Kort fortalt: OK26 – det betyder aftalen for socialpædagoger

Kort fortalt: Low arousal anno 2026 – Bo Hejlskov Elvén gør status

Low arousal er blevet en central tilgang i socialpædagogisk praksis – men hvor står den egentlig i dag? I denne episode fortæller psykolog Bo Hejlskov Elvén, hvordan han ser tilgangen har udviklet sig siden han introducerede den i Danmark i 2004 – og hvad der ifølge ham er vigtigt at holde fast i i dag. Han kommer også ind på nogle af de mest udbredte misforståelser – blandt andet risikoen for, at tilgangen bliver forvekslet med passivitet, eller kun bruges til at dæmpe konflikter her og nu uden efterfølgende analyse. Interesseret i mere viden? Find et hav af artikler og podcasts om Low arousal i socialpædagogisk arbejde lige her [https://sl.dk/fag-og-viden/low-arousal/] Medvirkende: Bo Hejlskov Elvén, neuropsykolog og manden bag Low arousal i Danmark. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Kort fortalt: OK26 – det betyder aftalen for socialpædagoger

Pæne lønstigninger, en ny fritvalgsordning og forbedrede vilkår til særlige grupper.  Det er nogle af resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område – bedre kendt som OK26. I episoden her bliver du klogere på, hvad OK26-aftalen betyder for dig, når formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, fortæller om både forhandlinger og de endelige resultater. Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne og topforhandler under OK26 Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd  Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

KRAP i praksis: Få overblik over borgerens ressourcer, udfordringer og mestringer

En af de mest udbredte metoder på det socialpædagogiske område er KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.  KRAP er en evidensbaseret tilgang til at fremme menneskers styrker, trivsel og udvikling, og som socialpædagog kan du bruge tankegangen og redskaberne fra KRAP nærmest uanset hvilken målgruppe, du arbejder med. LYT OGSÅ: Vi har tidligere lavet en episode, som går i dybden med KRAP – den kan du høre her. I denne episode dykker vi ned i et af de centrale værktøjer fra metoden: kognitiv sagsformulering. Kognitiv sagsformulering er et skema, der hjælper fagpersoner med at samle og strukturere viden om en borger. Skemaet består af fem felter: Fakta, grundtanker, mestring, positive påvirkninger og udfordringer. Tilsammen giver felterne et overblik over både de forhold, der styrker borgerens trivsel, og de situationer eller mønstre, der kan skabe vanskeligheder i hverdagen. Når du og dine kolleger arbejder systematisk med at beskrive både ressourcer, udfordringer og måder at håndtere svære situationer på, bliver der skabt en mere nuanceret forståelse af borgerens situation – og det bliver lettere at tilrettelægge en socialpædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv. I episoden fortæller socialpædagog Christina Bork Vangsgaard, hvordan hun bruger KRAP til hverdag i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap – og psykolog og idé-kvinden bag KRAP, Lene Metner, klæder dig på til at kende KRAP og værktøjet 'Kognitiv sagsformulering'. Find alle skemaer fra KRAP ved at klikke her. [https://krap.com/download-site/] Medvirkende: Christina Bork Vangsgaard, socialpædagog og socialfaglig koordinator på Center for Botilbud i Kolding Kommune – og Lene Metner, psykolog, idékvinde bag KRAP og indehaver af PsykologCentret. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Kort fortalt: Selvskadens mange ansigter – fra cutting til digital selvskade

Som socialpædagog kan du møde mennesker, der skader sig selv – også uden at det altid er synligt eller let at opdage. Selvskade kan tage mange former og have forskellige funktioner, men fælles er, at den ofte er et forsøg på at håndtere svære følelser og mistrivsel. I denne episode fortæller psykolog Lotte Rubæk om fire former for selvskade, du skal kende: * direkte selvskade * indirekte selvskade * selvskade by proxy * digital selvskade. Hun forklarer også, hvilke tegn du kan være opmærksom på som socialpædagog, hvorfor forskellige former for selvskade ofte hænger sammen, og hvad der typisk ligger bag den selvskadende adfærd. Er du interesseret i mere viden om selvskade? Find flere podcasts og artikler her på Fag og Viden [https://sl.dk/fag-og-viden/?sort-desc=Articledate&maxResults=9&doctype=slArticlePage&q=selvskade&startIndex=1] Medvirkende: Lotte Rubæk, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Overordnet leder af KAG Selvskade og faglig leder af Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Nænsom nødværge: Sådan bruger du Durewall-metoden til at forebygge voldsomme episoder

Alt for mange socialpædagoger bliver udsat for vold og trusler. Fokus på arbejdsmiljø og faglighed er nogle af de vigtigste nøgler til at forebygge de voldsomme episoder. Og her kan Durewall-metoden – eller Nænsom Nødværge®, som den også kaldes – være et godt redskab. Det er nemlig en anerkendt metode til at forebygge og håndtere voldsom adfærd med brug af mindst mulig magt. Metoden tager udgangspunkt i, at vold ofte kan undgås, hvis man allerede tidligt i en situation formår at nedtrappe spændinger og undgå at fremstå som en trussel over for borgeren. Når du som socialpædagog arbejder med metoden, lærer du at bruge kropssprog, afstandstilpasning, verbal kommunikation og enkle fysiske teknikker til at beskytte dig selv, dine kolleger og borgeren – med mindst mulig kraft. Fokus er ikke på magtanvendelse, men på forebyggelse, relation og professionel ro. Interesseret i forebyggelse af vold og trusler? Så gå på opdagelse i dette tema om magtanvendelser [https://sl.dk/fag-og-viden/magtan-vendelser/]. Medvirkende: Nicolai Mittet, socialpædagog og Durewall-instruktør på botilbuddet Lunden og Karina Mammen, indehaver af Durewall-instituttet. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup