Sælg for Helvede - med Leon Birdi
Sådan kommer du i gang med e-mail automation – med Camilla Dudzinski De fleste forbinder stadig e-mail marketing med nyhedsbreve. Et nyhedsbrev én gang om måneden, når der er tid. Men sandheden er: det er ikke dér, du flytter kunder, og det er ikke dér, du skaber salg. I denne episode går vi i dybden med e-mail automation – altså de automatiserede flows, der arbejder for dig, mens du sover. Og til at gøre os klogere har jeg besøgt Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro i Aarhus, og en af Danmarks mest erfarne specialister inden for e-mail marketing og automation. Hun hjælper både B2B- og B2C-virksomheder med at få styr på deres kunderejser, bygge automations og skabe målbare resultater. Det får du viden om Vi taler om hele spektret – fra det helt basale til de mere avancerede muligheder: * Hvorfor nyhedsbreve ikke er nok. Camilla forklarer forskellen på at "sende noget ud, når man selv har noget på hjertet" – og at lade kundens adfærd styre kommunikationen. * Velkomstflowet – den mest oversete guldgrube. Hvorfor åbningsraten på velkomstmails ofte ligger over 70 %, og hvordan du med 2-3 enkle mails kan gøre nye leads varme ret hurtigt. * Eksempler fra praksis: * En industrivirksomhed, der nu beder om e-mail adresser for at hente produktdata, og på den måde får en strøm af nye leads ind. * En servicevirksomhed, hvor 18 % af gensalget i dag kommer direkte fra automatiserede mails. * Et babybrand, der har sat et flow op med mails hver dag i tre år – fuldstændig automatiseret. * Hvordan du bygger dine første flows. Vi gennemgår de vigtigste automations: Velkomst, onboarding, nurturing, genkøb og win-back. * Lead scoring og timing. Hvordan du kan give point til leads baseret på deres handlinger – og hvorfor sælgere får markant bedre samtaler, når de ringer, mens kunden er varm. * Fordele og faldgruber: * Hvorfor det er bedre med en lille, engageret liste end en stor, død én. * Hvorfor du bør skille dig af med kontakter, der aldrig åbner dine mails. * Hvorfor lokkemidler som iPad-konkurrencer tiltrækker de forkerte kunder (med mindre, selvfølgelig at du sælger iPads...) Hvem er Camilla Dudzinski? Camilla stiftede Emailpro i 2018 og har siden hjulpet et bredt felt af virksomheder med at professionalisere deres e-mail marketing. Hun kombinerer solid teoretisk baggrund med mange års praktisk erfaring – og har opbygget et ry som en af landets stærkeste kapaciteter inden for automation. Hvorfor lytte? Hvis du leder efter en genvej til flere kunder og bedre fastholdelse – så er e-mail automation en oplagt vej at gå - især hvis du allerede har en salgafdeling, der kan samarbejde med marketing... Det kræver lidt opsætning i starten, men derefter arbejder systemet for dig: Leads bliver varmet op automatisk. Sælgerne får besked, når det er det rigtige tidspunkt at ringe. Kunderne bliver husket, når en aftale eller et abonnement udløber. Kort sagt: Du skaber et salgssystem, der aldrig holder fri :-)
122 episodios
Comments
0Be the first to comment
Sign up now and become a member of the Sælg for Helvede - med Leon Birdi community!