Fra psykopati til miljøskade: Da Danmark begyndte at forstå det syge børnesind

Fra psykopati til miljøskade: Da Danmark begyndte at forstå det syge børnesind

I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat. I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud. I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom. Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser. Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag. _ Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk [ast@videnskab.dk] eller neh@videnskab.dk [neh@videnskab.dk].  _ Medvirkende * Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet * Sundhedsstyrelsens tal på psykiatrisk behandling blandt børn og unge [https://www.sst.dk/vidensbase/sygdomme-og-behandling/psykiske-lidelser/psykiske-lidelser-hos-boern-og-unge] * SDU’s opgørelse over psykofarmaka-brug blandt børn og unge [https://www.sdu.dk/da/nyheder/fortsat-stigning-i-brug-af-psykofarmaka-blandt-born-og-unge-voksne] * Jennie Junghans’ undersøgelse af Rigshospitalets børnepsykiatriske klinik [https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/publications/envisioning-the-mentally-ill-child-the-development-of-child-psych/fingerprints/] Andre ting * Jennies bog ‘Da børnesindet blev sygt’ om tiden fra den første børnepsykiatriske klinik til i dag [https://www.saxo.com/dk/da-boernesindet-blev-sygt_ebog_9788775974924?gad_source=1&gad_campaignid=126007811&gbraid=0AAAAAD_rHDXOdKVdAmJJBRI7wxU1Cv87x&gclid=Cj0KCQjw1ZjOBhCmARIsADDuFTDGSCJw4GCIdH9q_fS54VSlCf5ongnizFuwCrDG2vzkQJnkQsCaNuYaAqldEALw_wcB] * Psykiatrifondens overblik over mental mistrivsel blandt børn og unge [https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-boern-unge-med-psykisk-sygdom/flere-boern-unge-faar-psykisk-lidelse#:~:text=Og%20et%20stigende%20antal%20b%C3%B8rn,inden%20de%20fylder%2010%20%C3%A5r.] * Du kan læse hele August Wimmers bog om degeneration her [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130004860821-bw.pdf] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat

Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk.  Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.  Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger. Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør. Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten. Du kan også høre om: * Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog. * Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste.  * Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker. Medvirkende: * Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.    * Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet. Redaktion: * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante artikler og studier: * Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen [https://videnskab.dk/krop-sundhed/hjernens-immunceller-foraarsager-depression-i-mus/]  * Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression [https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/1485898]    * Studie om optogenetik og epilepsi [https://www.nature.com/articles/s41593-024-01782-5] * Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her [https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/proteiner-og-nerveceller] * Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28712537/], her [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33999158/]og her [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38437857/].  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad er sorg?

Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu?  Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig?  Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet.  I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg.   Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg.  Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg.  En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor. Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. Medvirkende: * Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter Redaktion: * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: * Her kan du læse om Allan Køsters teori om sorgens fire akser [https://www.researchgate.net/publication/384453286_Understanding_Loss_An_existential_framework] * … og her om eksistentiel sorg [https://www.researchgate.net/publication/339799736_Distanceringen_Den_paradoksale_opgave_at_relatere_til_born_og_unge_i_sorg]    * Studiet fra 2023 om ufrivillig barnløshed og identitet finder du her [https://www.researchgate.net/publication/374497162_Ufrivilligt_barnlos_i_et_samfund_der_fokuserer_pa_bornefamilien] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Syg af sorg: Hvornår bliver tabet en sygdom?

I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet. Det udløste en heftig debat. For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer. Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv. Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling? Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen. Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess. For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå. Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra. — Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg.  En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor. Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. — Denne episode indeholder omtale af selvmord.  Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten: * Region Hovedstaden: 1813 * Region Sjælland: 1818 * Region Midtjylland: 7011 3131 * Region Nordjylland: 7015 0300 * Region Syddanmark: 7011 0707 Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp. Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk [http://livslinien.dk] På www.selvmordsforebyggelse.dk [http://www.selvmordsforebyggelse.dk] kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd. Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende. _ Medvirkende * Maja O’Connor, professor i klinisk psykologi, leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet * Deltidsansat forsker, Videnscenteret, Det Nationale Sorgcenter Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet * Studie, der peger på, at cirka 3-5 procent får forlænget sorglidelse [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33812243/] * Studie, der finder 12 risikofaktorer for forlænget sorglidelse [https://www.researchgate.net/publication/376897042_Risk_factors_for_prolonged_grief_symptoms_A_systematic_review_and_meta-analysis] Det her kan du også tjekke ud * Studie om forlænget sorglidelse hos forældre og børn [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37154206/] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg?

Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende. I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere. Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner? Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg. Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip? – Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg.  En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor. Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.  _ Medvirkende * Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet * Redaktion * Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet * Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotter [https://www.researchgate.net/publication/370202902_The_Conversation_about_Loss_Understanding_How_Chatbot_Technology_was_Used_in_Supporting_People_in_Grief] Andre kilder * Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her [https://www.nature.com/articles/d41586-025-02940-w] og her [https://link.springer.com/article/10.1007/s13347-024-00744-w]) * Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature [https://www.nature.com/articles/d41586-025-02940-w] * OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT [https://openai.com/da-DK/index/our-approach-to-advertising-and-expanding-access/] Det her kan du også tjekke ud * Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013 [https://www.imdb.com/title/tt2290780/] * Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt [https://psy.au.dk/sorgforskning/medlemmer/laura-skov-illum] * Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter [https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-de-doede-svarer-igen-sorgrobotter-vil-aendre-vores-maade-at-soerge-paa/] Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. ___ Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: lauill@psy.au.dk [lauill@psy.au.dk]