Danske Hjerter
Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til. Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet. Alt sammen vigtigt. Men hvor er mændene? * Ikke mændene som problem. Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet. Men mændene som mennesker. De ensomme mænd. De tavse mænd. De syge mænd. De fraskilte fædre. De mænd, der ikke går til lægen. De mænd, der ikke har nogen at ringe til. De mænd, der ender i selvmordsstatistikken. * Men denne udgave af Søndagsbrevet og denne episode handler også om noget større: De gamle, vi kalder en ældrebyrde. De ensomme, der sidder bag lukkede døre. De omkring 600 danskere, der hvert år tager deres eget liv. Og dem, der dør alene - så alene, at samfundet må efterlyse pårørende i avisen. * Dette er et Søndagsbrev om synlighed. Eller mangel på samme. Om tavshed. Om skam. Om ensomhed. Om at blive glemt, mens man stadig lever. Om et samfund, der taler meget om trivsel, men hvor alt for mange stadig sidder bag lukkede døre uden nogen, der banker på. * Og om det helt enkle spørgsmål, vi måske alle burde stille os selv lidt oftere: Hvem har jeg selv ikke spurgt til, ringet til og holdt et kærligt øje med? * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Eleanor Rigby'/The Beatles (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)
189 Episoder
Kommentarer
2Jeg tror ikke helt du er med på, hvad toxisk maskulinitet er. Det er netop alt det du snakker om. Derudover så har mænd altid fyldt mest, så det er okay, at der er stort fokus på kvinder. Kvindernes Kampdag er noget kvinder fejrer, og så råber mænd op om “hvad med os?!”. Der er faktisk en Mændenes kampdag, men der ser man ingen mænd. Det er nemmere at fokusere på, hvor mænd er udeladt. Der er noget, der hedder privilegieblindhed, og det er det der er udtryk for
Meget smukt og vigtigt budskab ♥️
Jeg tror ikke helt du er med på, hvad toxisk maskulinitet er. Det er netop alt det du snakker om. Derudover så har mænd altid fyldt mest, så det er okay, at der er stort fokus på kvinder. Kvindernes Kampdag er noget kvinder fejrer, og så råber mænd op om “hvad med os?!”. Der er faktisk en Mændenes kampdag, men der ser man ingen mænd. Det er nemmere at fokusere på, hvor mænd er udeladt. Der er noget, der hedder privilegieblindhed, og det er det der er udtryk for
Meget smukt og vigtigt budskab ♥️