Smerteuniverset

Episode 80 – Hjernerystelse og et følsomt nervesystem: Katrines vej tilbage til hverdagen

Et slag i baghovedet under en fodboldtræning ændrede hele Katrines liv. Ikke kun på grund af selve hjernerystelsen – men også af alt det, der fulgte efter. I ugerne og månederne efter udviklede Katrine svimmelhed, kvalme, låst nakke, lysfølsomhed, overstimulering og en følelse af at være skilt ad fra sit tidligere jeg. * Hun søgte hjælp alle steder, men endte i et forløb præget af: * synstræning, der gjorde hende markant værre * behandlere, der sagde hendes øjne "var helt væk" * advarsler om, at hun kunne "ende på førtidspension" * træningsprotokoller, der triggerede mere angst end tryghed * modstridende forklaringer: nakken, øjnene, spændinger, øvelser, koordinationsfejl Og midt i det hele: En familie, der prøvede at understøtte hende – men som også blev presset af hele situationen. Læs artiklen, der kan hjælpe dig som pårørende til at give en optimal støtte til den du kender med kroniske smerter: https://smertevidenskab.dk/kroniske-smerter-en-guide-til-paaroerende/ [https://smertevidenskab.dk/kroniske-smerter-en-guide-til-paaroerende/#2] Først da Katrine fik at vide, at hun ikke længere havde hjernerystelse, og at hun i stedet var fanget i et overfølsomt alarmsystem, begyndte tingene at ændre sig. Hun lærte at: * slippe hyperfokus på symptomer * forstå nervesystemets rolle i langvarige reaktioner * se på sine reaktioner som beskyttelse – ikke skade * turde bevæge sig * håndtere tilbagefald uden panik Og vigtigst: At begynde at leve igen – i stedet for at vente på "at blive rask nok". I dag arbejder og lever Katrine normalt. Hun løber, vinterbader, arbejder fuld tid og er ubegrænset i sit liv og fungerer i hverdagen. 🎧 Episoden er til dig, der har prøvet at blive værre af "behandling", eller er blevet forvirret over hvorfor du ikke som forventet får det bedre og føler dig fanget mellem forklaringer eller leder efter en vej ud af et overvældet nervesystem.

Episode 79 - Du skal ikke bare lære at leve med smerterne - sådan kom Andreas af med kroniske underarmssmerter

I tre år levede Andreas, 25 år og fysioterapeutstuderende, med konstante smerter i begge underarme. Han fik diagnoser som tennisalbue og seneskedehindebetændelse, prøvede blokader, laser, akupunktur, body-SDS, kosttilskud og utallige øvelser — uden varig effekt. Smerterne bredte sig til skulder, akillessene og lænd, og til sidst påvirkede det hele hans identitet, økonomi, studieliv og hverdag. Under en ferie i Malaga ramte det hele bunden: pludselig kunne han næsten ikke bevæge sine skuldre, og frygten for fremtiden fyldte alt. Det var her, han tilfældigt faldt over Smerteuniverset og lyttede sig gennem 15 afsnit på få dage. Kort efter bookede han en fem timers konsultation hos Simon. I episoden fortæller Andreas, hvordan det for første gang gjorde en forskel at blive hørt som menneske — ikke bare som et sæt symptomer. Han blev introduceret til moderne smerteforståelse og erkendte, hvor meget frygt, fokus og overbeskyttelse havde fyldt i hans liv. Vendepunktet kom, da de gik ud og trænede: En mand, der ikke havde løftet over 2 kg i årevis, startede med en 20 kg stang — og løftede senere 110 kg helt uden smerte. Det blev det øjeblik, hvor frygt blev til forståelse, og forståelse blev til handlemod. Efterfølgende trænede Andreas tungt, genvandt muskelmasse, håndterede et tilbagefald i håndleddet og kom tilbage — igen. I dag lever han uden smerter og uden begrænsninger, og han ser sin erfaring som en styrke i sit kommende virke som fysioterapeut. 🎧 Lyt med til en historie om tvivl, mod, tryghed og et alarmsystem, der kan skrues ned, når man får den rette forståelse. En episode til dig, der har prøvet "alt" uden effekt — eller som har brug for håbet om, at kroppen kan mere, end du tror.

Episode 78 – Graviditet og smerter: Sandheden bag "bækkenløsning", og hvorfor du ikke behøver at bekymre dig

Når smerterne i bækkenet melder sig under graviditeten, er det let at blive bange. Måske har du fået at vide, at du har bækkenløsning, at dit bækken er "gået ud af led", eller at du skal passe på for ikke at forværre det. Men er det egentlig rigtigt? I denne episode taler Simon Kirkegaard med Marie Vilman – medicinstuderende, tidligere professionel cykelrytter og mor – om, hvad forskningen faktisk viser om bækkensmerter under graviditet. Du får indsigt i: * Hvad der i virkeligheden sker i kroppen under graviditet * Hvorfor begrebet bækkenløsning skaber mere frygt end forståelse * Hvorfor det giver langt bedre mening at kalde det graviditetsrelaterede bækkensmerter * Hvordan forklaringer og sprog kan påvirke både din oplevelse, din smerte og din adfærd * Hvad du kan gøre for at bevæge dig trygt og stole på kroppen igen Marie deler også sin egen rejse – fra at være bange for at ødelægge noget, til at forstå, at kroppen ikke var i stykker, men i beskyttelsesmodus. Og hvordan netop den indsigt ændrede alt. Lyt med, og bliv klogere på, hvorfor "bækkenløsning" sjældent handler om et løst bækken – men om et følsomt alarmsystem, som du kan lære at berolige. Læs også Maries artikel: Alt om bækkenløsning – og hvorfor det ikke er så farligt som de fleste tror [https://smertevidenskab.dk/alt-om-baekkenlosning-og-hvorfor-det-ikke-er-sa-farligt-som-de-fleste-tror/]

Episode 77 - Smerter, manuel terapi – og sandheden om 'at sætte et led på plads'

Gæst: Casper Nim, seniorforsker ved Rygcenter Syddanmark og adjunkt ved Syddansk Universitet Beskrivelse Manuel behandling er en af de mest udbredte behandlingsformer for smerter – men også en af de mest misforståede. Mange tror stadig, at behandleren kan "sætte noget på plads", løsne et låst led eller massere spændte muskler fri. Men hvad viser forskningen egentlig, når man skræller fortællingerne af? I denne episode taler vi med Casper Nim, der har brugt det meste af sin forskerkarriere på at undersøge, hvad der faktisk sker, når vi trykker, knækker og mobiliserer. Vi dykker ned i den biomekaniske forståelses historie – og ser på, hvordan moderne forskning har ændret vores syn på, hvad manuel behandling kan (og ikke kan). Vi taler bl.a. om: * Hvorfor mange stadig tror, at effekten skyldes "noget fysisk, der flytter sig" * Hvad forskningen siger om specifikke vs. uspecifikke effekter * Hvorfor konteksten, forventningen og relationen betyder så meget * Om det overhovedet giver mening at tale om "noget på plads" * Og hvordan man stadig kan bruge manuel behandling – bare med en ny forståelse Citat fra episoden "Selvom man giver den rare eller den ikke så rare behandling, så handler effekten ofte om den forbindelse, man har til personen på briksen." – Casper Nim Kort sagt: Det her er episoden for dig, der stadig tror, at det er hænderne, der fikser folk – eller for dig, der gerne vil forstå, hvorfor de måske ikke gør det.

Episode 76 – Tennisalbue, blokader og botoxindsprøjtninger – virker de, eller gør de ondt værre?

Da albuesmerterne ramte, blev Mia kastet rundt i systemet. Først blev det kaldt en arbejdsskade, senere fik hun diagnosen tennisalbue. En scanning viste "inflammation" og "hævelse", og hun blev tilbudt behandlinger: blokader, botox, cupping, massage og meget mere. Men selv efter alle behandlingerne blev hun ikke bedre. Faktisk endte nogle med at gøre ondt værre – som da botox lammede hendes arme i måneder. Resultatet? Mistillid til kroppen, frygt for fremtiden og en identitet i opløsning. Men historien slutter ikke dér. Mia fandt en anden vej: gradvis træning, ny viden om kroppens alarmsystem og små sejre, der byggede hendes selvtillid op igen. Fra at frygte selv små bevægelser gik hun til farmer walks med 20 kilo i hver hånd. 👉 I dag arbejder hun fuldtid som pensionsrådgiver – uden sygemeldinger på grund af smerter. Episoden stiller spørgsmålet: Virker de traditionelle behandlinger egentlig, eller kan de fastholde os i en ond cirkel? Og hvad skal der til for at finde ud igen? 🎧 Lyt med til Mias rejse og bliv klogere på, hvorfor vejen frem ofte handler mindre om sprøjter og mere om at forstå sine smerter og at genopbygge tillid til sin krop. Steroid (kortvarig effekt, dårlig/langtids-udfald) * Coombes et al., JAMA 2013 (RCT, n=165, 1 års opfølgning). Kortvarig lindring af steroid, men værre kliniske udfald efter 1 år end placebo, inkl. høj recidiv (72% vs 8%). Klinisk praksis med steroid ved lateral epicondylalgi frarådes. https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/165351 [https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/165351] * Olaussen et al., BMJ Open 2013 (oversigt). Bekræfter mønstret: korttidseffekt af steroid, ingen dokumenteret langtidsgevinst; endda evidens for negativ langtids­effekt i enkelte reviews. https://bmjopen.bmj.com/content/3/10/e003564 [https://bmjopen.bmj.com/content/3/10/e003564] Botox (små, korttids gevinster; ikke bedre end steroid; bivirkninger) * Barreto et al., Int Orthop 2024 (meta-analyse af RCT'er, 7 studier). Reducerer smerte vs placebo ved 2–12 uger; grebsstyrke ikke bedre; langtidseffekt uklar og små studier → behov for mere forskning. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38469825/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38469825/] * Lin et al., AJPM&R 2010 (RCT, botox vs steroid). Steroid var bedre end botox efter 4 uger; botox gav samtidig svaghed (forbigående). https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20625304/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20625304/] * Guo et al., Arch PM&R 2017 (RCT, botox vs steroid; to injektionssteder). Steroid bedre ved 4 uger (smerte/greb/PRTEE); forskelle udlignes ved 8–16 uger; ingen vedvarende overlegenhed af botox. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27816209/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27816209/] Findes der en overlegen ikke-operativ behandling? – brede reviews * Lapner et al., 2022 (oversigtsartikel). Manglende evidens for, at én ikke-operativ tilgang er superior til de øvrige; tidligere systematiske reviews når ikke entydige konklusioner. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35660109/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35660109/] * Sims et al., 2014 (systematisk review). Mange RCT'er på tværs af brace/physio/ESWT/laser/injektioner, men ingen klar "bedst i test" og ingen definitiv ikke-invasiv metode med konsistent smertelindring; tilstanden er ofte selvlimiterende over 12–18 mdr. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24256147/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24256147/] * Krogh et al., Am J Sports Med 2013 (systematisk review & netværks-meta-analyse af injektioner). Paucity of evidence til at anbefale en bestemt injektion som superior (glukokortikoider, PRP, autologt blod, hyaluronsyre m.fl.). https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23299858/ [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23299858/]