279 - Flemming Møldrup, Morten Messerschmidt og Lina Rafn
Dilemmaer:
Isabella skal have en brystforstørrende operation. Hendes far ved det ikke, og hun er i tvivl, om han skal vide det, da han nok vil reagere med både skuffelse og trods.
Christian har foræret sin mor en del smykker og mærkevarer. Hans brors kone har aldrig kunnet lide moren. Nu er moren dødssyg, og Christian kan se, at brorens kone rager de her ejendele fra moren til sig.
Vera og hendes kæreste er netop blevet forældre. Forleden var han til fest, hun blev hjemme hos den lille ny. Efterfølgende har hun fra flere fået at vide, at han til festen viste dickpics til nogle piger. Han nægter.
Josefine har det princip, at hun ikke vil i zoologisk have, men nu har svigermoren inviteret hele familien i dyrepark, og hun er i tvivl, om hun skal stå ved sit princip eller tage med.
Frejas bedste veninde har valgt at tage på ferie i Sverige med sin nye kæreste i stedet for at være med til Frejas bryllup, og det gør Freja ked af det.
Liv har gennem 13 år haft en nær ven, som hun har delt alt med. Nu er han begyndt at date Livs ekssvigerinde, Berit, og Liv føler ikke, hun kan være fortrolig med sin ven længere, fordi hun er bange for, at de ting, hun fortæller, havner hos Berit.
A-holdet:
Livsstilsperson Flemming Møldrup, musiker Lina Rafn og politiker Morten Messerschmidt.
Kommentarer
0Vær den første til å kommentere
Registrer deg nå og bli medlem av Mads og A-holdet sitt community!