
2.2K
dansk
Kultur og fritid
Tidsbegrenset tilbud
Deretter 99 kr / MånedAvslutt når som helst.
Les mer Splittet til atomer
Du kan synge med fra første til sidste vers. Men hvilken historie gemmer sig bag? Og hvad er det, sangen vil fortælle os? Lær din yndlingssang bedre at kende, når danske hitmagere splitter deres største ørehængere til atomer.
Pil: Nattely
Pil glemmer at tænde lyset på sit værelse, da hun sætter sig ved sit klaver. Og der i mørket finder hun en melodi. En lille stemning, der smelter direkte sammen med en følelse, hun har indeni. Over ikke bare de næste dage, uger eller måneder - men år kommer det her nummer til at vokse og vokse. I forskellige retninger og versioner, og som en musikalsk følgesvend igennem hele Pils karriere, hvor den altid frembringer store følelser og fællessang. Gæst: Pil Kalinka Nygaard Jeppesen Vært: Christine Milton Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted Lyddesigner: Jakob Franck Jensen Redaktør: Kasper Overby
Tina Dickow: Welcome Back Colour
Efter ti år på musikscenen gør Tina Dickow status med et opsamlingsalbum - men det bliver også et opgør med livet selv. Efter mange års poetisk musikerliv i London befinder hun sig pludselig i en halvtom lejlighed i København. Her, mens hun skriver nye sange, går det op for hende, at hun måske har skåret det vigtigste væk fra sit liv. Midt i refleksionerne opstår én særlig sang, der indkapsler hele hendes situation. Det bliver en musikalsk genopfindelse, som samtidig lærer hende, hvad der i virkeligheden betyder noget - og hvor meget der venter, hvis man tør slippe kontrollen og invitere farverne tilbage i tilværelsen. Gæst: Tina Dickow Vært: Christine Milton Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted Lyddesigner: Jakob Franck Jensen Redaktør: Kasper Overby
Jonah Blacksmith: House On Fire
I en Berlingo fyldt med ustemte træinstrumenter rykker Jonah Blacksmith i sommerhus for at skrive nye sange. De ved, at de vil afsøge nye territorier, hvor der skal skrues op for det poppede og det kommercielle, samtidig med at de bibeholder deres musikalske folk-dna. De ved dog ikke, at de både kommer til at skrive deres allermest sårbare sang, som samtidig vil blive deres allerstørste hit. Det starter som en idé, de ikke engang ved, om de kan tillade sig at skrive, fordi den går så tæt på deres egen familie. Og selvom det er på usikker og sårbar grund, skal den forløses i en bombastisk popproduktion, der bliver til i mødet mellem to musikalske brødrepar, som ikke kunne være mere forskellige. Som om det ikke var nok, får Jonah Blacksmith presset sine musikalske grænser helt derud, hvor de næsten ikke kan bunde. Gæster: Simon Alstrup og Thomas Alstrup Vært: Christine Milton Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted Lyddesigner: Jakob Franck Jensen Redaktør: Kasper Overby
Natasja, Karen Mukupa, Tessa: Til Banken
En dag i midten af nullerne får Karen Mukupa et opkald. Natasja er i gang med at samle holdet om et anthem til kvinderne i dansk rap, og Karen skal med på sangen. Men alligevel ender der med at gå 13 år, før sangen endelig ser dagens lys. Med Natasjas død i 2007 bliver 'Til Banken' lagt i skuffen, men den rumsterer altid i Karens underbevidsthed, og i løbet af årene skal hun igennem mange mislykkede forsøg på at få den ud. Lige indtil hun møder Tessa, og idéen om at samle flere generationer af dansk rap på en ny og opdateret 2020-udgave af Natasjas gamle anthem bliver født. Gæster: Karen Mukupa Vært: Christine Milton Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted Lyddesigner: Jakob Franck Jensen Redaktør: Kasper Overby
Svea S: Hey Far
Det starter egentlig som en fortrolig samtale mellem to venner, men udvikler sig til en sang til mange flere end blot dem. Svea S har - modsat sin ven - et nært og kærligt forhold til sine forældre. Alligevel, eller måske netop derfor, er det vennens historie, hun ender med at gøre til sin sang. En sang, hvor hun må balancere fri fantasi og kunstnerisk frihed med hensyn og respekt for den person, hvis oplevelse danner udgangspunktet. Og selvom Svea ikke selv kender følelsen, formår hun at skrive en sang, der sætter ord på ikke bare vennens, men også på mange andre menneskers følelser. Gæster: Svea Stegmann Vært: Christine Milton Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted Lyddesigner: Jakob Franck Jensen Redaktør: Kasper Overby
Velg abonnementet ditt
Tidsbegrenset tilbud
Premium
20 timer lydbøker
Eksklusive podkaster
Gratis podkaster
Avslutt når som helst
1 Måned for 9 kr
Deretter 99 kr / Måned
Premium Plus
100 timer lydbøker
Eksklusive podkaster
Gratis podkaster
Avslutt når som helst
Prøv gratis i 14 dager
Deretter 169 kr / month
1 Måned for 9 kr. Deretter 99 kr / Måned. Avslutt når som helst.