Går det godt?
Podcast by Marie Brixtofte
Vi spørger tit hinanden: ”Går det godt?” Og så svarer folk ofte overfladisk: ”Det går fint.” At være overfladisk føles sikkert og ufarligt. Især fordi...
Start 7 days free trial
After trial, only 79,00 kr. / month.Cancel anytime.
All episodes
7 episodesKaffe & Pik. Stod der på kaffekoppen som PR agent, kendis-manager/caster, foredragsholder og nu forfatter Elisa Lykke stak mig i hånden, da jeg trådte ind i hendes stue. Elisa fortalte om hvordan den første corona-nedlukning tvang hende til at kigge lidt ind af og løfte sig selv, nu hvor nedlukningen gjorde at hun ikke kunne gøre det hun var vant til og som var hendes stof: at løfte andre. Hun lå på stuegulvet med plancher og skrev alt det ned hun ville nå – blandt andet at få sagt undskyld til en veninde. På den liste stod der også noget Elisa havde haft lyst til siden hun var ung og havde smug-læst de grå sider: nemlig at udgive en bog om kvinders seksuelle fantasier. For hun har et større budskab: de unge har brug for et alternativ til den ofte urealistiske kunstige porno – og så kæmper hun for at frigøre kvinderne og bryde op med billede af den pæne pige: Vi må også, på lige fod med mænd, fantasere og have lyst. Det er befriende at snakke med Elisa, for hun tør sige tingene som de er – så lyt med i sidste episode af Sæson 1 af "Går det godt?" og hør om hvordan man kan udgive en bog om fantasier, som samtidig får lov til at forblive private – og hvad Elisa ville gøre hvis hun var borgmester i Gentofte.
“Talent for talent? Og 10 dåser tun” Da Victor som barn stod i omklædningsrummet i Bagsværd roklub, stod han ved siden af verdens bedste roere. Senere stod han selv med medaljer i alle metaller fra såvel OL som verdensmesterskaber. Hans liv har siden han var ganske ung været forbundet med elite, en jagt på succes og en forståelse af, hvad man kan opnå som et hold – hvis man vel at mærke vil det samme. For Victor har det ført til adskillelige direktør- og ledelsesstillinger. Victor bor i Gentofte, fordi han føler sig inspireret af sine medborgeres kompetencer og bedrifter. Hvis Victor var borgmester i Gentofte, ville han ikke ændre meget, men bevare det, der er godt; fx grønne områder. Og så ville han flytte Travbanen til Taastrup. I dagens ’Går det godt’ fortæller Victor mig, hvordan man bruger vedholdenhed til at stå igennem et finansielt boligkaos med et forråd på 10 dåser tun og en pakke havregryn og hvorfor det ikke altid er en fordel at arbejde sammen med ildsjæle. Nyd rejsen!
“Jeg var jo så ung; jeg troede, at mine forældre ville bortadoptere mig” Indtil Razan fylder 12, lever hun et almindeligt teenageliv, hvor hun dyrker sport, lægger neglelak og pjatter med veninderne. Det ændrer sig, da hun som 13-årig bliver tvangsgift med en officer fra den kurdiske hær som kæmpede mod Saddam Hussein. Se med, når Razan fortæller om sit liv som barnebrud i de kurdiske bjerge, om at kæmpe med teenageraseri og skulle agere værtinde på samme tid og om at føle sig menneskeligt udslettet under en flugt fra et giftangreb. Hvis Razan var borgmester i Gentofte, skulle vi dyrke vores kulturelle fællesskab; for de unge, for de ældre og for hinanden. Lad dig selv blive berørt af Razans hjerteskærende historie, og oplev en kvinde, der som voksen har lært at elske sig selv for alvor.
Kristian provokerer mig! Glem alt, hvad der hedder politisk korrekthed og socialt acceptable holdninger, når jeg i dag taler med en mand, der i løbet af 30 minutter får sammenlignet dyreopdræt med koncentrationslejre og hylder Corona-tidens fred. Han er i øvrigt aldrig selv blevet testet, og agter heller ikke at blive det. Hvis Hornsleth var borgmester i Gentofte, ville han bygge billige 3-værelses lejligheder og kræve en test i dannelse for tilflyttere. For som han siger; “Der er nok Gullash-baroner fra bankbranchen i dynevest og fede Porcher i Hellerup”. Hør, hvorfor Hornsleth drømmer sig tilbage til 90’erne, hvorfor kunst skal mærkes og ikke kun tænkes, og hvad man kan lære af en gadesanger.
Mød i dagens afsnit af ‘Går det Godt?’ en usædvanlig modig Gentofteborger, Alexander Benjamin Michelsen, der i 2019 ramte bunden med et sådant brag, at han lod sig indlægge i døgnbehandling på Skt. Hans hospital med selvmordstanker. Alexander lider af ludomani, og har siden sine start tyvere formøblet 20-30 millioner kroner på spil. Han fortæller om et liv med et rodet hoved, der leder efter struktur og orden, og hvor han hver eneste dag tænker på, hvad hans misbrug har haft af konsekvenser for ham selv og hans nærmeste. Hør ham fortælle, hvorfor han elsker Gentoftes ordentlighed, men også hvordan han har oplevet, at den pæne overflade dækker over misbrug, hvor man sidst venter det.
Available everywhere
Listen to Podimo on your phone, tablet, computer or car!
A universe of audio entertainment
Thousands of audiobooks and exclusive podcasts
No ads
Don't waste time listening to ad breaks when listening to Podimo's content.
Start 7 days free trial
After trial, only 79,00 kr. / month.Cancel anytime.
Exclusive podcasts
Ad free
Non-Podimo podcasts
Audiobooks
20 hours / month