POTUS: Bushland
D. 1. maj 2003 står præsident George W. Bush står iført kampuniform ombord på det kæmpemæssige hangarskib USS Abraham Lincoln og bekendtgør, at kamphandlingerne i Irak er overstået, krigen er slut og amerikanerne kan trække sig sejrrigt ud. Bag ham hænger et kæmpemæssigt banner med ordene 'Mission accomplished' - Missionen fuldført. Slaget om Bagdad var måske vundet, men krigen og kamphandlingerne var langt fra ovre. Dette afsnit af POTUS serien 'Bushland' handler om Irakkrigen, der skulle vise sig definerende for præsident Bushs tid i embedet, ikke mindst på grund af de mange påstande om Saddam Husseins arsenal af masseødelæggelsesvåben. Med i studiet for at hjælpe med at fortælle historien om Irakkrigen er journalist og tidligere korrespondent i USA, Storbritannien og Mellemøsten Kim Bildsøe Lassen, der var i USA, da krigen indledtes, og som interviewede den siddende præsident, da det stod klart, at man ikke ville finde de lovede våben. Værter: Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner Gæst: Kim Bildsøe Lassen Klip: Simone Nystrup-Larsen Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
8 Episoder
Kommentarer
0Vær den første til å kommentere
Registrer deg nå og bli medlem av POTUS: Bushland sitt community!