De demoraliserede kvinders ø

De demoraliserede kvinders ø

I 1923 blev de første kvinder sejlet fra fastlandet og ud på Sprogø. De blev anbragt her, fordi myndighederne vurderede, at de var utilpassede. Nogle kvinder havde psykiske såvel som fysiske funktionsnedsættelser eller handicap, nogle kom fra institutioner og andre have tendenser til "løsagtighed". Fælles for dem var dog, at de blev anset som en trussel mod samfundet. Deres gener var "dårlige", og derfor måtte de afsondres under statslig kontrol. På Sprogø skulle de opdrages, således at de kunne blive passable samfundsborgere. Historien om kvinderne er et mørkt kapitel og en skamplet i nyere dansk historie. Men den mørke fortid må ikke fortrænges. Kvindernes liv og eftermæle bør æres. Deres historier er vigtige, og vi kan stadig lære ganske meget af dem. Vi vil gerne være med til at fortælle den, og det gør Josefine i selskab med antropolog og PhD i historie, Stine Grønbæk Jensen. Hun forsker i og beskæftiger selv med den levede velfærdsstat og dansk forsorgshistorie. Stine hjælper os med at forstå, hvad Sprogø egentlig var for en størrelse, hvem kvinderne på øen var og hvorfor deres historier fortsat er vigtige at fortælle.