GameChanger

Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper. Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere. Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner. På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold. Key-takeaways: * Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kamp * Anførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster * ”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser * Der er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførere * Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anfører * En anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet * Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.

I takt med at straffesparkskonkurrencer spiller en mere og mere fremtrædende rolle i både internationale og nationale turneringer er det nødvendigt også at uddanne skytter og keepere i at stå i den afgørende situation. For at imødekomme dette behov igangsatte Dansk Boldspil-Union (DBU) i sommeren 2020 et pilotprojekt [https://gamechanger.nu/artikler/den-afgoerende-scoring-hvad-viser-dbus-nye-straffesparksprojekt/], som indebar indføringen af en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Måske kender du lignende afgørelse af uafgjorte kampe fra ishockey? Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen. Efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19. DBU har fulgt de deltagende klubber, som igennem projektforløbet har registreret hvert enkelt straffespark. Fra projektstart i 2020 til projektafslutning i 2024 er det i alt blevet til 4.299 straffespark fordelt på 487 straffesparkskonkurrencer. Den viden, som er indsamlet, og den sportslige værdi, som projektet har vist, betyder, at uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger gælder yderligere to sæsoner. Men hvad har projektet betydet for klubbernes praksis, og hvordan har de grebet træningen an? Og lige så vigtigt: Hvordan har reglen påvirket udviklingen af spillerne? De spørgsmål kommer du med omkring i denne podcast, når Anders Juul, sports- og talentchef hos IF Lyseng, og Jack Jeppesen, assistenttræner hos HB Køges U19 Liga-piger, fortæller om deres erfaringer fra projektet. Key-takeways: *I stedet for at træne straffespark isoleret er det effektivt at inkorporere disciplinen i andre træningsøvelse *Spillere med målmands-uafhængig strategi har større sandsynlighed for at score *Samarbejde på tværs af staben (cheftræner, keepertræner, mentaltræner) giver spillerne de bedst mulige forudsætninger for at dygtiggøre sig i disciplinen *Eksempelvis er mentaltrænerens opgave at observere, hvordan spilleren, træneren og omgivelserne reagerer, hvis og når en spiller brænder *At en spiller (for nu) ikke har lyst til at skyde, kan træneren se som en mulighed for at arbejde med spilleren *Straffesparkskonkurrencer handler om at lære spillerne at træffe en beslutning – og stole på egne beslutninger *Straffesparksprojektet har medført, at nye spillere træder frem, viser sig frem og tør tage ansvar for sig selv og hinanden.

Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed. Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold. I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn. Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39022878/]” (Bandak et al., 2024). Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen. Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi? Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital). Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger. Key-takeaways *Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning *Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11 *Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger *Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning *Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse *Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen) *Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering *Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse.

Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger. For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder. Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden? Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen. Key-takeaways *Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil *Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben *Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde *Hvad det vil sige ”at implementere”  *Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde *Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug *Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden.

Frivillighed er en hjørnesten!Med de ord indledes DBU’s Frivillighedsrapport [https://www.dbu.dk/media/sxqfes1f/dbu_frivillighed_2022.pdf] (2022), der estimerer, at cirka 120.000 frivillige engagerer sig i de danske fodboldklubber. Samtidigt konkluderer DBU’s samfundsregnskab [https://www.dbu.dk/nyheder/2017/oktober/nu-er-der-sat-kroner-og-oerer-paa-fodboldens-vaerdi-for-danmark/] (2018), at de frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte. Det svarer til det samtlige antal ansatte på Aarhus Universitetshospital. De frivillige er altså en vigtig ressource, i forhold til at skabe rammerne for at børn, unge og voksne kan dyrke den aktivitet, de elsker, og samtidigt skabe rum til samvær udenfor kridtstregerne. Dette er indtalt artikel fra GameChanger, og du kan læse artiklen og se dens figurer og tabeller her. [https://gamechanger.nu/artikler/hvorfor-er-de-ikke-frivillige-ikke-frivillige/] Key-takeways * Antallet af besatte frivillige positioner i danske idrætsforeninger er faldet med 16 procentpoint siden 2015 * Den gruppe, der i lavest grad er frivillige, er de 13-19-årige medlemmer af foreningen * 62 procent af de ‘ikke-frivillige’ angiver, at de har ”lav interesse” i at blive frivillige. 31 procent har ”middel interesse”, mens syv procent har ”høj interesse” * Interessen for at engagere sig i frivilligt arbejde er nogenlunde ens på tværs af køn * Størstedelen af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid til at varetage frivillige opgaver * Den gruppe af ikke-frivillige, som har interesse i at bidrage, bør opleve, at klubben efterspørger flere frivillige, og at klubben har brug for frivillige med mange forskellige kompetencer * Det skal være tydeligt for de ikke-frivillige, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker at hjælpe.