Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag?

Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag?

Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til. Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet. Alt sammen vigtigt. Men hvor er mændene? * Ikke mændene som problem. Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet. Men mændene som mennesker. De ensomme mænd. De tavse mænd. De syge mænd. De fraskilte fædre. De mænd, der ikke går til lægen. De mænd, der ikke har nogen at ringe til. De mænd, der ender i selvmordsstatistikken. * Men denne udgave af Søndagsbrevet og denne episode handler også om noget større: De gamle, vi kalder en ældrebyrde. De ensomme, der sidder bag lukkede døre. De omkring 600 danskere, der hvert år tager deres eget liv. Og dem, der dør alene - så alene, at samfundet må efterlyse pårørende i avisen. * Dette er et Søndagsbrev om synlighed. Eller mangel på samme.  Om tavshed. Om skam. Om ensomhed. Om at blive glemt, mens man stadig lever. Om et samfund, der taler meget om trivsel, men hvor alt for mange stadig sidder bag lukkede døre uden nogen, der banker på. * Og om det helt enkle spørgsmål, vi måske alle burde stille os selv lidt oftere: Hvem har jeg selv ikke spurgt til, ringet til og holdt et kærligt øje med?  * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på  21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Eleanor Rigby'/The Beatles (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv)

Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på. Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere. Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far: * 'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud' 'I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.' 'Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.' * Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem. Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år. Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn.   * Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord.   Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om.    Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte.    Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra.   For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker.   Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret.      *   Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark.    Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år.   Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere.   Allerhøjest var den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv.   Dengang var der cirka 1600 selvmord om året.   Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet.    Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte.   *   Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.  De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.    For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.   Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen. * Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk  * Vært:  Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders  'Without Me'/Autumn Cheek (Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet: Hvem mangler du at tilgive og selv blive tilgivet af?

I denne uges søndagsbrev handler det om tilgivelse. Ikke som et let eller pænt ord.  Men som en af de stærkeste og mest radikale kræfter, vi har som mennesker. For tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Det er ikke det samme som at frikende. Det er ikke det samme som at sige, at det forkerte ikke var forkert. Men måske er tilgivelse det, der kan forhindre, at det forkerte får lov at eje os resten af livet. * I denne episoden reflekterer jeg over, hvorfor vi som mennesker - og som samfund - ofte er så dårlige til at tilgive.  Jeg taler om skilsmisseforældre, familier der går i stykker, gamle konflikter mellem børn og forældre, sociale medier, politisk udskamning og mennesker, der bliver dømt ude af fællesskabet på ubestemt tid. Jeg taler også om mine to samtaler i denne uge her i podcasten med Amira fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane'. Om hendes ord om skyld, skam og måske aldrig at kunne tilgive sig selv.  Hendes historie rejser et svært spørgsmål:  Kan vi overhovedet lytte til et menneskes anger, hvis vi allerede har besluttet, hvem det menneske er? * Og så fortæller jeg en personlig historie om min fars selvmord, da jeg var 23 år.  Om skyldfølelse.  Om at skulle tilgive mig selv.  Og om mange år senere at kunne se hans selvmord i et andet lys - ikke som noget smukt, men som en handling født af desperation, depression og afmagt. * Til sidst stiller jeg lytteren nogle spørgsmål: Hvem mangler du at tilgive?  Hvem mangler du at blive tilgivet af?  Og har du tilgivet dig selv? * Dette er et søndagsbrev om vrede, skyld, skam, barmhjertighed - og om muligheden for at lægge nogle af de sten fra sig, som vi har båret på alt for længe. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på  21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Sorry Seems To Be The Hardest Word'/Elton John (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed

I dag lancerer jeg et nyt format her  i Danske Hjerter: Debatten. Dermed står podcasten nu på fire ben:  De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner. Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie. * I denne første udgave handler det om ulven. I dag blev en såkaldt problemulv skudt i Danmark. Minister, presse og myndigheder stod klar, mens det døde dyr blev vist frem, og medierne buldrede derudad med breaking news og fortællingen om 'Ulvens sidste døgn'. * Jeg taler om det, jeg oplever som mediehysteri, politisk symbolhandling og en dyb naturforskrækkelse. Om ulven som spejl på menneskets angst. Om proportioner. Om trafikdræbte, selvmord, hundebid og alle de langt større problemer, vi lever med uden samme nationale panik.  Og om spørgsmålet: Er det virkelig ulven, der er problemet? Eller er det os? * Du behøver ikke være enig.  Alle er velkomne til at kommentere med deres egen holdning i Facebookgruppen Søndagsbrevet og Debatten. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Who's Afraid of the Big, Bad Wolf?'/Pinto Colvig, Mary Moder, Dorothy Compton, Billy Bletcher (KODA-licens) 'Melting Glass'/Eden Avery  (Epidemic Sound Music License)

Sandra og hendes mor var på flugt fra politiet (fra hjerternes arkiv)

Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live.   For hun har prøvet det hele.   Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord. * Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987. For næsten 40 år siden.   Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød: 'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.' *   Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem.  Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension.   Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer.  * Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder.  I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor. * Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende. ‘Sandra reddede  sin mors liv utallige gange. *  Hendes teenageår var en kamp.  Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op. Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem. Hun overvejede ofte selvmord. * Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude. Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren. Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder. Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater. * Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier. For Sandra har valgt offerrollen fra.   Og livet til.   Som mønsterbryder. Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie   Som hun siger: 'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...' * I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal.  * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund [https://buymeacoffee.com/booestlund] * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Last to Leave'/Victor Lundberg (Epidemic Sound Music License)