Hva så?! med Christian Fuhlendorff

Hva så?! - Louise Louring

💜😂76191 h 17 min · 28 de may de 2026
Portada del episodio Hva så?! - Louise Louring

Descripción

Afsnit 806 Louise Louring er jurist og medlem af Folketinget for Venstre. I dagens afsnit snakker vi om hvordan det egentlig er pludselig at være ny på Christiansborg og ny i offentligheden på samme tid. Hvordan fungerer politik i praksis? Hvordan ser hverdagen egentlig ud som folketingspolitiker? Og ja, vælger man selv hvor man sidder til møder, eller er der faste pladser? Vi snakker også om sociale medier som politiker, hvordan man håndterer kritik, smarte kommentarer og det konstante pres der følger med når ens arbejde bliver diskuteret offentligt hver eneste dag. Derudover snakker vi om Louises vej ind i politik. Hvordan hun gik fra at være selvstændig til at stille op for Venstre, og hvordan én konkret sag blev den sidste dråbe der fik hende til at tage telefonen og sige: “Jeg stiller op for jer.” Gå fornøjelse, Christian.

Comentarios

9
HeidiG

Jacob Haugaard var manden med medvinden, ikke Niels Hausgaard, så vidt jeg er orienteret 😄

FlemmingSkovbo

Fælleskabet er utroligt vigtigt. I min søns klasse var en dreng med adhd som udfordrede rammerne fordi han var fejlplaceret. Da han blev visiteret videre, var forældrene helt lettede indtil lærerne sagde at drengen ikke var i top 3 over problemerne i klassen. De sagde vores børns(de almene) evne til at vente på tur, rumme andet end sig selv og konstante udfordring af fælleskabet, var et kæmpe problem. Det er i langt de fleste tilfælde de almene børn, der er “problemet” og ikke børn md diagnoser.

Empieza 7 días de prueba

$99 / mes después de la prueba. · Cancela cuando quieras.

  • Podcasts solo en Podimo
  • 20 horas de audiolibros al mes
  • Podcast gratuitos

Todos los episodios

819 episodios

episode Hva så?! - Amanda Palbo artwork

Hva så?! - Amanda Palbo

Afsnit 814 Amanda Palbo er læge og formidler sundhed og medicin til tusindvis af mennesker på sociale medier. I dagens afsnit snakker vi om hvordan man formidler sundhed i en tid, hvor algoritmer ofte belønner det sensationelle frem for det nuancerede. Hvordan laver man indhold der både er spændende, forståeligt og korrekt? Og hvordan navigerer man som fagperson i et medielandskab fyldt med trends, hurtige konklusioner og sundhedsråd der ikke altid holder til et faktatjek? Vi snakker også om forskning og studier. Hvordan bør almindelige mennesker egentlig forholde sig til nye sundhedsoverskrifter? Hvornår er et studie interessant, og hvornår bliver det blæst større op end det fortjener? Derudover kommer vi ind på livet som læge. Om hospitalsgangene, de første år efter studiet, og hvordan man som nyuddannet nærmest aldrig tager lægekittelen af. Vi snakker om hvordan hospitalsverdenen har ændret sig gennem tiden, hvordan det er at være kvinde i lægefaget, og hvorfor virkeligheden på et hospital sjældent minder om det man ser på tv. For som Amanda formulerer det: I lægeserier er det som om alle enten boller eller dør. Den virkelige hverdag er trods alt lidt mere nuanceret. Gå fornøjelse, Christian.

💜😲262425 de jun de 20261 h 24 min
episode Hva så?! - Mazen Ismail artwork

Hva så?! - Mazen Ismail

Afsnit 813 Mazen Ismail er digter, kunstner og satiriker. Han er aktuel med showet Alt det man ikke siger på første date, som tager publikum med gennem moderne dating, forelskelse, længsel og alle de ting vi tænker, men sjældent siger højt. I dagens afsnit snakker vi om ord. Om hvorfor nogle mennesker føler et behov for at skrive, fortælle historier og skabe deres egne verdener. Vi snakker om Mazens opvækst, og hvordan han allerede som barn blev tvunget til at finde ordene, da han ofte fungerede som tolk for sine forældre. En rolle der lærte ham både at lytte, formidle og navigere mellem forskellige verdener. Senere kom universitetet til, hvor han udviklede sig som retoriker, historiefortæller og kunstner. Vi snakker også om identitet, tilhørsforhold og om hvordan det er at have anden etnisk herkomst i en tid, hvor den politiske samtale i Europa flere steder bevæger sig i en mere national og højredrejet retning. Derudover kommer vi omkring dating, kærlighed, kreativitet og hvorfor nogle mennesker ikke bare nøjes med at leve i verden, men også føler trang til at opfinde nye. Gå fornøjelse, Christian.

💜😂54422 de jun de 20261 h 11 min
episode Hva så?! - Geo artwork

Hva så?! - Geo

Afsnit 812 Geo er komiker, forfatter og podcastvært. I dagens afsnit snakker vi om familie. Om den familie man er født ind i, og den familie man selv bygger op. Vi snakker om hvad det har kostet Geo at fortælle offentligt om sin far, sin barndom og de oplevelser der har præget ham gennem livet. Om hvordan det er at få slået hånden af det sidste familie man har tilbage, og hvordan man håndterer den sorg og længsel der kan følge med, selv når man godt ved at relationen ikke er sund. Vi snakker også om hans kræftforløb, og hvordan det føltes at stå midt i sygdommen og stadig savne omsorg fra en forælder, som hverken havde lyst til at ringe eller komme på besøg. Om det mærkelige i at være et voksent menneske, men samtidig føle sig som et barn der stadig håber på at blive valgt til. Derudover snakker vi om at blive far. Om barsel, opdragelse og om at se sit eget barn bevæge sig ind i voksenlivet. For hvad sker der med ens syn på forældre og børn, når man pludselig selv står med ansvaret? Det bliver en snak om familie, kærlighed, svigt og om at forsøge at skabe noget godt videre, selv når det man selv kom fra ikke altid var det. Gå fornøjelse, Christian.

💜🚶🏼6153018 de jun de 20261 h 24 min
episode Hva så?! - Mikkel "#Mikkel" Bisgaard artwork

Hva så?! - Mikkel "#Mikkel" Bisgaard

Afsnit 811 Mikkel Bisgaard, bedre kendt som #Mikkel, er musiker, content creator og en del af KLIKEN sammen med William Bry og Sebastianison. I dagens afsnit snakker vi om den lidt utraditionelle vej ind i underholdningsbranchen. For Mikkel startede på drengeværelset med TikTok og uden nogen egentlig plan for hvor det hele skulle ende. Alligevel er det som om tingene ofte lykkes for ham, måske fordi hans udgangspunkt næsten altid er: "Det kan jeg godt." Vi snakker om hvordan det er at være i start-20'erne og bygge et liv op omkring kreativitet, musik, sociale medier og underholdning. Om at manifestere sine mål, tro på sine egne idéer og kaste sig ud i ting før man nødvendigvis føler sig klar. Derudover snakker vi om KLIKEN, livet på turné, musikken, internettet og hvordan det er at have tusindvis af mennesker der følger med i det man laver. Vi kommer også ind på ADHD, angst og sceneskræk, og hvordan Mikkel håndterer det både i hverdagen og når han står foran et publikum. Gå fornøjelse, Christian.

🚶🏼🔥1.3K315 de jun de 20261 h 20 min
episode Hva så?! - Cecilie Bau artwork

Hva så?! - Cecilie Bau

Afsnit 810 Cecilie Bau er standupkomiker, manuskriptforfatter og en af kræfterne bag satireprogrammet Kommissionen på DR. I dagens afsnit snakker vi om comedy. Om at starte i standupbranchen, om de første år på open mics og om det særlige miljø i comedy, som Cecilie blev så opslugt af, at hun nærmest glemte at hun også havde venner udenfor standup. Vi snakker også om arbejdet på Kommissionen, hvordan man laver satiriske interviews med politikere, og hvorfor politikernes medietræning nogle gange kan være den største udfordring, når man prøver at skabe sjov og uforudsigelig tv. Derudover snakker vi om Cecilies forhold til sin egen seksualitet, hvordan det har udviklet sig gennem livet, og om hendes første onemanshow Når du mest venter det, som ligger frit tilgængeligt på YouTube. Det bliver også en snak om ambitioner, karriere og den særlige følelse af at bygge noget op fra bunden, når ens partner samtidig følger en mere traditionel og veldefineret karrierevej. Gå fornøjelse, Christian.

🚶🏼💜451311 de jun de 20261 h 31 min