger den levende hjernes kemi med avancerede scanninger og radioaktive sporstoffer. Særligt kvinders hormonelle skift har givet hendes forskergruppe indblik i dele af mysteriet: I et forsøg med raske kvinder kunne de se, at nogle reagerede på hormonforandringer med depressive symptomer – samtidig med at noget ændrede sig i hjernens serotoninsystem. I dette afsnit af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du følge med i, hvordan forskerne nu forsøger at omsætte den viden til behandling, blandt andet i et forsøg med kvinder, der tidligere har haft en fødselsdepression. Kom med helt ind i forskningsmaskinrummet, hvor målet ikke bare er at forstå depression bedre, men at finde ud af, hvem der er i risiko, hvorfor –og om vi kan gøre noget, før sygdommen får fat. • Vibe Gedsø Frøkjær er klinisk professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun modtog Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2026 for sin forskning i hjernens samspil med hormoner, stress-regulering og stofskifte.  VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Den grønne omstilling kommer nedefra – Jim Rasmussen, forsker i bælgplanter, om markens kvælstofmotor: Kløver

Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal bruge mindre kvælstofgødning og samtidig dyrke fødevarer og biomasse til blandt andet tøj, byggematerialer og energi. Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som råder over unikke forskningsfaciliteter, der kræver godt fodtøj, bl.a. store områder med forsøgsmarker, hvoraf nogle går tilbage til 1894.  Det er her, Jim Rasmussen og hans kollegaer undersøger, hvordan bælgplanter, mikroorganismer og andre planter udveksler kulstof og kvælstof under jorden. Ved hjælp af sporstoffer kan forskerne følge de vigtige grundstoffers vej fra planten til jorden og dens naboer. Få et nyt blik på det, der foregår under dine fødder, når Jim Rasmussen fortæller, hvorfor hvidkløver er en særlig generøs nabo, mens lupiner kan føre kemisk nabokrig.  • Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer og sektionsleder for sektionen Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan bælgplanter påvirker strømme af kvælstof og kulstof mellem planter, mikroorganismer og jord, og hvordan denne viden kan bruges i mere bæredygtige dyrkningssystemer. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Derfor er motion medicin – Bente Klarlund Pedersen, læge, kortlægger musklernes skjulte samtale med kroppen

Fysisk aktivitet handler langt fra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen. Hun forsker i, hvordan fysisk træning kan bruges som medicin, og hvorfor den virker. For hvad sker der egentlig i kroppen, når vi cykler, løber, går eller træner? Og hvordan kan en muskel påvirke immunsystemet, stofskiftet, leveren, fedtvævet, blodkarrene, tarmen og hjernen? Bente Klarlund Pedersen er professor i integrativ medicin, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Her arbejder hun med translationel forskning: fra celler, mus og molekylærbiologi til mennesker og patienter med blandt andet diabetes, KOL, hjertekarsygdom, overvægt og cancer. Hør Bente Klarlund Pedersen fortælle om sit store forskningsgennembrud: Opdagelsen af, at musklen fungerer som en kirtel. Når muskler arbejder, frigiver de hormonlignende stoffer, såkaldte myokiner, som sender signaler rundt i kroppen. Det er en af forklaringerne på, at fysisk aktivitet ikke bare træner ben og arme, men påvirker hele organismen. Mange kender Klarlund fra hendes populære bøger og sundhedsbrevkasse i Politiken, men i dette afsnit tager hun os med ind i sin forsknings maskinrum: forsøgspersoner på cykler, katetre i vener og arterier, muskelbiopsier og elektrisk stimulerede muskelceller i petriskåle.  Snør løbeskoene og hør, hvordan motion – også meget lidt af det – kan erstatte medicin.  ˚ BENTE KLARLUND PEDERSEN er professor i integrativ medicin, overlæge dr.med. og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun er forfatter til over 700 videnskabelige artikler og en lang række populærvidenskabelige bestsellerbøger, senest ’Klarlund og Kandis på kur – forever’ (Gyldendal 2025). Bente Klarlund Pedersen har modtaget en lang række priser, bl.a. Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris (2005), Rosenkjærprisen (2010), Søren Gyldendal Prisen (2021) og Årets Æreshåndværker (2023).  Følg arbejdet på Klarlund Pedersens forskningsscenter på aktivsundhed.dk – her kan du også melde dig til Kandiskuren! VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre

Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks? Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål. Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere.  * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk

Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation.  Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat.  Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem.  * Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023).  * Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download.  Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin  Assistent: Andrea Vang    Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen