DR Romanprisen 2018
Podcast door DR
Deze podcast is gratis te beluisteren op alle podcastplatformen en de Podimo-app zonder abonnement.
Alle afleveringen
7 afleveringen- direkte fra DOKK1 i Aarhus, hvor årets prismodtager offentliggøres og kåres. Vært: Diana Bach.
Kamilla Hega Holst er den sjette og sidste kandidat til DR Romanprisen 2018. I denne episode fortæller hun om sin roman Rud, der skildrer et dramatisk døgn i en families liv. Kaisa er mor til børnene Mira og Malte. Hun er skilt fra faderen Simon, og det er ham, der har fået retten til børnene. Mens Kaisa undtagelsesvist passer børnene i et øde sommerhusområde i Nordsjælland, bliver Malte væk. Sammen med Simon går Kaisa i gang med at følge de spor, som Malte har lagt ud til dem. Undervejs får vi historien om familiens destruktive mekanismer. Vært: Diana Bach.
Jesper Wung Sung er den femte kandidat til DR Romanprisen 2018. Han er ellers kendt som forfatter til børne- og ungdomslitteratur, men med 'En anden gren' har han skrevet en historisk roman for voksne, baseret på faktiske begivenheder og personer. I 1902 mødte hans oldeforældre hinanden i København. Ingeborg Danielsen var en ung dansk bagerjomfru, mens San Wung Sung var en ung cantoneser, fragtet hertil for at blive en del af Tivolis kinesiske udstilling. I denne episode fortæller Jesper Wung Sung om sit arbejde med at skildre deres tankevækkende og lidelsesfyldte kærlighedshistorie. Vært: Diana Bach.
Svend Åge Madsen er den fjerde kandidat til DR Romanprisen 2018. I romanen 'Af den anden verden' lander en flok mennesker på flugt på en øde kyst, traumatiserede, men uden sprog og erindring om, hvor de kommer fra. Vi følger deres teknologiske fremskridt henover tres år, udforskning af krop og sind, de udvikler lovgivning, bydannelse og skaber musik, scene- og billedkunst. I denne podcast fortæller Svend Åge Madsen om, hvordan romanen begyndte at tage form i et øde landskab i Australien, om at skrive op mod nogle af litteraturhstoriens store værker, samt om det omfattende arbejde med at nulstille romanfigurernes sprog. Vært: Diana Bach.
Jonas T. Bengtsson er nomineret til DR Romanprisen 2018 for sin bog 'Sus'. Hovedpersonen er den unge pige Sus, der bor alene i en lille lejlighed i betonghettoen. Hun har en mission, der går ud på at slå sin far ihjel, når han kommer hjem fra fængslet. Men det er ikke let at fysisk tage magten over eget liv, når man trods de 19 år stadig ligner en spinkel dreng på 12 år. Her kan du komme med Jonas T. Bengtsson på en tur til det miljø, der har været med til at forme Sus. Vært: Diana Bach.
Overal beschikbaar
Luister naar Podimo op je telefoon, tablet, computer of auto!
Een universum van audio-entertainment
Duizenden luisterboeken en exclusieve podcasts
Geen advertenties
Verspil geen tijd met het luisteren naar reclameblokken wanneer je luistert naar de exclusieve shows van Podimo.